Er du træt? Så mangler du måske de her vitaminer

· 13. november 2017
En sund og velafbalanceret kost er afgørende for, at din krop får tilstrækkelig med de næringsstoffer, som den har brug for, for at kunne udføre alle sine funktioner ordentligt.

Er du træt? Hvis du synes, at det er svært at komme ud af sengen om morgenen, eller hvis du selv efter en stille og rolig weekend har svært ved at komme i gang igen, kan det være, at du lider af vitaminmangel. Hvis du mangler vigtige næringsstoffer, kan det være svært at finde energien til dagens udfordringer.

Vitaminmangel kan løses med tilskud, men det er især vigtigt at se nærmere på hvad du spiser.

 

Er du træt og hvorfor?

Alle føler sig trætte og udmattede engang imellem. Alle har de der dage, hvor man bare har lyst til at blive i sengen hele dagen og lave ingenting. Men efter en god nats søvn er man som regel klar igen til at tage fat på sine sædvanlige gøremål.

Problemet opstår, når trætheden eller manglen på energi fortsætter i længere tid, eller hvis det kun bliver værre. Træthed er noget, som du bør være opmærksom på. Vores aktive moderne livsstil kan give anledning til stress, men der findes også mange andre årsager til træthed:

 

Husk at læse: 5 tips omkring mental træthed

 

  • Visse typer medicin såsom antidepressiver eller antihistaminer
  • Visse medicinske behandlinger så som stråling, kemoterapi osv
  • Genoptræningstiden efter en operation
  • Hvis man føler sig ængstelig, deprimeret eller nervøs
  • Har mistet en person, som stod én nær
  • Hvis man har økonomiske eller personlige problemer
Er du træt? Træthed og smerter går ofte hånd i hånd.

Dine daglige rutiner er meget vigtige. De kan også være årsagen til din træthed. Det er værd at se nærmere på om du:

  • Ikke får nok motion
  • Får for lidt søvn
  • Drikker for meget kaffe eller alkohol
  • Spiser for meget junk food eller sukker
  • Har for meget at se til
  • For længe ikke har holdt ferie eller taget en pause

 

Kronisk træthedssyndrom er en tilstand som mange mennesker lider af, men den bliver ofte ikke diagnotiseret, før den bliver alvorlig.

Tilstanden er normalt ikke relateret til andre tilstande eller sygdomme, og den påvirker flere kvinder end mænd, som regel over 40-års alderen. Nogle af de mest almindelige symptomer på kronisk træthed er:

  • Hovedpine
  • Muskelsmerter
  • Ømme lymfeknuder
  • Hukommelsesproblemer
  • Irritabilitet
  • Modløshed

 

 Er du træt? Så lider du måske af vitaminmangel.

 

Er du træt? Det er måske på grund af vitaminmangel

Vi har været inde på nogle daglige rutiner, som kan være årsagen til fysisk og mental udmattelse, men i tillæg til disse er det værd at huske på, at det som du spiser, kan spille en stor rolle i forhold til, hvordan du har det.

Det er ikke blot mængden af mad som du indtager i løbet af en dag, men også kvaliteten af maden. Dårlig næring og tomme kalorier kan skabe en række sundhedsproblemer såsom træthed, nedtrykthed, og et lavt energiniveau. Lad os se nærmere på hvad der sker, når du har et underskud på visse vigtige næringsstoffer.

C vitamin

C-vitamin er et vigtigt næringsstof, som din krop ikke kan producere selv. Det betyder, at du er nødt til at indtage det gennem din mad.

Spis citrusfrugter, tomater eller peberfrugter for at hjælpe med at omsætte proteiner og få dine neurotransmitter til at arbejde optimalt.

Få vitamin c fra citrusfrugter, hvis du er træt.

Mangler du dette vigtige vitamin, vil du ikke alene føle dig træt, men du vil muligvis også opleve ledsmerter, hævet tandkød og hyppige forkølelser.

D vitamin

Dette vitamin regulerer optagelsen af calcium i din krop, og hjælper dermed med at opretteholde stærke knogler, og øger din muskelmasse. Den øger dit immunsystem, nedsætter inflammation, og modvirker træthed.

For at få dette næringsstof skal du spise tun, laks og andre fisk med et indhold af olie. Det er også en god ide at få mindst 15 minutters sollys om dagen.

Der er en sammenhæng mellem mangel på vitamin D og svage muskler og knogler samt dårlig søvn og træthed i løbet af dagen.

Jern

Du behøver ikke at være anæmisk for at lide af jernmangel. Ifølge Verdens Sundhedsorganisationen, er mangel på dette mineral et af verdens største ernæringsmæssige problemer.

De mest almindelig symptomer på jernmangel omfatter udmattelse, træthed og dårlig kognitiv udvikling.

Spinat er godt, hvis du er træt.

Det medfører, at man har svært ved at yde en god indsats på sit job (eller i skolen), ubalance i immunsystemet, og vanskeligheder ved at opretholde en normal kropstemperatur.

Magnesium

Dette næringsstof findes i bælgfrugter, nødder og fuldkorn. Får du ikke nok magnesium vil du opleve kvalme, udmattelse, følelsesløshed og dårlig appetit. Det kan også forårsage en unormal hjerterytme og muskelsammentrækninger.

Vil du vide mere? Læs: Magnesiummangel og hvordan man bekæmper det

Vitamin B

De komplekse B vitaminer (B1, B6 og B12) er vigtige. B-vitaminunderskud kan forårsage træthed, depression, reducere muskelmasse og give lav appetit. Sarcopenia er en sygdom, som er karakteriseret ved tab af muskelstyrke samt tab af muskelmasse.

  • Vitamin B1 eller thiamine spiller en afgørende rolle i forbindelse med reguleringen i dit nervesystem og metabolisering af dit blodsukker.
  • Vitamin B6 styrer din appetit og metaboliserer fedt.
  • Vitamin B12 forhindrer depression og kronisk træthed.
Er du træt? Spis flere æg

Ca 15 % af befolkningen menes at have underskud af vitamin B (hvilket som helst B vitamin). Man finder dette næringsstof i mælkeprodukter, æg og fisk. Til vegetarer anbefales korn.

Er du træt? Hvis ja, så prøv at følge nogle af rådene her i artiklen, og sørg for at få flere vitaminer i din kost!