Urininkontinens: Årsager og behandlinger

Urininkontinens er en situation, som oftere finder sted hos børn, kvinder og ældre personer. I denne artikel vil vi fortælle dig om symptomerne, årsagerne og mulige behandlingsformer.

Urininkontinens gør dig ude af stand til at fylde og kontrollere din blære. Det er dog ikke en sygdom i sig selv. I stedet er det en konsevens af grundlæggende lidelser, der rammer blæren.

De definerende karatertræk ved urininkontinens er det ufrivillige tab af urin. En person med urininkontinens kan ikke kontrollere sin blære, så urin lækker ud på upassende tidspunkter. Nogle gange lækker urin ud, når man gør en indsats med kroppen, såsom at nyse eller hoste. Andre gange kan det ske, fordi ens blære er for fyldt.

Urininkontinens er ikke kun et fysisk helbredsproblem. Personer, der lider af det, oplever også sociale konsekvenser. De er ofte bange for at lække på upassende tidspunkter eller foran andre mennesker.

Årsager til forbigende urininkontinens

Forbigende urininkontinens opstår, når urininkontinens ikke finder sted i særlig lang tid. Generelt, kan fødevarer, drikkevarer eller medicin, der stimulerer produktionen af urin, forårsage det. Når den vanddrivende effekt stopper, forsvinder urininkontinensen.

Nogle stoffer, der kan forårsage dette, er sodavand, alkohol, citrusfrugter og bestemte typer medicin mod højt blodtryk. Andre årsager er:

• Urinvejsinfetioner: Irritation i blæren kan være intens nok til at forårsage lækage af urin.
• Forstoppelse: Tarmene er tæt på blæren og kan stimulere den, hvis man har hård afføring.
• Graviditet: Under graviditet kan både hormonelle forandringer og forstørrelsen af livmoderen gøre ens blære hyperaktiv.

Årsager til kronisk urininkontinens

På den anden side har urininkontinens, der varer i længere tid, andre årsager:

• Prolaps: Når musklerne i bækkenbunden er svage, sænkes organerne i bækkenbunen. For eksempel sker dette for kvinder med komplicerede fødsler eller fødsler med flere babyer. Når disse strukturer sænkes, kaldes det “prolaps”.
• Alder: Aldring svækker musklerne i din krop, inklusiv musklerne i blæren. Hos kvinder sænker overgangsalderen mængden af østrogen og forringer også vævene i urinsystemet.
• Gynækologiske operationer: Blæren er et organ, som andre organer holder på plads, især livmoderen. Når kvinder har haft en operation i dette område, kan de opleve urininkontinens.
• Problemer med prostata: Hos mænd forårsager problemer med prostata ofte urininkontinens. Det første af disse er prostatahyperplasi og det andet, som er mere seriøst, er prostatakræft.
• Neurologiske lidelser: Bestemte problemer med nervesystemet kan ramme nerverne i din blære og få den til at lække. Det tekniske begreb er “neurogenisk blære”. Det kan faktisk ske med tilstande såsom Parkinsons og mulitpel sklerose.
• Psykologiske årsager: Stress og angst kan også forårsage dette blæreproblem. Sengevædning ved børn under seks år er et eksempel på dette.

Non-farmakologise behandlingsformer

Du har ikke altid brug for medicin for at behandle urininkontinens. En af de primære anbefalinger er at regulere, hvor meget væske man drikker i løbet af en dag. Man kan gøre dette uden af mindske mængderne. Man kan faktisk ændre sine drikkerutiner for at undgå, at der dannes store mængder af urin på kort tid.

Den bedste rutine at følge er at drikke mere vand om morgenen og derefter mindske mængden, som dagen går. Med børn, som tisser i sengen, er det nogle gange bedst at spise aftensmad tidligere. På den mde er der mere tid mellem middagen og sengetiden.

Medicin

Nogle gange kan man ikke løse problemet selv, uanset hvor meget man prøver. Så skal man måske ty til medicin. Andre gange er urininkontinens forårsaget af en sygdom, som har brug for specifik medicin.

Disse typer medicin stiler efter at sikre, at blæren ikke sammentrækker sig ufrivilligt. Derudover sikrer de, at urinrøret holder sig tæt på, når urin trænger ind i blæren. Til dette vil læger som regel give antikolinergika.

Denne type af medicin gør det sværere for musklerne i blæren at trække sig sammen. Den mest gængse hedder oxybutynin. Antikolinergika er meget effektivt, men de kan forårsage nogle ubehagelige bivirninger. 

Patienter, der lider af glaukom og hjertearytmi, kan dog ikke tage denne medicin. Til dem, som ikke har nogen kontraindikationer, bør man tale med en læge om at stoppe behandlingen, hvis birvirkningerne er for intense.

Til sidst, hvis hverken medicin eller kost virker, så er sidste mulighed en operation.