Tandregulering hos børn: Alt, du skal vide

Det er en god idé at løse bideproblemer i en tidlig alder, fordi knoglerne stadig vokser. Det er derfor, tandregulering hos børn vil være mere effektivt og hurtigere. Læs med for at finde ud af mere!
Tandregulering hos børn: Alt, du skal vide
Vanesa Evangelina Buffa

Skrevet og kontrolleret af tandlæge Vanesa Evangelina Buffa.

Sidste ændring: 29 juni, 2023

Mange gange er der ændringer i udviklingen af knoglerne og tændernes stillinger i barndommen, som kan føre til bideproblemer. Tandregulering hos børn er den behandling, der gør det muligt at rette dette ubehag fra en tidlig alder. 

Vejledning af knoglevæksten, rettelse af kæbernes og tændernes placering eller rettelse af de sidstnævnte i buegangen er det, som tandregulering hos børn forsøger at gøre. Et korrekt forhold mellem de øvre og nedre tænder gør det muligt for børn at bruge deres normalt.

Hvis man handler i en tidlig alder, er det muligt at behandle problemer fra begyndelsen og forebygge, at de udvikler sig og bliver værre. Behandlingerne er ikke blot mere effektive, men er også mere komfortable, kortere og endda billigere!

Læs med for at finde ud af alt om tandregulering hos børn!

Hvornår er tandregulering hos børn nødvendigt?

Der er mange grunde til, hvorfor tandregulering hos børn er nødvendigt. I denne alder har man den fordel, at knoglerne stadig vokser, og tænderne er ved at tilpasse sig.

Det gør det muligt at bruge visse redskaber til at løse mange tilfælde med fejlsammenbid såsom følgende:

  • Smal gane: Ganen er smallere og har et kuppelformet område i midten.
  • Type II eller retrognati: Den øvre kæbe er meget fremtrædende i forhold til underkæben.
  • Åbent bid: De øvre og nedre tænder kommer ikke i kontakt, når man lukker munden.
  • Krydsbid: De nedre tænder befinder sig på ydersiden af de øvre tænder, når der bides sammen.
  • Dental fejlplacering: Tænderne befinder sig uden for den dentale bue, er sammenpakket eller skæve.

En tandlæge stiller en diagnose på fejlsammenbid efter en oral undersøgelse og supplerende studier. I ethvert tilfælde er der nogle symptomer, som forældre kan observere, der antyder behovet for tandregulering hos deres barn:

Det er vigtigt at observere processen med tandfrembrud og den måde, børn tygger, synker og taler på, for at opdage de situationer, der kan tiltrække opmærksomhed. På den måde kan du fortælle det til din tandlæge så hurtigt som muligt, og vedkommende vil være i stand til at finde ud af, om der er nogen problemer.

Hvornår bør et barns første tandlægebesøg finde sted?

Det første besøg hos børnetandlægen bør finde sted, før barnets første fødselsdag. Tidlige og regelmæssige besøg, hver sjette måned, gør det muligt for den professionelle at opdage problemer.

Foruden at undersøge munden og den følgende vækstproces af barnets knogler og tænder vil børnetandlægen vejlede forældrene i pleje af munden.

I tilfælde af at tandlægen opdager en sygdom eller et problem, vil vedkommende igangsætte den rette behandling. Hvis der er et bideproblem, der ikke kan løses, vil tandlægen henvise barnet til en specialist. 

Når udskiftningen af tænder begynder, mellem 6- og 7-års alderen, er det bedst at konsultere en tandlæge for at analysere barnets sammenbid. Den professionelle vil undersøge tænderne, munden og bidet grundigt.

Ydermere kan det være nødvendigt at tage røntgenbilleder, fotografier eller lave aftryk af munden for at lave modeller til at studere det pågældende tilfælde. Tandlægen kan spørge ind til den måde, barnet spiser og taler på, samt barnets vaner og ethvert bideproblem. 

Hvis du tager dit barn med til en tidlig konsultation, betyder det ikke, at man gør brug af tandregulering med det samme. En tidlig diagnose vil gøre det muligt for den professionelle at vælge det bedste alternativ og også det rigtige tidspunkt til at gøre brug af det på.

Tandregulering hos børn giver mulighed for at justere tænderne og forme de voksende knogler lettere end i voksenårene. Ydermere forebygger det ændringen i at blive ved og gøre hele situationen mere kompliceret. 

Typer og muligheder for tandregulering hos børn

Tandregulerende behandlinger retter sammenbid og skæve tænder gennem kontinuerligt pres på visse områder af knoglerne eller tænderne. Dette får knoglevævet til at vokse i en bestemt retning eller tænderne til at bevæge sig hen i den korrekte position.

Der er forskellige måder at regulere børns tænder på. Valget afhænger af behovet i det kliniske tilfælde og patientens alder. 

Funktionelle instrumenter

Denne form for tandregulering hos børn er brugbar under midlertidigt eller blandet tandsystem. Det er, når der både er mælketænder og permanente tænder i munden. Det er fjernbare instrumenter, hvis design arbejder med positionen af de muskler, der er ansvarlige for at mobilisere kæben.

Retningen og intensiteten af de muskulære kræfter bliver vejledt, hvilket med tiden vil medføre strukturelle ændringer i munden. Det er nemlig musklerne, der flytter tænderne og endda modificerer den knogle, der støtter tænderne.

Interceptiv tandregulering

Denne type behandling udføres med fjernbare instrumenter, som tandlæger bruger i løbet af barndommen, hvor skelettet stadig er under udvikling. Denne form for tandregulering hos børn opfanger unormal knoglevækst og vejleder den maxillofaciale struktur, så det hele kan udvikle sig korrekt.

Der gøres brug af fjernbare instrumenter, som patienten selv kan tage i og ud ved spisning og tandhygiejne. Jo mere man bruger dem, jo bedre bliver resultaterne.

Generelt består disse instrumenter af akrylplader med andre påsætninger såsom buer, elastikker eller skruer. På den måde påfører instrumentet en aktiv mekanisk kræft til de strukturer, der har brug for at blive ændret – enten for at vejlede knoglevæksten og udvide knoglen eller for at skabe specifikke tandbevægelser.

Denne kategori inkluderer også masker til eksternt brug, der for eksempel er brugbart til at behandle type III fejlsammenbid. Barnet bruger denne om natten, mens han eller hun sover. 

Fikserede instrumenter

Fikseret tandregulering hos børn består af placeringen af bøjler på tændernes overflade, der er sammenføjet af en metalbue. Som navnet indikerer, er bøjlerne sat fast på tænderne, og patienten kan ikke fjerne dem.

Dette tandregulerende system til børn er i stand til at flytte hver tand individuelt i enhver ønsket retning. Bøjlen placeres i munden i løbet af ungdomsårene, hvor erstatningen af tænder er komplet, men knoglerne stadig vokser.

Nogle gange er det nødvendigt at supplere behandlingen med tandudtrækning. Det er særligt tilfældet, hvis det er mangel på plads til at omarrangere tænderne. Denne tilgang er effektiv i tilfælde med diastema, sammenpakkede tænder, drejede tænder eller andre dentale fejlplaceringer.

Selvom vi associerer fikseret tandregulering med den klassiske brug af bøjler og metalsnore er sandheden, at der er mange variationer til at få patienterne til at føle sig komfortable med deres bøjler.

Der er flere æstetiske muligheder, der bruger keramiske bøjler, safirbøjler og endda nogle, der placeres på indersiden af tænderne, så de ikke er synlige. 

Bøjlens bånd findes i adskillige farver, så barnet kan ændre og kombinere dem, som han eller hun ønsker.

Invisalign: Usynlig form for tandregulering

Denne tandregulerende løsning for børn bruger gennemsigtige elementer, patienten kan sætte i og tage ud på egen hånd. Dette instruments handling minder om bøjlernes, men det kan være mere komfortabelt og lettere at bruge.

Tandlægen laver en række specielle, gennemsigtige plastikforme til munden. Disse bliver erstattet periodisk for at påføre den nødvendige kraft for at mobilisere tænderne.

Patienten er nødt til at fjerne dem for at spise, rengøre tænderne og rense munden. De skal dog bæres det meste af dagen, i mindst 22 timer om dagen, for at behandlingen er effektiv.

Pleje og anbefalinger til bøjler

Brugen af tandregulering hos børn indebærer at være opmærksom på en række detaljer, der vil gøre behandlingen succesfuld og holde resten af munden sund. Det følgende er nogle af de forbehold, forældre bør tage i betragtning, hvis deres barn bruger tandregulerende instrumenter.

Mundhygiejne ved tandregulering hos børn

Det er essentielt at være særligt opmærksom på renligheden af munden. Disse instrumenter øger ophobningen af bakterielt plak og øger risikoen for at lide af problemer såsom karies og tandkødsbetændelse. 

Tandbørstning bør finde sted hver dag efter hvert måltid, så man er omhyggelig med at rengøre alle tændernes overflader. Dette bør involvere en blød tandbørste og tandpasta med flour. Ydermere bør barnet bruge tandtråd en gang om dagen og rense munden, hvis tandlægen anbefaler dette.

Patienter, der bærer fjernbare instrumenter, bør fjerne dem for at rense dem og børste tænderne som sædvanligt. De gennemsigtige instrumenter bør rengøres med brusetabletter en gang om ugen for at fjerne urenheder.

I tilfældet med børn, der bruger bøjler, er rengøringen sværere, og de er nødt til at bruge tid på at gøre det rigtigt. Brugen af specielle tandbørster, uanset om de er interdentale eller elektriske, kan være en stor hjælp til at udføre denne opgave og tilgå alle områder. Mundskyl er også meget brugbart.

Vær opmærksom på kosten

Når man bruger fjernbare bøjler, bliver de fjernet ved måltiderne, så patienterne kan spise normalt. For børn med bøjler er det dog vigtigt at være påpasselig med visse fødevarer. 

Meget hårde og klistrede fødevarer kan ødelægge eller forskyde instrumenterne og bør derfor undgås. Slik, nødder, chokolade, æbler og meget seje fødevarer er nogle eksempler herpå.

Tandbøjle med forskellige farver

Håndtering af ubehag

Begyndelsen af tandreguleringen hos børn kan være ubehagelig. Der er ikke blot et fremmed objekt i barnets mund, som barnet er nødt til at vænne sig til, men instrumenternes kraft kan også forårsage smerter.

Generelt er disse fornemmelser midlertidige, og børnene bliver vant til dem. I ethvert tilfælde kan tandlægen ordinere medicin til de kritiske øjeblikke.

Brugen af tandpasta med flour er vigtig for at undgå sensitivitet i tænderne. Skader på slimhinderne i munden på grund af friktioner eller trauma med instrumenterne er også hyppigt forekommende. Det har en tendens til at forsvinde på egen hånd, men placering af tandregulerende voks i skarpe områder kan forebygge dette problem.

Deltagelse i opfølgninger ved tandregulering hos børn

Det er afgørende at overholde de skemalagte aftaler med tandlægen og overholde instruktionerne. Tandlægen vil holde opsyn og justere behandlingen for at få fremgang. Det er afgørende at konsultere den professionelle, når der er bekymringer, ulykker eller brud.

Fjernbare instrumenter og elastikbånd bør bruges så længe, som det er anbefalet, og man er nødt til at være forsigtig med ikke at miste dem.

Retentionsperioden, hvorved specielle instrumenter placeres i munden for at holde tænderne på plads, er nødt til at blive respekteret. Dette forebygger, at tænderne vender tilbage til startpositionen igen.

Du er måske interesseret i: Tandbroer: Typer, fordele og ulemper

Hvor længe vil behandlingen være nødvendig?

Varigheden af tandregulerende behandlinger hos børn afhænger af det problem, der skal løses, og de instrumenter, der bliver brugt. Generelt kan perioden rangere fra 18 til 36 måneder. Det kommer også an på patientens samarbejde.

I løbet af behandlingen bør barnet besøge tandlægen regelmæssigt – en gang om måneden. Ved disse tjek bliver der lavet justeringer, og fremgangen bliver evalueret.

Tandregulering hos børn hjælper med at forebygge fremtidige problemer

Tandreguleringer hos børn hjælper med at løse nuværende problemer i børns mund. Behandlingsmulighederne vil gøre det muligt for dem at bide, spise og tale normalt, og selv deres smil vil se flottere ud.

Det er dog vigtigt at huske, at tidlig handling kan forebygge mange problemer i fremtiden. Det er, fordi behandlingerne er hurtigere, mere komfortable, effektive og billigere i løbet af barndommen. Hvis man løser bideproblemer i løbet af barndommen, vil det hjælpe børn med at have en sund mund i voksenlivet. 


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Castillo Merchán, Fernando Marcelo. Succión digital y maloclusión dentaria. BS thesis. Universidad de Guayaquil. Facultad Piloto de Odontología, 2020.
  • Beatriz, Carmen, et al. “HÁBITOS DE INTERPOSICIÓN. FACTORES DE RIESGO ASOCIADOS A LA MORDIDA ABIERTA.” Estomatologia2020. 2020.
  • Carrasco-Sierra, Miguel, Alba M. Mendoza-Castro, and Freya M. Andrade-Vera. “Implementación de la ortodoncia interceptiva.” Dominio de las Ciencias 4.1 (2018): 332-340.
  • Astegiano, Carolina, et al. “Ortopedia funcional: Alternativa de tratamiento para la mordida abierta anterior.” IV Jornadas de Actualización en Prácticas Odontológicas Integradas PPS-SEPOI (La Plata, 7 de julio de 2020). 2020.
  • Botero Mariaca, Paola María, et al. “Manual de ortodoncia interceptiva: teoría y práctica.” (2020).
  • Mella, Dayanne, et al. “Ortodoncia Preventiva e Interceptiva: Manejo de Mordida Abierta Anterior y Pérdida Dental Prematura. Reporte de enfoque de tratamiento.” Applied Sciences in Dentistry 1 (2021).
  • PEOPLE, ORTHODONTICS IN YOUNG. “REVISIÓN SISTEMÁTICA SOBRE LOS TIPOS DE TRATAMIENTOS RELACIONADOS CON LA ORTODONCIA INTERCEPTIVA EN JÓVENES Y NIÑOS.”
  • Parra-Iraola, Sandra Susana, and Andrea Gissela Zambrano-Mendoza. “Hábitos deformantes orales en preescolares y escolares: Revisión sistemática.” International journal of odontostomatology 12.2 (2018): 188-193.
  • Arévalo Rojas, Margarita, and Francesc Steve Michael Huamán Panduro. “Lesiones frecuentes de tejidos blandos por uso de brackets en alumnos de la escuela de Estomatología de la UCP, Iquitos–2018.” (2018).
  • Yenchong, Jaime Javier Mendoza, et al. “Avances de la odontopediatria y su relación con la ortodoncia presente y futura.” Polo del Conocimiento: Revista científico-profesional 5.5 (2020): 79-94.
  • Cedeño Mejía, Arianna Tamara. Instructivo para mejorar el control de higiene oral en pacientes con ortodoncia de la Facultad de Odontología de la UDLA. BS thesis. Quito: Universidad de las Américas, 2018, 2018.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.