5 gode råd når du skal besøge en på hospitalet

De følgende råd kan være nyttige når du besøger et familiemedlem eller en ven på sygehuset.
5 gode råd når du skal besøge en på hospitalet

Sidste ændring: 09 august, 2022

Skal du besøge en ven eller en du har kær på hospitalet? I denne artikel giver vi nogle gode råd til et besøg på et hospital.

“Tal stille”. “Vent udenfor”. “Besøgstid slutter kl 18:00”. Hospitalet er nok en af menneskets institutioner med de strammeste regler. Hvordan besøger man en patient på et hospital?

Sygecentre opstiller bestemte normer, så tingene fungerer for læger, sygeplejersker, patienter og pårørende.

Målet er at opretholde orden midt i stressende omgivelser.

De følgende råd kan være nyttige når du besøger et familiemedlem eller en ven på sygehuset.

Gode råd til besøg på hospitalet

1. Tal med lav stemme når du besøger en patient

Det er en dårlig ide at råbe op på et sygehus

Det lyder enkelt, men stilhed på hospitaler er fundamentalt for patienternes bedring samt for personalets arbejde.

Et eneste skrig kan gøre at en kirurg skærer forkert. Resultat kan være at en patient kommer alvorligt til skade.

Og så har vi slet ikke nævnt, at nogle patienter er der på grund af hjerteslag. Enhver forstyrrelse i omgivelserne kan være dødeligt for dem.

Denne regel gælder for alle sygecentre. Uanset hvor du er henne, er det bedst at ankomme med en fornuftig og samarbejdsvillig attitude fra starten.

Samtidig er det nødvendigt at følge det enkelte hospital eller kliniks reglement.

Læs denne artikel: Tilfælde af Krim-Congo hæmoragisk feber er blevet fundet i Spanien

2. Maksimal hygiejne

På hospitalet skal der helst være klinisk rent

Klinikker og hospitaler er afgrænsede områder der huser et stort antal mennesker som er syge af virus, bakterier af alle slags, og infektioner.

Renlighed er karakteristisk for hospitaler. Men den type steder har stadig en tendens til at være hjemsted for sygdomme og smittefare.

Det er klogt at tage visse hygiejnemæssige forbehold under sit besøg.

  • For det første er det vigtigt at desinficere dine hænder med alkohol eller en flydende sæbe, inden du rører ved en patient.
  • Du skal også undgå at føre dine hænder mod dit ansigt, mund eller næse før du har vasket dem igen.
  • Derudover er det en god idé at desinficere din mobiltelefon når du ankommer, inden du går, eller inden du spiser.

Meningen med alle disse forholdsregler er at forhindre spredningen af disse smittefarlige infektioner.

3. Undgå konfrontationer på hospitalet

Venterum er fyldt med samtaler og angst. Det er nødvendigt at holde en fredelig tone, og undgå emner der kan fremkalde spændinger.

En god tommelfingerregel er at undgå politiske emner, religiøse spørgsmål og andet der minder om det. Dette kan starte diskussioner og uvenlige reaktioner i forsamlingen.

Familiestridigheder kan også starte diskussioner. Det går selvfølgelig ikke under den slags omstændigheder.

Når man bekymrer sig om en kærs helbred, kan man blive hidsig, ængstelig, frustreret og nervøs. I sådanne tilfælde kan lette samtaler og aktiv lytning anbefales.

4. Hospitaler er ikke velegnede for børn

Børn har det sjældent rart på hospitalet

Sygehuse er kolde, kedelige og stille. Generelt er børn ikke vilde med steder med de tre egenskaber. Derfor kan det godt skabe problemer, når vi tvinger børn til at spendere timevis i sådanne strikse omgivelser.

Medmindre barnet er tålmodigter det bedst at lade den lille være hjemme med en babysitter eller et familiemedlem.

Her skal man huske på, at et barn er meget mere modtagelig over for en virus, end en voksen er.

Dertil kommer, at der er stor sandsynlighed for at barnet kommer til at kede sig. Dette vil påvirke barnets opførsel negativt, hvilket ikke er smart i et ventelokale eller – endnu værre- på en stue med et sygt menneske.

5. Vær tålmodig når du besøger en patient på hospitalet

Én ting er at være bekymret, noget helt andet er at være en belastning.

At tjekke hver 20. minut for at se hvordan din kære har det, gør dem ikke rask hurtigere.

Tværtimod vil det bare gøre personalet mere nervøse. Det som du og patienten har brug for, er et roligt personale der kan koncentrere sig om deres arbejde.

En enkelt læge kan have ansvaret for 8 eller 10 patienter på en vagt. Det er derfor de konstant render frem og tilbage.

En anden upassende adfærd er, at presse forskellige sygeplejerske til at fremskynde en behandling, eller noget andet der skal gøres.

Et sygehus har brug for at besøgende har lidt tålmodighed, sådan at arbejdsrytmen ikke bliver forstyrret.

Hvis vi følger disse råd, kan vi bidrage til at skabe den ro og orden der skal til for at behandle patienterne.

 

 

 

 


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.