Får du ofte næseblod? Find ud af hvorfor!
Spontan blødning igennem næseborene kan have forskellige årsager. Det kan være relateret til rhinitis eller nasal tørhed, men det kan også skyldes andre helbredsmæssige problemer såsom arteriel hypertension. Hvis du lider af næseblod jævnligt, bør du tage kontakt til din læge.
I denne artikel vil vi forklare nogle af de mest almindelige årsager til nasal blødning, samt nogle aspekter du bør være klar over, så du kan forebygge mere alvorlige lidelser.
Hvorfor får vi næseblod?
Nogle folk lider af jævnlige perioder med næseblod, og den generelle forklaring på dette er at blødningen kommer fra blodårene som overrisler den indvendige del af næsen, den mukøse membran. Det er som regel kun det ene næsebor der bløder, men det er muligt for begge at bløde samtidig.
Når du har en blødning i området bag næseskillevæggen, så er det som regel en let omgang næseblod og ikke noget alvorligt. Det kan være resultatet af at have berørt dette område for meget, tør luft, eller allergi.
I nogle tilfælde kan det også være en indikation på ukontrolleret arterial hypertension. Vores kroppe er intelligente organismer, og de indikerer hvilke typer problemer vi kan lide af med forskellige signaler. Det kan være fra let blødning til naturligt at sænke højt arterielt pres.
Vi vil dog vise dig nogle af de mulige årsager til dine næseblødninger, samt metoder at holde styr på dit helbred på, baseret på hvordan du oplever dette fænomen.
Mere alvorlige patologier
Selvom din familielæge eller øre, næse eller halsspecialist bør være personen, der stiller en diagnose baseret på tests, så bør du kende andre sygdomme, der kan give de samme symptomer, så du kan bestemme hvor seriøst dit næseblods problem er.
Næseblod er også et symptom på en af de følgende seriøse patologier:
- Lever sygdom.
- En godartet eller ondartet tumor.
- Leukæmi.
Hvad bør du gøre, når du får næseblod?
Når du kan mærke en begyndende næseblødning, bør du stoppe dine næsebor med dine fingre, og læne dit hoved forover. Du bør ikke tilte hovedet bagover, som mange anbefaler, eller ligge dig ned, da begge disse stillinger vil få dig til at sluge blodet, og du vil ikke være i stand til at vide hvornår blødningen er stoppet.
Vent i et par minutter og, hvis blødningen fortsætter, så tag til en vagtlæge med det samme.
Hvis blødningen stopper, så hold dig væk fra fysisk aktivitet i de næste par timer, og sørg for at indtage blodfortyndende medicin såsom aspirin. Du skal også sørge for ikke at pudse næse for hårdt.
Du bør overveje følgende symptomer, før du beslutter dig for at tage til lægen eller ej.
Mangel på C-vitamin
En af de mest almindelige årsager til næseblod, når der ikke er nogen anden relateret sygdom, er mangel på C-vitamin i kroppen. Denne type vitamin hjælper med at styrke næse kapillærerne.
Du kan få C-vitamin fra følgende madvarer:
Citrusfrugter, såsom citroner med skal (så længe de er økologiske).
- Hyben.
- Guava.
- Bær.
- Peberfrugt.
- Persille.
- Kiwi.
- Broccoli.
- Jordbær.
Du kan også indtage C-vitamin tabletter som et supplement. Hvis du indtager for meget C-vitamin, så eliminerer kroppen det simpelthen bare via din urin. Derfor kan du ikke få en overdosis af det.
Schüssler salt
Schüssler salt er en naturlig form for medicin der giver dig homeopatiske doser af mineraler, hvilket vil sige at der ikke er nogen bivirkninger.
Der er tolv typer af salt som repræsenterer de forskellige mineraler som findes naturligt i vores kroppe og som vi dagligt indtager igennem mad. De giver ikke kun vores krop mineraler, men fordeler også mineralerne til de rigtige steder på de rigtige tidspunkter. Når de indtages separat, har hvert salt sin egen funktion, og der er derfor nogle stykker der især anbefales til epistaxis:
- Calciumfosfat (Calcium Phosphoricum).
- Kalium sulfat (Kalium Sulphuricum).
- Jern fosfat (Ferrum Phosphoricum).
Du bør ligge to tabletter under din tunge tre gange dagligt på tidspunkter hvor du ikke spiser, drikker eller indtager produkter med en stærk smag (tyggegummi, tandpasta). Du bør indtage en som det første om morgenen, den anden om eftermiddagen, og den sidste om aftenen. Fortsæt med denne behandling i minimum en måned.
Vi anbefaler at du taler med en naturopatisk læge som kan give dig den rette behandling og beslutte hvor lang en periode du bør følge den i.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ayerbe A, García E. El escaramujo: propiedades y uso terapeutico. Medicina naturista. 2010; 4(1), 44-52.
- Cruz O, Montoya N, Vega X, Montoya S. Epistaxis. Estado actual. Revista Cubana de Otorrinolaringología y Cirugía de Cabeza y Cuello. 2013; 1(2): 59-77.
- Martín-Bailón M, López-Mesa P, Dios-Loureiro C. Manejo de epistaxis en pacientes con terapia antitrombótica. Revista ORL. 2020;12(2):11-18.
