Unge veganere: En voksende trend

Uanset kosttype er det vigtigt at få de næringsmidler, kroppen har brug for.
Unge veganere: En voksende trend

Sidste ændring: 24 november, 2020

Unge veganere har det hårdt. Men denne type kost kan have nogle interessante fordele, så længe man planlægger det ordentligt.

Der er fordele og ulemper ved at være ung veganer. Det skyldes, at en kost baseret udelukkende på planteprodukter kan forbedre dit helbred og hjælpe dig med at holde din optimale vægt.

Men denne kost har også nogle konsekvenser, som stadig er kontroversielle. Det kan nemlig føre til mangel på visse næringsstoffer, hvis du ikke planlægger det ordentligt.

Så hvad skal du vide om at blive veganer?

Hvad vil det sige at være vegetar eller veganer?

På grund af et stort antal artikler i medierne (oven i de mange professionelle konferencer om emnet), lader det til, at der er flere unge veganere end nogensinde før. Samtidig er der adskillige diskussioner om denne kost, plus uenighederne mellem forældre og børn.

R. González Leal, som er medlem af endokrinologiafdelingen ved Hospital Infantil Universitario Niño Jesús i Madrid, giver en grundlæggende definition af forskellen på veganisme og vegetarisme:

De to mest almindelige former for vegetarisk kost er vegansk kost, hvor en person ikke spiser noget, der kommer fra et dyr, og vegetarisk kost, som udelukker kød, men stadig indeholder æg og mælkeprodukter.

Vegansk kost behøver ikke at være kedelig

Hvorfor foretrækker nogle en vegansk kost?

Generelt er de mest udbredte årsager til, at man vælger en vegetarisk kost, hensynet til helbredet, bekymringer om miljøet og ting, der handler om dyrevelfærd.

Nogle vegetarer nævner også økonomiske årsager eller etiske overvejelser omkring hungersnød i verden. Nogle vælger også vegansk mad på grund af deres religiøse overbevisning. Mange har haft disse kostvaner siden barndommen, hvis de er vokset op i en vegetarisk familie.

Læs også: Prøv at lave denne lækre, veganske mayonnaise

Unge veganere: En bekymrende, risikabel og voksende tendens

Når man følger en vegetarisk diæt, kan det føre til en reduktion af tilførslen af visse næringsstoffer. Du kan dog undgå at mangle dem, ved at følge en velplanlagt vegetarisk kostplan. Den skal indeholde grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og kerner for at give tilstrækkelig med næring.

Du skal også tænke på, at når det handler om vegetarisme, er der to befolkningsgrupper, som er særligt udsatte eller i farezonen:

  • Den første gruppe er børn og teenagere. De udvikler sig stadig og har brug for alle de næringsstoffer, de kan få. Dette gælder især aminosyrer.
  • Den anden gruppe er kvinder, da de har behov for mere jern. Dette mineral er selvfølgelig også til stede i plantebaserede fødevarer. Men her er biotilgængeligheden mindre, end den er i kød.

Grøntsager og rodfrugter indeholder masser af jern. Men kroppen kan ikke optage det på samme måde, som den optager jern fra animalske produkter.

Kvinde med salat

Får unge veganere en bonus for helbredet?

Selvom der er visse fordele ved de her kost-mønstre, bør man ikke ignorere nogle af de kontroversielle elementer, der kan være skadelige for dit helbred.

I den forbindelse er her lige nogle ekstra oplysninger:

  • Hvis den bliver ordentligt planlagt, er der ofte nogle sundhedsfordele forbundet med vegetarkost.
  • Mens animalsk protein indeholder alle de essentielle aminosyrer, er de mangelfulde i visse vegetabilske proteiner. For eksempel er kornprodukter begrænsede på aminosyren lysin, mens bælgfrugter er begrænsede på methionin og threonin.
  • Ungdommen er det tidspunkt, hvor de fleste spiseforstyrrelser opstår.

Opdag: 5 lækre veganske smoothies med protein og fiber

Konklusion

US National Library of Medicine er førende, når det handler om, hvad man skal være opmærksom på, hvis man vil følge en vegansk eller vegetarisk kostplan. De anbefaler, at man:

  • Spiser forskellige typer fødevarer, herunder grøntsager, frugt, korn, nødder, kerner og fuldkorn. Tilføj mælkeprodukter og æg, hvis din kostplan tillader det.
  • Vælger berigede fødevarer, såsom korn, brød, soya og mandelmælk samt naturlig frugtjuice. Det er for at få en bred vifte af næringsstoffer.
  • Undgår fødevarer med for meget fedt, sukker eller natrium (salt).
  • At man har mindst en kilde til protein med i alle sine måltider.
  • Tager kosttilskud, hvis din kost mangler bestemte vitaminer og mineraler.
  • Husker på, at B12-vitamin er nødvendigt for at undgå blodmangel. Æg og mejeriprodukter er rige på B12, og det er årsagen til, at mange veganere har svært ved at få tilstrækkeligt af det.
  • Vænner sig til at læse varedeklarationerne på fødevarerne, da man her kan se ingredienserne og næringsindholdet i produkterne.

Og som det sidste, tag en diætist med på råd, så du er sikker på at få alle de næringsstoffer, du har brug for, når du går over til en begrænsende kost.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Temas de revisión. “Alimentación vegetariana en adolescentes: pros y contras”. ADOLESCERE • Revista de Formación Continuada de la Sociedad Española de Medicina de la Adolescencia • Volumen V • Septiembre 2017 • Nº 3.
  • Biblioteca Nacional de Medicina de los EE.UU.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.