Tilgivelse: Sådan kan man tilgive sig selv

18 marts, 2020
At tilgive dig selv er den bedste gave, du kan give dig selv. Det giver dig ro og bidrager markant til din følelsesmæssige balance. I denne artikel fortæller vi dig mere om tilgivelse.
 

Det er ikke nemt at tilgive sig selv. Det kræver ydmyghed, tålmodighed, dyb medfølelse og en følelse af ubetinget kærlighed mod sig selv. Det er dog væsentligt, at man lærer, hvordan man tilgiver, hvis man gerne vil opnå fred med sig selv og andre. Tilgivelse er en essentiel del af livet.

De fleste har begået fejl gennem deres liv, da fejl er en del af livet. Det er almindeligt at ønske, at man havde handlet anderledes, og at hvis man havde muligheden for det, ville man har gjort tingene anderledes.

Når man ikke ved, hvordan man sætter grænser på arbejdet eller i forhold, hvis man er alt for underdanig eller aggressiv, hvis man opfører sig egoistisk, eller hvis man gør noget, der skader andre, så kan man følge meget ubehag i form af skyld eller vrede.

Er det passende at føle sig skyldig?

Skyld er en grundlæggende handlingsmekanisme i læringsprocessen. Den guider din samvittighed og indfører grænser, som viser dig, om dine motiver og adfærdsmønstre er passende eller ej. Ifølge personlighedsteoretiker, Erik Erickson, udvikler mennesker typisk en sund skyldfølelse, når de er tre år gamle.

Hvis du ikke udvikler den og ikke internaliserer en moralsk og etisk kode, så kan du få det svært med at interagere med andre. Manglen på skyldfølelse er faktisk et af de primære træk ved psykopater.

En følelse af skyld, når man har gjort noget forkert, er således en god indikator på det psykologiske helbred. Det betyder, at du er klar over, hvad du har gjort. Denne følelse kan få dig til at løse situationen, enten ved at undskylde eller ved at udføre en anden handling for at løse dit ubehag.

 

Problemet opstår, når du føler dig skyldig over tidligere handlinger eller beslutninger, og du lader det gå dig på igen og igen, så du træder ind i en ond cirkel. Denne onde cirkel lader dig ofte ikke leve i nuet, og det binder dig til en uafklaret fortid.

Læs også: Selvværd: Nøglen til lykke

Hvad vil det sige at tilgive sig selv?

At tilgive sig selv betyder ikke, at man retfærdiggør upassende adfærd, eller at man ikke føler anger. Det betyder, at man anerkender de negative følelser, det skabes indeni en, og at man beslutter sig for ikke at lade dem påvirke ens nutid.

Tilgivelse er et progressivt forløb, da det ikke er noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det er således en kompleks proces. Det kan tage folk flere år, før de heler deres sår, mens det vil være lettere for andre.

Tilgivelse betyder også, at man overkommer modstanden over for forandring, da det i mange tilfælde også føles lettere at føle sig skyldig end at turde lægge sin selvkritik og smerte bag sig.

Det er nødvendigt at ændre sin opfattelse af en oplevelse for at tilgive sig selv. Man skal derfor give sig selv tilladelse til at komme videre og overkomme, hvad der er hændt en, så man kan leve i nuet i fred og se frem til en smertefri fremtid.

Faser af at tilgive sig selv

Sort/hvid billede af nedtrykt kvinde , der har problemer med at tilgive sig selv
 

Tilgivelse er en process, der består af de følgende faser:

1. Man skal anerkende sandheden. Man skal være ærlig over for sig selv. Hvis man har gjort noget galt, er det bedst, at man ikke narrer sig selv.

2. Man skal tage ansvar for, hvad der er sket. Alle handlinger har konsekvenser, så det er meget bedre at være modig og tage ansvar.

3. Man skal komme i kontakt med sine dybeste følelser, der har motiveret ens adfærd. Når man ved, hvad der har fået en til at handle på en bestemt måde, er det godt at undgå at gentage den samme fejl i fremtiden.

4. Man skal give sig selv plads til at føle uden at dømme. Det er vigtigt, at man accepterer sine ufuldkommenheder. Ligeledes er det vigtigt, at man accepterer, hvad der er sket, hvis man vil hele.

5. Man skal hele sine følelsesmæssige sår. For at være i stand til dette er det nødvendigt, at man åbner sig selv op for medfølelse i stedet for selvkritik.

6. Man skal elske sig selv ubetinget. Dette betyder, at man skal acceptere sig selv helt, herunder sine gaver og talenter samt sine fejl. Her går kærlighed og tilgivelse hånd i hånd.

Sådan tilgiver du dig selv

Af praktiske årsager er der visse handlinger, som kan hjælpe dig med at tilgive dig selv hurtigere. Her er nogle eksempler:

  • Sig undskyld. At undskylde er et stort skridt fremad, hvis man har såret nogen, hvad enten det har været bevidst eller ubevidst. Husk dog på, at det skal være en ordentlig undskyldning, som man mener. Man skal også undskylde uden forventninger; bare fordi man beder om tilgivelse, betyder det ikke nødvendigvis, at den anden person vil tilgive en med det samme. Ikke desto mindre letter det din egen samt den anden persons helingsproces.
 
  • Del oplevelsen. Når man fortæller en anden om sine fejl, kan det hjælpe med at befri en fra skyldfølelsen. Man kan for eksempel fortælle det til en ven, der får en til at føle sig følelsesmæssigt tryg, og som accepterer en, for den man er. En anden mulig løsning vil være at gå i terapi, så man kan få hjælp til at styre sine følelser.
  • Skriv det ned. En anden mulighed er at forklare alt til personen i et brev. Derved har man mulighed for at organisere sine tanker og følelser og give afløb for sin smerte. Man vælger selv, om man vil give brevet til personen, eller om det blot er en del af helingsprocessen.
  • Hel dit indre barn. Meditation er et kraftfuldt redskab, der kan lette tilgivelse. Når man opnår afslapning og kommunikation med sit indre sårede barn, mens man giver sig selv al den tryghed og ubetingede kærlighed, som man har brug for, kan man forene sig med sin fortid. Bemærk dog, at dette også kan gøres ved hjælp af terapi.

Afsluttende tanker om tilgivelse

Kvinde føler sig fri

Gå ikke glip af: Tilgiv og giv slip på fortiden: Lykken findes

Det er en længere proces at tilgive sig selv. Det er en sti, der består af at give slip på sin smerte, så man kan åbne sig selv op på for smertefri nutid og fremtid.

 

Man skal lære at acceptere, at man handler i hver af livets faser i henhold til sit bevidsthedsniveau. Hvis man ikke har handlet ordentligt i fortiden, er det måske, fordi man ikke vidste bedre dengang.

Det er under helingsprocessen, at man indser, at man ikke længere er i den fase i livet, og at man var i stand til at udvikle sig takket være fejlen. Dette giver en mulighed for at komme videre og være mere medfølende over for sig selv, så man kan opnå fred.

  • Armero, M. (2018). Aprendiendo a vivir. Uno Editorial.
  • Borysenko, J. (1990). Guilt is the teacher, Love is the lesson. Hachette Book Group.
  • Casarjian, R. (2005). Perdonar: Una decisión valiente que nos traerá la paz interior. Ediciones Urano.