Udforsk det interessante forhold mellem buddhisme og mindfulness

Mindfulness er en forholdsvis ny praksis inden for buddhismen, især zen- og vipassana-meditation. Lær om forholdet mellem buddhisme og mindfulness her.

Vi gennemgår forholdet mellem buddhisme og mindfulness her i artiklen. Selv om mindfulness betragtes som en relativt ny praksis, stammer dens grundlag fra buddhismen. Det er en filosofisk doktrin, der går tilbage til 2.500 år f.Kr. Den omfatter en række forskellige praksisser og traditioner.

I dette tilfælde siges mindfulness at være nært beslægtet med Zen- og Vipassana-meditation. Det er praksisser, der repræsenterer den buddhistiske filosofi om at være til stede her og nu.

Lad os med dette i baghovedet se på, hvordan buddhistisk filosofi er til stede i mindfulness’ lære og principper. Gå ikke glip af det!

Mindfulnessens ankomst til Vesten

I 1979 satte molekylærbiologen Jon Kabat-Zinn, der længe havde praktiseret yoga og zenmeditation, sig for at undersøge de potentielle fordele ved de discipliner, han studerede, for mindfulness og stressaflastning i en klinisk sammenhæng.

Til det formål udviklede han et 8-ugers program baseret på kontemplativ praksis og løsrevet fra religiøse og kulturelle overbevisninger. Han kaldte dette Mindfulness-baseret stressreduktion.

Kurset blev afholdt i kælderen på University of Massachusetts, hvor Kabat-Zin modtog patienter, som ikke havde fundet lindring ved andre konventionelle behandlinger.

Resultaterne viste, at programmet var i stand til at lindre en række symptomer i forbindelse med bl.a. angst, spiseforstyrrelser, afhængighed, kronisk depression og endda psoriasis.

Således gav det program, som Kabat-Zinn grundlagde, anledning til Stress Reduction Clinic på University of Massachusetts Medical Center. Dette populariserede mindfulness som en terapeutisk praksis.

I dag forstås mindfulness som en formel meditationspraksis. Den anses til gengæld for at repræsentere en fuldt bevidst opfattelse af verden, livet og en selv. På grund af de dokumenterede sundhedsmæssige fordele er den blevet foreslået som det vigtigste element i mange tredje generations former for psykoterapi.

Mindfulness foreslås som en terapeutisk behandling for visse lidelser, der har symptomer på angst eller depression eller som stammer fra stress.

Forholdet mellem buddhisme og mindfulness

Kabat-Zinn og andre eksperter bekræftede, at mindfulness er kernen i buddhistisk meditation på grund af dens forhold til vipassana- og zenmeditation, som begge er praksisser, der fokuserer på her og nu.

Denne tilgang er en meditationsteknik og en bevidsthedstilstand, der fører til mindfulness af os selv og vores omgivelser. For bedre at forstå forholdet mellem buddhisme og mindfulness skal vi nu se på de punkter, som de begge har til fælles.

Mindfulness og vipassana-meditation

Selv om der findes andre buddhistiske traditioner, såsom vajrayana- og Mahayana-meditation, betragtes mindfulness som en version af Theravada-buddhismen. Den blev spredt af Siddhartha Gautama Buddha i Sydøst- og Sydasien.

Fremtrædende blandt meditationsteknikkerne i Theravada-buddhismen er vipassana. Det betyder “at observere tingene som de er, ikke som de ser ud for os selv”.

I dette tilfælde beskrives vipassana-meditation på følgende måde:

• Først forpligter personen sig til ikke at stjæle, ikke at dræbe, at have passende seksuel adfærd, ikke at lyve, ikke at indtage giftige stoffer og ikke at forstyrre andres fred. Man søger således først at opnå tilstrækkelig sindsro til at fortsætte med sin meditationsøvelse.
• For det andet lærer man at kontrollere sindet ved forsigtigt at få det til at koncentrere sig om den samme ting – f.eks. ens vejrtrækning.
• For det tredje opbygger man det integrerede syn på sin egen natur. Dette betragtes som kulminationen af den buddhistiske lære, som indebærer selvrensning gennem observation.

Buddhismen er ikke en samlet strømning. Så de forskellige fortolkninger nærmer sig ofte enten nogle af de mest grundlæggende principper for mindfulness eller tager afstand fra dem.

Mindfulness og zenmeditation

I mellemtiden er forholdet mellem buddhisme og mindfulness tydeligt i zenmeditationsteknikker. F.eks. fokus på vejrtrækning og kropsstillinger (mens man går, ligger eller sidder ned).

Med zenmeditation som reference påpeger Kabat-Zinn desuden, at de væsentlige elementer i mindfulness er følgende:

• Altid at have tålmodighed, hvilket indebærer at respektere det naturlige forløb og være åben over for hvert øjeblik, for alle ting opdages, når tiden er inde.
• At slippe af med vanen med at analysere og bedømme vores oplevelser som gode eller dårlige.
• Også at holde os fri af de forventninger, som tidligere erfaringer har forårsaget. Dette betyder først og fremmest at holde det, som udøvere kalder “et begyndersind”.
• At have selvtillid og lære at lytte til os selv og vores egen indre visdom.
• At opgive bestræbelserne på at opnå bestemte resultater, fordi mindfulnesspraksis vil give resultater af sig selv.
• Afslutingsvis at acceptere os selv og se tingene, som de er i nuet. Dette betyder ikke at indtage en ligegyldig og passiv holdning til det, vi ser. Det henviser i stedet til villigheden til at se tingene, som de er, uden forvrængninger.

Buddhisme og mindfulness: Nogle afsluttende tanker

Forholdet mellem buddhisme og mindfulness er tydeligt i praksis, der opfordrer til mindfulness i her og nu. Begge dele kan således hjælpe os med at opnå en større følelse af forbindelse og bevidsthed med os selv og verden omkring os.