6 typer af fødsler og deres karakteristika
Har du nogensinde tænkt over, at der faktisk er mange forskellige typer af fødsler? Medicinens fremskridt har også bidraget til mangfoldigheden og forståelsen af de muligheder, der findes i denne proces.
På samme måde har en større bevidsthed om, hvad graviditet og kvindens krop betyder ud fra et filosofisk synspunkt, ændret de medicaliserede indgreb betydeligt. Dette har ført til fremkomsten af varianter baseret på naturlige metoder og med så få mennesker involveret som muligt.
6 typer af fødsler
Vi vil fokusere på 6 typer af fødsler og forklare dem for dig. Denne klassificering er noget kunstig i visse henseender, da barnet strengt taget kun kan fødes på to måder: Vaginalt eller abdominalt (kejsersnit).
Den vaginale metode har dog ikke en enkelt modalitet, og det har kejsersnit heller ikke. Lad os derfor se på, hvad der kendetegner de to former.
Fortsæt din læsning: 5 tips til at spare penge før en fødsel
1. Vaginal fødsel med medicinsk indgreb
Som navnet antyder, foregår denne form for fødsel med barnet, der kommer ud gennem moderens skede. Det er den naturlige måde at føde på, både barnet og de tilknyttede strukturer som f.eks. moderkagen. Lad os huske, at det snit, der foretages ved et kejsersnit, er et kirurgisk indgreb.
Det medicinske indgreb har at gøre med visse terapier og protokoller, der anvendes for at reducere risikoen for komplikationer. Det er noget, som de enkelte landes lægeforeninger og sundhedsministerier har indført for at reducere dødeligheden blandt mødre og nyfødte.
Forløsningen foregår i et kontrolleret hospitalsmiljø med et interventionsteam, der normalt består af en jordemoder og en sosu-assistent. Der kan dog også være en fødselslæge, sygeplejerske eller børnelæge. Der følges en række fastlagte trin, og parametre overvåges ofte, f.eks. med mulighed for regionalbedøvelse.
2. Naturlig fødsel
Naturlig fødsel er en type fødsel, der følger den vaginale vej, men som er baseret på et princip om minimal indgriben fra personer som f.eks. det medicinske team. Det betyder ikke, at sikkerheden er kompromitteret, men målet er ikke at gribe bevidst ind.
Det er almindeligt, at en person, der kaldes en doula, deltager. Det er personer, der er blevet uddannet til at ledsage processen på en særlig måde. De hjælper moderen i hendes bevægelser uden brug af smertestillende eller bedøvende medicin, forhindrer kvinden i at ligge ned hele tiden og giver hende frihed i sine beslutninger.
Flere lande har lovgivet om denne pleje under en lov om humaniseret fødsel. Denne lov fastslår en mors ret til at vælge denne type tilgang, som er centreret om hende og ikke baseret på medicinske påbud, der kan udgøre en form for obstetrisk vold.
3. Vandfødsel
En metode, der er blevet populær i den seneste tid, er vandfødsel. Den består i, at barnet fødes vaginalt i et flydende medium. Med henblik herpå forbliver moderen nedsænket i et badekar, der er beregnet til dette formål.
Det videnskabelige grundlag er gyldigt og bekræftet. Barnet passerer fra en væske til en anden, og kvinden nyder også godt af hydroterapi, som mindsker smerten ved veerne og anstrengelserne i uddrivelsesfasen ved at modvirke tyngdekraften i andre stillinger.
Denne type fødsel kan udføres i hjemmet eller på klinikker, der er tilpasset til dette formål, med lokaler, der har kar til dette formål. Dette udelukker ikke lægelig overvågning eller ledsagelse af en doula.
4. Typer af fødsler: Igangsat fødsel
Fødslen kan foregå vaginalt efter igangsættelse, som består i anvendelse af lægemidler, der er beregnet til at stimulere veer og fødslen. Den mest almindelige situation, hvor der træffes beslutning om igangsættelse, er en svangerskabsperiode, der har varet længere end til den forventede terminsdato.
Kvinden indlægges på hospitalet, og det medicinske team anvender farmakologiske stoffer enten intravenøst, vaginalt eller oralt for at stimulere veerne. Samtidig overvåges og kontrolleres livmoderens dynamik, barnets hjerterytme og moderens blodtryk. Hvis igangsættelsen er vellykket, forløber fødslen normalt.
Hvis der efter et par timer ikke er tilstrækkelig udvidelse, hvis veerne ikke fører til uddrivelse, eller hvis barnet er i fare, foretages et kejsersnit.
5. Planlagt kejsersnit
Kejsersnit er en fødsel af barnet gennem moderens mave ved hjælp af et kirurgisk indgreb. Denne operation kan planlægges med kendskab til den sandsynlige terminsdato og graviditetens forhold.
Årsagerne til kejsersnit er mange, og nogle kvinder beslutter sig for at få kejsersnit i stedet for en vaginal fødsel. Lægeforeninger opfordrer indtrængende til, at proceduren forbeholdes kliniske situationer, der berettiger det, og at det ikke er en behagelig løsning, hverken for kvinden eller for lægen.
6. Akut kejsersnit
Graviditeten kan blive kompliceret, og det kan føre til en nødsituation, som kræver, at barnet fjernes for at redde dets liv og også for at undgå komplikationer for moderen. Hvis fødslen ikke går i gang, eller hvis den af en eller anden grund bliver farlig at udføre, vil der blive foretaget et akut kejsersnit.
De situationer, der fører til dette indgreb, omfatter alvorlige infektioner hos moderen med høj feber og en spontan for tidlig bristning af membranerne, der ikke er ledsaget af veer eller eklampsi. Beslutningen om at udføre et akut kesjersnit er vanskelig, da det stadig er en operation med sine egne risikofaktorer.
Få mere at vide: Alt om modningsveer op til en fødsel
De forskellige typer af fødsler har sine særpræg
De forskellige typer fødsler har fordele og risici. Kejsersnit er ikke naturligt, men det er ofte den eneste måde at opnå det bedst mulige resultat på.
Hvis du er gravid, er det vigtigt, at du så vidt muligt drøfter fødsel og kejsersnit med din læge eller jordemoder. Fra begyndelsen af graviditeten bør moderens intentioner og de muligheder, der er til rådighed for hende, være klare.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Hernández-Hernández, Diana, et al. “Complicaciones maternas y neonatales secundarias a parto vaginal instrumentado con fórceps.” MÉDICA SUR SOCIED A SUR SOCIED A SUR SOCIEDAD DE MÉDICOS, AC AD DE MÉDICOS, AC 52 (2012).
- España, José Andrés Calvache, and Juan Carlos Zafra Pedone. “Analgesia epidural para el trabajo de parto.” Iatreia 21.4 (2008): ág-355.
- Intriago, Mariela G. Macías, et al. “Importancia y beneficios del parto humanizado.” Dominio de las Ciencias 4.3 (2018): 392-415.
- Lits, Ruth Ysabel Tavera, María Verónica Aveiga Hidalgo, and Ana Morabia Gómez Vargas. “Papel de la enfermera como doula en la labor de parto humanizado.” Dilemas contemporáneos: Educación, Política y Valores (2019).
- Felitti, Karina, and Leila Abdala. “El parto humanizado en la Argentina: activismos, espiritualidades y derechos.” Parterías de Latinoamérica. Diferentes territorios, mismas batallas (2018): 123-152.
- Gesteira, Cecilia Rodríguez, and Mercedes Soto González. “Efectos maternos y neonatales del parto en el agua. Una revisión sistemática.” Clínica e Investigación en Ginecología y Obstetricia (2020).
- Mallen-Perez, Laura, et al. “Uso de hidroterapia durante el parto: evaluación del dolor, uso de analgesia y seguridad neonatal.” Enfermería Clínica 28.5 (2018): 309-315.
- Sampedrano, Istria Molinero, et al. “Impacto del cambio de fármaco utilizado en la inducción del parto: misoprostol vaginal versus dinoprostona.” Progresos de obstetricia y ginecología: revista oficial de la Sociedad Española de Ginecología y Obstetricia 59.4 (2016): 205-210.
- Morgan-Ortiz, Fred, et al. “Frecuencia de las indicaciones de operación cesárea de acuerdo con la clasificación de robson.” Rev Med UAS; Vol 8.1 (2018).
