Fem vaner, der kan afhjælpe urininkontinens
Ændringer i kosten og bestemte øvelser kan bidrage til at afhjælpe urininkontinens. Selvom der også er behov for at bruge andre behandlinger, kan disse simple vaner til at afhjælpe urininkontinens vise sig gavnlige. Læs om dem her!
Urininkontinens er et problem, der er kendetegnet ved tab af kontrol over blæren. Den kan være mild, med små urinlækager, eller alvorlig, hvor blæren tømmer sig fuldstændig. Ved du, hvilke vaner der kan afhjælpe urininkontinens?
Selvom behandlingen kan variere, alt efter den bagvedliggende årsag, så kan visse vaner hjælpe på kontrollen. I denne artikel viser vi dig fem, du kan få gavn af.
Fem vaner der kan afhjælpe urininkontinens
Tab af kontrol over, blæren kan skyldes mange problemer med helbredet. Faktisk er inkontinens ikke en sygdom i sig selv, men i stedet et symptom. Urinlækager kommer pludseligt, og kan opstå, når du hoster, nyser eller anstrenger dig.
Nogle patienter udvikler endda en alvorlig type, der gør dem ude af stand til at nå på toilettet i tide, efter de mærker en voldsom trang til at tisse. Uanset årsagen eller graden, kan alle prøve nogle simple vaner til at lindre inkontinens. Se dem herunder!
1. Lav ændringer i kosten
Indtagelse af visse krydderier eller sukkerholdige fødevarer kan føre til øget urinering.
En af nøglerne til at afhjælpe urininkontinens er at forbedre din kost. Selvom mange ignorerer dette vigtige aspekt, så kan visse stimulerende fødevarer have en negativ effekt på problemet.
Derfor bør du begrænse, eller helt undgå, krydrede, syrlige og sukkerholdige fødevarer. Det er også klogt at undgå kaffe og andre ting med koffein.
Læs også: 5 planter til at bekæmpe inkontinens
2. Genoptræn din blære for at afhjælpe urininkontinens
Genoptræning af blæren indebærer nogle enkle teknikker, som styrker de muskler, der er involveret, når du tisser. Målet med det er, at hjælpe til faste tidspunkter at tømme blæren. Altså er den første teknik, at sætte faste tidspunkter af til at gå på toilettet.
Allerhelst skal du holde dig så meget, som du kan, indtil din krop vænner sig til at tømme blæren efter et skema. Det er selvfølgelig vigtigt at gøre det gradvist. Start med at gå på toilettet en gang i timen, så hver anden time, indtil du kan gå fire timer uden at gå på toilettet.
En anden enkel teknik bidrager til at styrke evnen til at holde sig. Den består i ikke at gå på toilettet, så snart du føler en stærk trang til at tisse. Start med at vente 5 minutter, så 10 minutter, og så fremdeles, indtil du føler, du har mere kontrol over din blære.
3. Øvelser for bækkenbunden
Knibeøvelser er kendt for deres virkning på inkontinens, da de styrker bækkenbunden.
Bækkenbundsøvelser er det bedste middel til behandling af urininkontinens. Faktisk er det som regel det første valg, når nogen døjer med mindre urinlækager. De mest kendte kaldes knibeøvelser, og dem kan du lave hver dag derhjemme.
Sådan gør du
- For at komme i gang, skal du skiftevis spænde og slappe af i dine bækkenbundsmuskler i 5 til 10 sekunder.
- Slap dernæst af i samme tidsrum. Bækkenbundsmusklerne er også dem, du bruger til at standse urinen midt i urineringen. Hvis du ikke er sikker på, hvordan man gør, så prøv at standse urinstrømmen, når du er på toilettet.
Andre øvelser såsom broen eller bækkenhævninger kan gavne. Men du skal fokusere på at spænde de rigtige muskler.
Du bør også læse: Hvorfor kan skal jeg evigt og altid tisse?
4. Undgå tobak
Brug af tobak kan forværre blærens nervefunktion. Da det indeholder mange giftige stoffer, kan rygning svække musklerne i bækkenbunden. Mere præcist kan nikotinen forårsage stærke sammentrækninger i blæren, hvilket giver en pludselig forstærket trang til at tisse.
Samtidig skal du huske på, at rygning kan føre til kronisk hoste, hvilket også forværrer lækager af urin. Når du hoster, bliver mavens pres på bækkenbunden forstærket, så blæren og urinrøret sænkes.
5. Undgå alkoholiske drikke, når du skal afhjælpe urininkontinens
Overdrevent alkoholindtag er forbundet med svækkelse og irritation af blæren, urinlederne og nyrevæggene. Derfor skal du undgå alkoholiske drikke, hvis du vil gøre noget ved din inkontinens.
Alkohol overstimulerer blæren, og mindsker dens evne til at holde på urinen. Desuden, da det er dehydrerende, øger det risikoen for infektioner i urinvejene. Hvad skal du gøre ved det? Undgå det fuldstændigt, hvis du lider af symptomer på inkontinens! Drik i stedet mere vand.
Til slut skal du huske på vigtigheden af at tale med en læge, hvis du oplever symptomer på dette problem. Jo hurtigere du får en diagnose og bliver behandlet, jo bedre vil din prognose være.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Imamura, M., Williams, K., Wells, M., & Mcgrother, C. (2015). Lifestyle interventions for the treatment of urinary incontinence in adults. Cochrane Database of Systematic Reviews. https://doi.org/10.1002/14651858.CD003505.pub5
- Le, N. B. P. (2014). Urinary incontinence. In Urology at a Glance. https://doi.org/10.1007/978-3-642-54859-8_37
- Gleason, J. L., Richter, H. E., Redden, D. T., Goode, P. S., Burgio, K. L., & Markland, A. D. (2013). Caffeine and urinary incontinence in US women. International Urogynecology Journal and Pelvic Floor Dysfunction. https://doi.org/10.1007/s00192-012-1829-5
- Kargar Jahromi, M., Talebizadeh, M., & Mirzaei, M. (2014). The Effect of Pelvic Muscle Exercises on Urinary Incontinency and Self-Esteem of Elderly Females With Stress Urinary Incontinency, 2013. Global Journal of Health Science. https://doi.org/10.5539/gjhs.v7n2p71
- M., M. (2018). Nonsurgical treatment methods in urinary incontinence. Gineco.Eu. https://doi.org/10.18643/gieu.2016.39
- Kolcaba, K., Dowd, T., Winslow, E. H., & Jacobson, A. F. (2011). Kegel Exercises. American Journal of Nursing. https://doi.org/10.1097/00000446-200011000-00048
- Bump, R. C., & McClish, D. K. (1992). Cigarette smoking and urinary incontinence in women. American Journal of Obstetrics and Gynecology. https://doi.org/10.1016/S0002-9378(11)91691-3
- Mayo Clinic. Bladder control: Lifestyle strategies ease problems. (2017). Recuperado el 1 de junio de 2020. https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/urinary-incontinence/in-depth/bladder-control-problem/art-20046597