Tanker om lykke: Det er ikke en utopi at være lykkelig

I denne artikel besvarer psykologen, Marcelo Ceberio, på spørgsmål om lykke og deler nogle tanker om lykke.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Marcelo R. Ceberio.

Sidste ændring: 09 august, 2022

Er det muligt at være lykkelig? Er penge lig med lykke? Hvad fører mennesker til lykke? I denne artikel besvarer psykologen Marcelo Ceberio disse og andre spørgsmål, og deler nogle tanker om lykke.

Selvom vi har ret til at være lykkelige, er det ikke alle, der ved, hvad lykke er, og hvad det at være lykkelig faktisk består af. Lykke er et rent personligt og subjektivt koncept. Derfor må ethvert menneske selv definere, hvad lykke er for dem.

I artiklen reflekterer vi over dette emne, som mange forveksler med material velstand. Den tid. vi bruger på at tjene penge for at købe tid, berømmelse, og myten om, at penge kan købe lykke. I denne forstand bør vi nævne, at nogle gange kan denne myte føre til en katastrofal afslutning.

Kan man købe lykken for penge?

Ideén om lykke har ændret sig som følge af socio-kulturelle faktorer, evolutionære cyklusser, teoretiske perspektiver, blandt meget andet. Alle har prøvet at definere, hvad lykken er, fra kinesiske, romerske og græske filosoffer, til dyreforskere, neurologer og psykologer såsom Darwin, Ekman, Friesen, Maslow, Freud og Seligman, blandt andre.

Måske kunne en konklusion være, at lykke, præcis som andre abstrakte idéer såsom kærlighed, loyalitet, ærlighed og gavmildhed, er svært at definere. Dette skyldes, at ethvert menneske udvikler sin egen definition med parametre, som er fuldstændig subjektive og personlige.

Ordene for lykke kan spores tilbage til det latinske felicitas, som betyder frugtbarhed. Dette er en ret logisk tankegang, for hvis du genlæser og studerer de forskellige definitioner for lykke, dukker denne tanke op igen og igen. Med andre ord handler frugtbarhed om udvikling, projektion, vækst, initiativ og fremskridt. Ord, som alle er knyttet til lykke.

Tanker om lykke

Hele konceptet står for en sindstilstand, hvor et menneske føler sig tilfreds, glad og optimistisk. Altså er lykke forbundet med nydelse og følelsen af at være glad:

• Den sammenbinder neuroendokrine faktorer
• Den har at gøre med hjernens limbiske system
• Den vedrører ligeledes følelsesmæssige faktorer, da lykke tydeligvis er en følelse, der er delvist baseret på glæde (en af Darwins seks grundlæggende følelser)
• Den indbefatter kognitive faktorer og får folk til at tænke på en positiv måde, hvor den fjerner automatiske negative tanker og undergravendende sociologiske faktorer.

På den anden side, kan du også være “frugtbar” i de ting, du gør. Når du føler, at du gør fremskridt mod dine mål, og når du rent faktisk når dem, føler du dig lykkelig. Det vil sige, at frugtbarhed fører til lykke. Med andre ord, er lykke også tæt forbundet med selvtillid og selvværd.

Du bør også læse: 3 hemmeligheder til lykke fra gammel visdom

Resultaterne af videnskabelige undersøgelser af det at være glad

Talemåden “Lykken kan ikke købes for penge” er blevet videnskabeligt bevist. Eksperter har har påvist, at der er en grænseværdi for penge. For eksempel for en persons månedsløn. Hvis den overskrides, kan det endda føre til en depression. Hvordan kan man forklare det?

Eksperterne har studeret lykke i mere end 10 år. Faktisk findes der doktorafhandlinger om lykkens neurovidenskab, og der er verdensomspændende rapporter om lykke, der rangerer landene efter en række parametre.

Lykke handler selvfølgelig også om sammensætning af visse neurotransmittere, såsom serotonin, som er hormonet for ro, afslapning og følelsen af velbehag. I denne forstand kan manglen på det føre til depression. Derudover:

• Endorfiner, vores interne morfinstof, som udløses under motion, sex og grin.
• Dopamin, som blandt andre gode ting motiverer os.
• Som det sidste, oxytocin, kærlighedshormonet, som udløses i forældresituationer, under kærlige kram og ved fødsler.

Lykken på en skala

På skalaer for lykke, der består af et system med forskellige variabler, fandt eksperterne ud af følgende:

• I lande med alvorlige økonomiske problemer og en høj grad af fattigdom, er pengenes værdi relevant for lykken.
• Men i lande, hvor menneskers indkomst er sikret, er økonomien ikke relevant. Med andre ord, det er ikke en af de variabler, der sikrer os lykken.

De rimelige lønninger i den vestlige verden giver folk adgang til ordentlige hjem, mad, uddannelse, underholdning og ferier, samt en organisering, der understøtter det liv.

Overskridelse af denne indkomst virker til at være direkte proportional med de forpligtelser, det medfører at tjene den. Altså længere arbejdstid, højere skatter, boligskifte og indkøb af unødvendige materielle goder. På den måde har folk mindre tid til at lave noget sjovt. Dette kan føre til depression og stress, misbrug og brug af psykoaktive stoffer, blandt andre ting.

Tanker om lykke: Penge og komplikationer

At tjene flere penge fører også til flere komplikationer. Ikke kun tiden, som man bruger på at arbejde, men også de skatter, man skal betale. Man køber også mere, gebyrerne på kreditkortene stiger, og omkostninger bliver sværere at styre. At tjene penge og møde komplikationer går hånd i hånd.

Materielle eller tydelige goder

I kapitalistiske lande bliver materielle goder til tydelige goder. Det kan for eksempel være et imponerende hus, en luksusbil og designertøj. Det er alt sammen synonymt med rigdom. Det er produkter, der bliver købt for at vise status.

Det rejser spørgsmålet: Hvorfor har du behov for at vise, at du er bedre end andre og har flere penge end almindelige mennesker?

Talemåden “Lykke kan ikke købes for penge” bruges til at modgå myten om pengenes vigtighed. Altså det at se penge som en adgangsbillet til indkøb af materielle goder, som så skulle føre til lykke.

Vi lever i (eller har skabt) et meget elitært samfund, som alene betragter berømmelse, social anerkendelse, profession eller arbejde, materielle goder, rejser, tøj og evig ungdom som parametre for succes.

Vi er biologisk set sociale væsner, som danner relationer og ønsker at blive accepteret og inkluderet i en gruppe. Spørgsmålet er: På hvilke parametre bygger vi inklusion og accept? Hvis du beslutter dig for kun at fokusere på materielle goder, så begår du en stor fejl og bevæger dig væk fra den rette vej.

Succes handler mere om at “se ud som” end faktisk at “være”. Derfor kan alle materielle goder blive afgørende for anerkendelse.

En dårlig attitude i tanker om lykke

Hvis du har denne attitude, så tænker du mere over, hvad andre tænker om dig, end over dit eget velvære. I denne betydning udviklede den berømte psykolog, Erich Fromm, et studie om “at have” modsat “at være”. Derfor er det en fejl at tro, at din værdi skal måles i, hvad du ejer.

Men der er noget, folk ofte glemmer i deres vanvittige ræs for at tjene penge til at købe materielle goder og opnå anerkendelse. Og det er, at det eneste, du ikke kan købe, er tid, og det er den, de bruger på at tjene penge og opnå lykke.

Men de når aldrig denne glæde, for de har ikke tid nok, og deres rytme i livet er helt afsporet. Det er et smukt og sadistisk paradoks.

I den forbindelse kan du måske tro, at familier fra under- eller middelklassen som har gøremål, må være lykkeligere end et velhavende par. Socialt set er ønsker noget af den stærkeste drivkraft bag vores stræben. 

Med andre ord kan mangel på hvad som helst skabe ønsker hos mennesket. En attitude, hvor man virkelig ønsker, er en fremragende motivation til at få færdiggjort projekter eller planer. Og her taler jeg om ønsker, og ikke behov.

Biologisk behov

Selvom nogle forfattere taler om nødvendighed i biologisk forstand (behovet for at drikke vand, fordi du er tørstig, for eksempel), så er det stadig rigtigt, at de lavere klasser er de mest trængende. Sagt på en anden måde, de behøver, snarere end ønsker (selvom det ikke betyder, at de ikke ønsker) arbejde, mad, sundhed og uddannelse.

Middelklassen (ikke mindst lavere middelklasse-familier) er dem, som ønsker mest på kort sigt. De vil for eksempel skifte deres bil ud med en, der er bedre, nyere eller har et bedre kilometertal. De kan også bekymre sig om at male huset eller få et lån til at købe deres eget hus og stoppe med at bo til leje.

Selvom det ikke virker som prangende ønsker, er det store ambitioner for denne socialgruppe. Højere sociale klasser plejer ikke at sætte pris på den slags mål.

Berømmelse, skønhed og penge, en slem skæbne

Som du kan se, er lykke, og vores tanker om lykke, en helt igennem subjektiv idé. Hvert samfund, hver del af et samfund, hver familie i samfundet og hvert individ i hver familie udvikler sig egen idé om lykke.

Jo højere socialklasse, jo mere elitært, og dermed banalt. Økonomisk magt undertrykker ønsker. Som en konsekvens mister mennesket ambitioner. Dette skyldes, at der ikke er nogen motivation til at opnå noget. Ydermere rettes fokus mod anerkendelse fra omgivelserne, hvilket overskygger personlige værdier.

Så i de “fornemme” kvarterer danner folk en usagt konkurrence. Denne “konkurrence” drejer sig om den bedste villa (villa, ikke hjem), eller den bil, der viser, at du har en højere købekraft.

Tanker om lykke i Hollywood

Et godt eksempel er stjerner fra Hollywood, som har opnået berømmelse, skønhed og rigdom, og ender med at gå i behandling for deres afhængighed eller svære depression. Problemer, der opstod, da de blev berømtheder og millionærer.

Det skyldes, at nok blev de millionærer, med det berigede ikke deres liv på andre måder. Man kan sige, de kunne tjene en masse penge, men ofrede ikke opmærksomhed nok på deres følelsesliv.

Det længstvarende studie af lykke i verden fra Harvard Universitet (som varede 80 år) påviste dette. For at udføre det undersøgte og fulgte forskerne 3000 mennesker i deres livstid. De kom til den konklusion, at følelsesmæssige bånd som mellem forældre, partnere, børn og venner er det, der giver ægte lykke. Ikke penge.

Du bør også læse: 7 giftige følelser, der forhindrer dig i at være lykkelig

Hvis du fokuserer for meget på berømmelse og penge, negligerer du uundgåeligt din følelsesverden. Det sker, fordi den mister den relevans og værdi, den burde have. Desuden, hvis du når toppen af rigdom, berømmelse og skønhed, hvad er der så tilbage at ønske?

Konsekvenser

Lad os antage, at maskinen med ønsker og forestillinger er den motivation, som ønsker danner, og du skaber ønsker ud fra, hvad du mangler. Så er det logisk, at hvis du ikke mangler noget, så mister du ønskerne. Og den, der mister ønskerne, mister fokus for deres eksistens. Dette kan have katastrofale konsekvenser.

Disse konsekvenser kan være afhængighed, samt depression og selvmord, som erstatter den nævnte “mangel”. Dette skyldes, at disse mennesker ikke ønsker noget, fordi de mener, at de ikke mangler noget.

Men de mangler ægte kærlighed. Med andre ord, selvom de ikke mangler den luksus, som succes giver, så mangler de den ægte kærlighed fra inderligt venskab, en partner eller en familie.

De er alene, i ordets negative forstand. Altså som synonym for at være forladt, og afskåret fra ægte ømhed. Det er, fordi de kun fokuserede på anerkendelse. Som en konsekvens opnåede de egoistisk og flad hengivenhed, ikke dyb og uselvisk kærlighed.

Tanker om lykke i elitære teorier og bøger

Bøger såsom Rich Dad, Poor Dad eller The Secret, som hævder, at det vigstigste mål i livet bør være at blive millionær, er bøger, der er blevet bestsellere, fordi deres teorier er baseret på det elitære.

Bøgerne er fokuseret på den populære ideologi, at penge er synonymt med lykke, anderkendelse og social status. De forsøger altså at afgrænse handlinger, der er rettet mod at lade folks banale drømme blive til virkelighed. 

Man må indrømme, at forfatterne med deres handlinger er helt i overensstemmelse. Disse bøger har nemlig gjort forfatterne rige, via fortjenesten fra de millioner af eksemplarer, de har solgt. Altså har disse bøger ændret forfatternes liv og gjort dem berømte.

På dette stadie af min udvikling må jeg gøre det klart, at jeg ikke er imod berømmelse; jeg er imod misbrug af berømmelse. Mennesker kan lide anerkendelse. Men at være afhængig af berømmelse, og gøre det til livets hovedformål er noget andet. Det er et meget ringe mål.

At være lykkelig er mere end det. Det er en livsfilosofi. Det er at vide, at der er gode ting ved livet, selv i svære tider. Det er også at vide, at du har mennesker, du kan stole på, og som elsker dig. Folk er nødt til at forstå, at kærlighed også er en del af lykken.