Vandallergi: Symptomer og behandling
Mange mennesker har ikke hørt om den såkaldte vandallergi, da det er en meget sjælden og ret farlig tilstand. Indtil videre er der kun 40 personer i verden, som vides at have fået denne diagnose.
Vandallergi medfører, at en person udvikler røde pletter eller andre former for irritationer på huden, når vedkommende kommer i kontakt med væsken. Det er ligegyldigt, om den er varm eller kold.
Faktisk bliver personer med denne tilstand endog intolerante over for deres egen sved eller tårer. Som man kan forvente, har dette alvorlige konsekvenser for et normalt liv.
Hvad er vandallergi?
Vandallergi er det populære navn for en tilstand, der kaldes aquagenisk urticaria. Det er en form for urticaria, der opstår ved kontakt med vand, enten gennem huden eller ved at indtage det.
Denne sjældne tilstand forekommer mere hos kvinder, og de første symptomer viser sig normalt i ungdomsårene. Det er et paradoksalt problem, da 60 % af kroppen består af vand. Alligevel udvikler de berørte personer kløende nældefeber, hvis de kommer i kontakt med væsken.
Der findes i øjeblikket ingen kur mod vandallergi, selv om forskningen skrider fremad i mange lande. Hvis de negative virkninger sætter sig i halsområdet, er det livstruende.
Årsager til vandallergi
Videnskaben har endnu ikke kunnet fastslå årsagerne til vandallergi. Der er dog flere hypoteser. En af dem peger på en genetisk oprindelse. Konkret ville det være en mutation i gen 2q21, det samme gen, som er forbundet med medfødt laktasemangel.
En anden hypotese hævder, at vand som sådan ikke er årsagen til allergien, men snarere nogle stoffer, der er opløst i det. Det hævdes også, at nogle hudtyper ved kontakt med væsken danner et giftigt stof, som fører til dannelsen af nældefeber.
Det er også blevet foreslået, at det opstår, fordi de berørte personer har et antigen i huden, som opløses ved kontakt med vand. Dette stof ville aktivere immunsystemet.
I sidstnævnte tilfælde er det foreslået, at antigenet ved opløsning ville passere gennem hudens ydre lag. Dette ville føre til frigivelse af histamin fra de hvide blodlegemer. Stoffet forårsager derefter ødemer, udvidelse af kapillærerne og alle symptomerne på urticaria.
En genetisk ændring kunne være forklaringen på vandallergi, da kun 40 mennesker i verden lider af den.
Symptomer
Det karakteristiske symptom på vandallergi er fremkomsten af små røde knopper på mellem 1 og 3 millimeter på huden. Disse opstår 5 til 30 minutter efter kontakt med væsken. De forsvinder normalt af sig selv efter 30 til 60 minutter.
Det er også muligt at se små buler uden rødme. Der vil dog være en brændende eller kløende fornemmelse på huden. Knopperne optræder på arme, hals og bryst.
Denne allergi kan føre til anafylaktisk chok. Symptomerne på sværhedsgraden er som følger:
- Hæs lyd ved vejrtrækning.
- Stakåndethed.
- Et hævet ansigt.
- Følelsen af at have en bokering i halsen.
Læs mere her: 5 helbredende midler mod allergisk rhinitis
Diagnose
Diagnosen af vandallergi bør stilles af en hudlæge. Der udføres normalt en simpel test, som består af følgende:
- Læg et papiromslag gennemvædet af vand på personens ryg ved en temperatur på 35 grader Celsius.
- Vent 15 til 30 minutter.
- Hvis den karakteristiske nældefeber opstår efter denne tid, vil eksperten konkludere, at testen har givet et positivt resultat for vandallergi.
Det er dog vigtigt at udelukke andre lignende tilstande, som f.eks:
- Aquagenisk pruritus: Denne reaktion forårsager ikke nældefeber, men pruritus. Den er næsten altid begrænset til de nedre lemmer.
- Kolinerge urticaria: Læsionerne ligner hinanden, men dannes ikke alene ved kontakt med vand.
- Kold urticaria: Der er en allergisk reaktion på koldt vand (og alt andet koldt), men ikke på varme eller varmt vand.
Læs mere: Måder, hvorpå din kost kan påvirke huden
Behandling af vandallergi
Vandallergi er uhelbredelig, men det er muligt at tilbyde en palliativ tilgang. Det skal bemærkes, at nogle mennesker kun har en mild og tålelig reaktion. I sådanne tilfælde træffes der ingen foranstaltninger, medmindre situationen forværres.
Den sædvanlige behandling, når symptomerne er mere intense, fokuserer på brugen af antihistaminer. Disse bør tages 2 timer før kontakt med vand.
Der kan også ordineres antikolinergika som f.eks. scopolamin. Barrierecremer eller -olier anvendes også undertiden og normalt hos personer, der dyrker vandsport.
Følgende behandlinger kan også være effektive:
- Ultraviolet lys: UVA-stråling anvendes sammen med oral administrering af psoralener. Dette kan mindske hudens reaktion på kontakt med vand.
- Desensibilisering: Dette er en teknik, der anvendes ved forskellige allergier. Den virker som en vaccine. Den består i at udsætte patienten for vand gradvist, indtil han/hun udvikler tolerance.
UVA-lysterapi anvendes i æstetik, men også i dermatologiske behandlinger af patologier som psoriasis eller vandallergi.
Rådgivning og pleje af patienter
Ingen kan helt afholde sig fra kontakt med vand. Derfor er det tilrådeligt at træffe foranstaltninger, så patologien ikke er en helt begrænsende faktor.
Følgende råd anbefales:
- Tag kun korte brusebade to eller tre gange om ugen.
- Brug let bomuldstøj under brusebadet, hvis direkte kontakt ikke kan tolereres.
- Øg forbruget af frugt og grøntsager. Dette er med til at kompensere for den manglende hydrering.
- Skift vand ud med sodavand eller frugtjuice.
- Drik vand ved hjælp af et sugerør. Dette forhindrer, at vandet kommer i kontakt med læberne.
- Beskyt dig mod regn. Det er vigtigt at være opmærksom på vejrudsigterne.
- Undlad fysiske aktiviteter, der fører til overdreven svedproduktion.
- Påfør lanolinolie eller cremer for at beskytte huden.
- Undgå kontakt med havet og svømmebassiner.
Det vigtigste er at følge hudlægens anbefalinger til punkt og prikke. Hvert tilfælde er forskelligt.
Der forskes i øjeblikket i flere lande for at finde årsagerne til vandallergi og en eventuel kur. Nogle eksperimentelle lægemidler ser ud til at give gode resultater.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Järvelä, I., Enattah, N. S., Kokkonen, J., Varilo, T., Savilahti, E., & Peltonen, L. (1998). Assignment of the locus for congenital lactase deficiency to 2q21, in the vicinity of but separate from the lactase-phlorizin hydrolase gene. The American Journal of Human Genetics, 63(4), 1078-1085.
- Alarcón, J. M. S., López, H. P., & González, Y. (2018). Urticaria a frigore. Folia Dermatológica Cubana, 10(1).
- Buller Viqueira, E., Cabello Pulido, J., & Buller Viqueira, E. (2016). Urticaria acuagénica. Revista Clínica de Medicina de Familia, 9(1), 57-59.
