Symptomer og behandling af adenoiditis hos babyer

04 marts, 2021
Adenoiditis er en gængs lidelse hos babyer og små børn. Det opstår, når der er betændelse i vævene, og forsvinder som regel i voksenlivet. En bakteriel infektion er den mest gængse årsag til denne lidelse.

Adenoiditis er en sygdom kendetegnet ved en betændelse på størrelse med adenoiderne (masser af lymfevæv tæt på næseborene) med hensyn til størrelsen på babyers næsehule. Det forårsager tilstoppelse af næsen blandt andre komplikationer. Den primære årsag er en infektiøs episode ifølge pædiatriske kilder.

Adenoiditis har karakteristiske symptomer og er relativt gængs hos babyer. Det er alligevel essentielt at vide, hvornår man skal gå til en læge for at få mulig behandling, når man mistænker denne lidelse. Læs med for at finde ud af mere om det.

Hvem er modtagelig for at få adenoiditis?

Før vi dykker ned i emnet, vil vi se på befolkningsgruppen, som har størst sandsynlighed for at lide af denne lidelse. De forskellige lægeundersøgelser giver de følgende data:

  • Adenoidvævene begynder at blive mindre fra seks- eller syv-års alderen og fortsætter med at mindskes i størrelse indtil puberteten. Det er derfor, det er en karakteristisk sygdom hos babyer og små børn.

Som du kan se, er det en lidelse, der afhænger af personens alder. Adenoiditis er ikke en af de primære årsager, når voksne oplever tilstoppede næser.

Pige hoster i sin hånd

Måske denne artikel også vil interessere dig: Tre måder at skylle et barns næse på

Karaktertræk for adenoiditis

Som vi har nævnt ovenstående, manifesterer denne lidelse sig som hævelse af adenoidvævene, der sidder lige bag næsen og er en del af lymfesystemet. Denne struktur reagerer på infektioner ved at indfange bakterier, så de ikke trænger ned i de øvre luftveje.

Adenoiderne er funktionelle hos babyer og børn, men ifølge kilderne, der er nævnt ovenstående, når de deres maksimale størrelse omkring syv-års alderen. Derefter begynder de at reduceres, indtil de næsten forsvinder, når et barn når voksenalderen. Det skyldes, at vi udvikler nye immunmekanismer, som vi ældes.

Vi må understrege forskellen mellem akut og kronisk adenoiditis – selvom dette koncept ikke lader til at være standardiseret af alle bibliografiske kilder. Adenoidvæv lader til at blive midlertidigt betændte i en periode med infektion, hvilket kan forventes. Hvis adenoiderne bliver betændte, kan det kliniske billede dog blive kronisk.

U.S. National Library of Medicine rapporterer, at infektioner er de mest gængse årsager til akut adenoiditis. Allergiske processer eller irritation fra mavesyre kan dog spille en vigtig rolle. Bakterierne, der typisk er forbundet med dette kliniske billede, er:

  • Haemophilus influenza.
  • Streptokokker pneumoniae.
  • Streptokokker pyogenes.
  • Stafylokokker aureus.

Som det sidste bør du bemærke, at tilbagevendende adenoiditis fører til forstørrelse af adenoiderne. I dette tilfælde kan kirurgisk fjernelse af vævet være nødvendigt, eftersom det ikke vil blive mindre igen efter infektionen.

Symptomer hos babyer

Pædiatriske portaler såsom Kidshealth nævner symptomerne på denne sygdom både hos babyer og børn. Nogle af de mest gængse symptomer er:

  • Tør mund og dårlig ånde.
  • Sprækkede læber.
  • Udflåd fra næsen.
  • Øreproblemer.
  • Højlydt vejrtrækning.
  • Tilbagevendende infektioner i næsen eller bihulerne.

Alle disse symptomer er på grund af den nyfødtes manglende evne til at trække vejret ordentligt. Hævede væv får luften til at strømme ind i de øvre luftveje, så babyen begynder at trække vejret gennem sin mund.

Behandling af adenoiditis hos babyer

Den primære behandling af adenoiditis hos babyer er at vente og se. Der er ingen grund til at give antibiotika til en nyfødt med en allergisk reaktion. Bemærk, at det ikke er en mulighed selv at diagnosticere patienten. Man skal gå til en børnelæge, så de kan tage forskellige forbehold:

  • Næsespray eller antihistaminer er det, man kan afprøve, hvis man mistænker en allergisk reaktion.
  • Ændringer i barnets kost og råd fra en børneernæringsekspert bør være nok til at lindre symptomer såsom halsbrand og sure opstød.

Hvis patienten ikke reagerer på behandlingen og fortsætter med at have problemer med vejrtrækningen, som sænker deres livskvalitet, kan der være behov for at fjerne adenoiderne. Denne kirurgiske proces udgør ikke nogen risiko for de fleste børn.

Læge tjekker drengs næse for adenoiditis

Læs også denne artikel: Mononukleose hos børn: Alt, hvad du bør vide

Børnelægers rolle

Det er en gængs lidelse, som ofte er forbundet med andre patologiske processer i de øvre luftveje. Tal derfor med en børnelæge, hvis din baby har problemer med at trække vejret, dårlig ånde, tør mund, gråd og vedvarende ubehag.

Bemærk derudover, at episoder forårsaget af bakterielle infektioner også kan manifestere sig med utilpashed og feber. Det er af den grund, at man skal tale med en læge, hvis man bemærker nogen af disse symptomer.

  • Richardson, M. A. (1999). Sore throat, tonsillitis, and adenoiditis. Medical Clinics of North America83(1), 75-83.
  • Bowers, I., & Shermetaro, C. (2019). Adenoiditis. In StatPearls [Internet]. StatPearls Publishing.
  • Reyes Concepción, D., & Gómez Martínez, M. (2014). Caracterización clínico-epidemiológica de la adenoiditis crónica en la infancia. MediSur12(2), 383-389.
  • Adenoides, Kidshealth.org. Recogido a 19 de septiembre en https://kidshealth.org/es/kids/adenoids-esp.html
  • American Academy of Pediatrics. Subcommittee on Management of Sinusitis and Committee on Quality Improvement. Clinical practice guideline: management of sinusitis. Pediatrics. 2001 Sep;108(3):798-808.
  • Reyes Concepción, Daniel, and Margarita Gómez Martínez. “Caracterización clínico-epidemiológica de la adenoiditis crónica en la infancia.” MediSur 12.2 (2014): 383-389.
  • Sjogren, Phayvanh P., et al. “Comparison of pediatric adenoidectomy techniques.” The Laryngoscope 128.3 (2018): 745-749.
  • Jacomino, Ángel Luis, Rosa Caridad Truffin Hernández, and Anisela Expósito Pérez. “Infecciones rinofaríngeas en la infancia.” Revista Cubana de Otorrinolaringología y Cirugía de Cabeza y Cuello 3.1 (2019).
  • Jaime, M. Francisca, and M. Francisca. “Relación del reflujo gastroesofágico y manifestaciones respiratorias, desde el punto de vista de la gastroenterología pediátrica.” NEUMOLOGIA PEDIÁTRICA (2019): 126.