3 anbefalinger til at reducere indtaget af natrium

Er du nogensinde blevet diagnosticeret med forhøjet blodtryk, og er du blevet anbefalet at reducere indtaget af natrium? Her er tre tips til at gøre det.
3 anbefalinger til at reducere indtaget af natrium
Saúl Sánchez Arias

Skrevet og kontrolleret af ernæringsekspert Saúl Sánchez Arias.

Sidste ændring: 26 august, 2022

For mange personer er det uundgåeligt at reducere indtaget af natrium, fordi deres hjertekarsystem afhænger af det. Dette mineral er et af dem, der findes mest af i kroppen, og det udøver funktioner så vigtige som at sikre overførsel af nerveimpulser.

Et stort indtag af natrium er dog forbundet med ringe prognose hos personer med forhøjet blodtryk. Det er derfor, vi i denne artikel vil give dig flere anbefalinger til at reducere indtgaet af natrium i din kost. Hvis du følger dem, vil du bemærke, at dit helbred forbedres på mellem og lang sigt.

Disse tips skal dog kun følges af personer, der har problemer med dette mineral. For atleter eller personer, der er eksponeret for et højt niveau sveden, kan indikationerne være anderledes. Hvis du har nogen spørgsmål, skal du tale med en læge.

Sådan kan man reducere indtaget af natrium

Nedenstående vil vi diskutere teknikker i kosten, som hjælper med at reducere indtaget af natrium i ens kost. Husk, at hvis du har nogen tvivl om at reducere indtaget af natrium, er den bedste løsning altid at tale med en specalist, der vil være i stand til at hjælpe med at afgøre den optimale kost.

1. Vær opmærksom på fødevarer på dåse

Fødevarer på dåse er et godt valg til produkter, der ikke er i sæson, eller for at opnå længere holdbarhed. Det er en tiltalende og praktisk måde at indtage bestemte grøntsager på hele året rundt.

Bælgfrugter på dåse er for eksempel klassificeret som sunde forarbejdede fødevarer. Et regelmæssigt indtag garanterer en tilstrækkelig forsyning af fiber, hvilket er direkte forbundet med sundere tarme.

Det er bekræftet af forskning udgivet i the International Journal of Clinical Practicehvor de hjælper med at reducere problemer med kredsløbet hos voksne.

Syltede agurker og oliven indeholder dog en stor mængde natrium, hvilket kan være skadeligt for visse personer. Eksperter forbinder et indtag af dette mineral med et øget blodtryk, selvom de seneste videnskabelige artikler viser en uoverensstemmelse i dette henseende.

Indtil det modsatte er bekræftet, er den medicinske anbefaling dog at reducere indtaget af salt hos patienter med forhøjet blodtryk.

Man skal undgå bestemte forarbejdede fødevarer for at reducere indtaget af natrium

Mængden af natrium i syltede agurker er stor, og de er derfor skadelige for patienter med forhøjet blodtryk.

2. Man kan reducere indtaget af natrium gennem saucer

Saucer indeholder som regel store mængder salt. For at reducere indtaget af natrium er det gavnligt at fjerne disse fødevarer fra sin sædvanlige kost.

Det værste ved disse produkter er dog ikke deres indold af dette mineral, men deres høje indhold af kalorier. I nogle tilfælde er tilstedeværelsen af transfedt i deres komposition en anden negativ faktor. Denne type fedt er forbundet med en øget risiko for at udvikle kroniske inflammatoriske sygdomme, ifølge en artikel udgivet i BMJ Magazine.

Hvis du har lyst til sauce, er det bedst at indtage en hjemmelavet variant. På den måde vil man vide, hvad ingredienserne er, og hvor de kommer fra.

Når man køber færdiglavet sauce, er det vigtigt at se på ingredienserne og undgå dem, der indeholder store mængder af natrium, lipider og transfedt. Det er en god idé at tjekke på etiketten bag på fødevarer.

Måske du også vil være interesseret i at læse: 8 grunde til at undgå forarbejdede fødevarer

3. Undgå fast food

Fast food producenter tilføjer ofte store mængder af salt til fødevarer for at forbedre smagen. Det er derfor, deres indhold af natrium er stort.

Fødevarer fra fast food kæder indeholder også kemiske tilsætningsstoffer, som kan være skadelige for helbredet. Disse fødevarer har tendens til at være friturestegte eller indbagte, hvilket reducerer deres ernæringsmæssige kvalitet endnu mere.

Når man overvejer en balanceret og sund kost, bliver man nødt til at inkludere friske fødevarer i sin kost. På samme tid rådes der til at reducere indtaget af forarbejdede fødevarer for at undgå at indtage de substanser, som kan være skadelige for hjertekarsystemet.

Som en del af en strategi til at håndtere forhøjet blodtryk anbefaler ernæringseksperter at reducere indtaget af fast food. På den måde sikrer de, at patienten ikke har direkte adgang til fødevarer, som forstyrrer deres indre væskebalance, da det fører til højere blodtryk.

Burgere på bord

Fast food er ikke sundt, eftersom det indeholder store mængder salt og kemiske tilsætningsstoffer, der forbedrer dets udseende.

Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at reducere indtaget af natrium

Hvis du har højt blodtryk, vil en specialist sikkert anbefale dig at reducere indtaget af natrium i din kost for at undgå komplikationer, der kommer som følge af udviklingen af denne sygdom. For at følge anbefalingen er det vigtigt at overveje de råd, vi har nævnt i denne artikel.

Husk, at grundlaget i en sund kost er variation og mest af alt, at friske produkter og grøntsager er dominerende. Man bør søge efter at kombinere næring med regelmæssig motion for at forbedre helbredet.

Som det sidste, hvis du er en atlet, skal du tale med en ernæringsekspert, før du beslutter at reducere indtaget af natrium. Ellers kan du forstyrre din elektrolytbalance og dermed også din atletiske ydeevne.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Emmanuel A., Mattace Raso F., Neri MC., Petersen KU., et al., Constipation in older people: a consensus statement. Int J Clin Pract, 2017.
  • Pathak CM., Ix JH., Anderson CAM., Woodell TB., et al., Variation in sodium intake and intra individual change in blood pressure in chronic kidney disease. J Ren Nutr, 2018. 28 (2): 125-128.
  • Souza RJ., Mente A., Maroleanu A., Cozma AI., et al., Intake of saturated and trans unsaturated fatty acids and risk of all cause mortality, cardiovascular disease and type 2 diabetes: systematic review and meta analysis of observational studies. BMJ, 2015.
  • Castro-Martínez, María Guadalupe, et al. “Ácidos grasos trans de la dieta y sus implicaciones metabólicas.” Gaceta Médica de México 146.4 (2010): 281-288.
  • Pastor-Zarandona, Omar Alonso, and Juan Manuel Viveros-Paredes. “Ingesta de comida rápida y su influencia en la producción de N-aciletanolaminas involucradas en el ciclo hambre-saciedad.” Revista mexicana de trastornos alimentarios 8.2 (2017): 171-184.
  • Soto, Juan Ramón. “Tratamiento no farmacológico de la hipertensión arterial.” Revista Médica Clínica Las Condes 29.1 (2018): 61-68.
  • Sánchez, Ramiro A., et al. “Guías latinoamericanas de hipertensión arterial.” Revista chilena de cardiología 29.1 (2010): 117-144.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.