Skyl dit hår med æblecidereddike og få sundt hår

Du skal ikke bekymre dig om den stærke lugt af eddike. Når håret er tørt, forsvinder lugten.
Skyl dit hår med æblecidereddike og få sundt hår
Karla Henríquez

Bedømt og godkendt af læge Karla Henríquez.

Sidste ændring: 25 august, 2022

Æblecidereddike er et populært produkt, og det er kendt for sine mange anvendelsesmuligheder i køkkenet og endda i medicinskabet. De fleste af jer ved sikkert allerede, at dette naturprodukt bidrager til at bekæmpe højt kolesteroltal, kontrollerer blodsukkeret, afgifter og bekæmper problemer med hud og infektioner, blandt andre ting. Men hvad du måske ikke er opmærksom på er, at æblecidereddike også kan være en vigtig del af din skønhedsrutine, især når det kommer til hårpleje. Skyl dit hår med æblecidereddike og du vil se hvorfor det er så fantastisk.

Der er masser af produkter på markedet i dag, der hævder at de hjælper med at holde dit hår blødt og silkeagtigt. Men mange af disse produkter kan være lidt aggressive på din hovedbund og dit hår, og i sidste ende forårsager de problemer som hårtab og skæl. Det er derfor, at mere naturlige og skånsomme muligheder som æblecidereddike er et bedre valg, fordi de er bedre for dit hår, mens det stadigvæk giver alle de fordele, som de kommercielle produkter gør.

Skyl dit hår med æblecidereddike: Fordele ved æblecidereddike til dit hår

Skyl dit hår med æblecidereddike og opdag den fantastiske effekt det har på dit hårs sundhed

Hjælper med at balancere pH værdien i dit hår og din hovedbund

Som nævnt ovenfor, er der en masse forskellige hårplejeprodukter, der faktisk skader dit hår og din hovedbund, da de ændrer din naturlige pH balance, og efterlader dit hår tørt og sprødt. Hår skal opretholde en pH mellem 4 og 5, så surhedsgraden af æblecidereddike kan bidrage til at nå denne balance. Og ved at vælge æblecidereddike genopretter du din naturlige pH uden at beskadige de æteriske olier produceret af din hovedbund.

Beskytter den ydre del af dit hår

Når du anvender æblecidereddike i dit hår, hjælper det med at beskytte den ydre del af dit hår, hvilket gør, at dit hår ser mere glat og skinnende ud. Dette hjælper også med at bevare dit hårs naturlige fugt samt forhindre spaltede spidser.

Bekæmper skæl

skael

Takket være dens antibakterielle og svampedræbende egenskaber, bidrager æblecidereddike til at bekæmpe bakterier og svampe, der forårsager skæl samt en kløende og tør hovedbund. Skæl kan forekomme på grund af en række forskellige årsager, men det opstår oftest, når svampen FM (tidligere kendt som Pityrosporum ovale) er til stede. Denne svamp der forårsager små skorper, irriterer hovedbunden, og kan i sidste ende resultere i en infektion. Æblecidereddike fungerer som et kraftfuldt desinfektionsmiddel, som bekæmper denne type svamp.

En naturlig balsam

Æblecidereddike hjælper med at udrede dit hår, og efterlader det blødere og mere håndterbart. Det er et perfekt alternativ for kommercielt tilgængelige hårbalsammer. Mens det plejer dit hårs sundhed, gør det også håret blødere og efterlader det skinnende.

Stimulerer hårvækst

Samme antiseptiske og desinficerende egenskaber, der hjælper med at bekæmpe den slags problemer, som fører til skæl, stimulerer også bedre cirkulation i hovedbunden. Dette styrker rødderne af dit hår og fremmer en sund vækst.

Skyl dit hår med æblecidereddike: Hvordan skal du gøre?

toert-haar

Først og fremmest er det vigtigt, at du ved, hvilken slags æblecidereddike du skal vælge, fordi de typer, der er tilgængelige i supermarkedet er ikke altid 100% rene. Prøv at vælge et mærke der er økologisk, fordi det har mere gavnlige egenskaber. Ren, økologisk æblecidereddike bevarer naturlige enzymer, bakterier, pektin og spormineraler, der er rigtig gode for din sundhed – lige såvel som dit hår.

Ingredienser

1 kop vand (250 ml)

2 spsk økologisk æblecidereddike (30 ml)

Instruktioner

  • Kombiner vand og æblecidereddike i en sprayflaske. Anvend det på dit hår efter din shampoo, før den sidste skylning.
  • Spray det på hovedbunden og blidt massér dit hoved og hår for at sikre, at det er godt fordelt.
  • Lad blandingen sidde i et par minutter, før du skyller det ud. Du behøver ikke at bruge din almindelige balsam.

Hvis du har fedtet hår, bør du bruge en større mængde af æblecidereddike, end der er anbefalet ovenfor. Det hjælper dit hår med at slippe af med overskydende olie, og efterlader dit hår blødt og friskt. For at finde den rigtige mængde for dit hår, skal du starte med opskriften ovenfor og gradvist tilføje mere indtil du opnår de ønskede resultater.

Æblecidereddike har en stærk lugt i første omgang, men som dit hår tørrer, forsvinder lugten. Skyl dit hår med æblecidereddike to gange om ugen for at opnå gode resultater.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Rizg WY, Hosny KM, Elgebaly SS, Alamoudi AJ, Felimban RI, Tayeb HH, Alharbi M, Bukhary HA, Abualsunun WA, Almehmady AM, Khallaf RA. Preparation and Optimization of Garlic Oil/Apple Cider Vinegar Nanoemulsion Loaded with Minoxidil to Treat Alopecia. Pharmaceutics. 2021 Dec 14;13(12):2150.
  • Tang SC, Yang JH. Dual Effects of Alpha-Hydroxy Acids on the Skin. Molecules. 2018 Apr 10;23(4):863.
  • Yagnik D, Serafin V, J Shah A. Antimicrobial activity of apple cider vinegar against Escherichia coli, Staphylococcus aureus and Candida albicans; downregulating cytokine and microbial protein expression. Sci Rep. 2018 Jan 29;8(1):1732.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.