3 anbefalinger til at komme i gang med en fysisk aktivitet

At begynde at motionere regelmæssigt er en af de bedste beslutninger, man kan træffe for sit velbefindende. Hvad skal du huske på, hvis du er nybegynder i træningsverdenen?

Menneskers instinkt får dem til at søge efter måder at overleve på hver dag. Verdens udvikling bringer dog flere problemer med sig, såsom stillesiddende livsstil og indtagelse af ultraforarbejdede fødevarer, som hindrer dette mål. På trods af det er der flere alternativer til at forbedre vores livskvalitet. Et af dem er at komme i gang med en fysisk aktivitet.

Men hvis du er en person, der ikke har trænet regelmæssigt tidligere, vil det at begynde bare sådan lige pludselig sandsynligvis medføre skader eller ubehag, der vil underminere din motivation. Derfor er det tilrådeligt, at det første skridt ind i fitnessverdenen tages bevidst og med en ordentlig planlægning.

Hvad er fysisk aktivitet?

Fysisk aktivitet er et fremragende redskab til at forbedre menneskers liv. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) betragtes enhver kropslig bevægelse, der kræver et energiforbrug, som fysisk aktivitet.

I en anden udgivelse fra WHO nævnes det, at inaktivitet er en af de vigtigste dødsårsager i verden. Ifølge denne organisation er ikke-smitsomme sygdomme, der er relateret til stillesiddende livsstil, det største folkesundhedsproblem i mange lande rundt om i verden.

Flere grunde til at komme i gang med en fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet øger ikke kun menneskers forventede levetid, men betragtes også som en livsstil. Faktisk ser mange mennesker i dag motion som en livsstil.

Gennem fysisk aktivitet får vi f.eks. nye bekendtskaber og nye vaner. Desuden er kosten den mest indflydelsesrige af dem alle.

De vigtigste grunde til at blive fysisk aktiv drejer sig om bevarelse af livskraften. Her er nogle af de vigtigste, som fremhæves i en udgivelse fra Manual Merck. Ifølge denne artikel kan fysisk aktivitet:

• Fremskynde forbrændingen af kalorier.
• Give energi til kroppen.
• Forebygge hjertekarsygdomme.
• Forebygge stress, angst og humørsvingninger.
• Forebygge sløvhed og øge energiniveauet.
• Forbedre vores fysiske evner, såsom blandt andet styrke, udholdenhed, tempo og smidighed.

Hvordan kan man komme i gang med en fysisk aktivitet?

Alting har en begyndelse, og når det er positive ting for livet, er det mere værd at prøve dem af. Dette er tilfældet med fysisk aktivitet, som kræver en vis forsigtighed for begyndere. Lad os tage et kig på det.

1. Overvej din situation

Alle kan være fysisk aktive, men det er nødvendigt at overveje hver enkelt persons unikke situation. Det første, man skal gøre, er at vurdere den medicinske tilstand. Det er f.eks. tilfældet, hvis du lider af sygdomme som astma eller gigt, som kræver mere detaljeret opmærksomhed og i nogle tilfælde personlige rutiner.

På baggrund af ovenstående er det tilrådeligt at konsultere en læge og en professionel inden for fysisk aktivitet for at udvikle et program i overensstemmelse med dine personlige omstændigheder.

2. Regulér tidspunktet for aktiviteten

Kroppen er endnu ikke tilpasset tempoet for fysisk aktivitet. Derfor er den bedste løsning at gå gradvist frem, og tiden er en afgørende faktor i dette.

Først og fremmest er det afgørende at finde et frirum i din tidsplan. Sørg for at finde et tidspunkt, der er bekvemt for dig, og som motiverer dig til at gøre det til en vane at motionere.

På den anden side skal du regulere tidspunktet for fysisk aktivitet for at gennemføre en passende tilpasningsproces. Det er bedst at starte med to eller tre gange om ugen i sessioner på højst 30 minutter og mindst 20 minutter.

I løbet af ugerne bør tiderne øges for at undgå, at kroppen vænner sig til de samme stimuli, og at disse ophører med at være effektive. Dette skal dog gøres med forsigtighed og tålmodighed, da overanstrengelse kan føre til en skade, der sætter en stopper for dine fremskridt.

3. Opvarmning før og udstrækning efter fysisk aktivitet

Forud for enhver træningsrutine eller udøvelse af en sportsdisciplin er det nødvendigt at aktivere musklerne. Ifølge en artikel på Mayo Clinic’s hjemmeside ligger dens relevans i den øgede blodcirkulation til musklerne ud over at producere en større aktivering af hjertekarsystemet.

Derfor er det bedst at varme op i 5 til 10 minutter, før man begynder aktiviteten. Ifølge ovennævnte artikel er det bedst at gøre det med langsomme bevægelser, primært af de muskelgrupper, der vil blive brugt mest i den efterfølgende træning.

På samme måde bør man ved afslutningen af træningen afsætte 5-10 minutter til at strække ud, men ikke for anstrengende. Formålet med udstrækning er at forebygge visse muskelskader og reducere smerter efter træning, ifølge en undersøgelse offentliggjort i British Journal of Sports Medicine.

At komme i gang med en fysisk aktivitet: Hvilken aktivitet skal du dyrke?

Ud fra WHO’s koncept kan enhver aktivitet være passende, så længe den kræver en fysisk indsats. Husk på, at nogle typer motion måske ikke er en god idé, hvis du lider af en fysisk eller helbredsmæssig tilstand. I så fald skal du sørge for at rådføre dig med din læge.

Det er dog bedst, at hver enkelt person vælger en underholdende og motiverende disciplin, så manglende lyst og kedsomhed ikke er en hindring på mellemlang eller lang sigt. Nogle populære muligheder er cykling, dans, svømning og atletik, men der er mange, mange flere!