Gode nyheder: Afrika siger NEJ til kvindelig omskæring

Problemet med kvindelig omskæring er manglen på bevidsthed, fordi mange personer stadig ser det som en nødvendig handling, som er accepteret i flere samfund

Det her er den form for nyhed, som vi elsker at kunne dele med Jer. Afrika har sagt “NEJ” til kvindelig omskæring.

Det Panafrikanske Parlament nåede til en overenskomst forrige august, hvor de endelig ulovliggjorde denne tragiske og diskriminerende traditionelle handling.

For ikke særlig lang tid siden beskrev vi, hvordan lande såsom Nigeria havde taget initiativ til at begynde at lave love vedrørende og afstraffe denne tradition.

Nu begynder det at udvikle sig, og de har håb om at få endnu mere støtte.

Der er endelig blevet lavet en overenskomst i det Panafrikanske Parlament, som har base i Sydafrika. De vil regulere, retsforfølge og til sidst afskaffe denne rædsel, som har påvirket næsten 200 millioner af kvinder i hele verden, ifølge UNICEF.

Nedenfor vil vi give dig alle detaljerne.

Kvindelig omskæring, en rædsel med alt for mange ofre

Kvindelig omskæring er ikke et problem, der er unikt i Afrika. Fjernelsen af klitoris er også en handling, der udføres i næsten alle de muslimske lande i Asien.

Kurdiske samfund, samt dem i Afganistan, Tadsjikstan, Brunei, Malaysia og Indonesien udøver også denne handling. Og i disse lande bliver der udført en mere ekstrem form for omskæring.

De anvender infibulation, hvilket indebærer fjernelsen af klitoris og labia.

Vi ved, at dette er en kamp, som ikke er vundet endnu. Men vi ved også, at dette kæmpe skridt, som er taget af Afrika, lige nu er en overenskomst med hensigt på at blive til en lov.

Indtil videre forbliver det blot et forslag, som endnu ikke er blevet lavet til et lovligt dokument.

Som vi nævnte, er dette dog et stort skridt mod enden på en rædsel, som allerede har krævet alt for mange ofre.

Det er ikke et ritual, det er en krænkelse af de menneskelige rettigheder

Kvindelig omskræing er en del af de indledende ritualer for piger i den fødedygtige alder.

• Det siges ofte, at det stammer fra det gamle Egypten; denne handling har dog også en baggrund i Asien, Europa, Stillehavslandene og endda Amerika.
• I dag er det mere forbundet med den muslimske verden, men før i tiden havde det også rødder i animistiske kulturer, islam, kristendommen og jødedommen.
• Uanset hvad er det stadig en brutal handling i dag. Det overordnede mål er at fratage kvinder følelsen af nydelse.
• Måden, som operationen finder sted på, har ikke ændret sig meget siden oldtiden. Klitoris bliver fjernet ved at anvende glas, knive eller barberblade.

Hygiejnen er minimal. Risikoen for infektioner er ekstremt høj. Mange er døde som følge af denne handling.

Meget af dette fører os til en rungende konklusion. Dette er ikke en traditionel handling. Det er en krænkelse af de menneskelige rettigheder. Det er en uforståelig og brutal handling, som millioner af piger lider under, selv før de når deres femte fødselsdag.

Overenskomsten og begyndelsen på håb

Afrika har sagt “NEJ” til kvindelig omskæring, og verden har hørt den nyhed. Det er dog værd at vide mere omkring detaljerne.

• Overenskomsten fandt sted efter utallige forhandlinger ved the Convnetion for the Elimination of All Forms of Discrimination Against Women (CEDAW) med alle sociale og politiske aspekter på bordet.
• De havde også støtten fra the United Nations Population Fund (UNPF)
• Det, de er blevet enige om, er en handlingsplan.
• De 250 underskrivere fra det Panafrikanske Parlament er krævet at indlede den formelle mekanisme af denne plan.
• Det har til hensigt at bygge kordineringsforbindelser med nationale og lokale autoriteter. For eksempel vil sundhedsorganisationer kræve at familier underskriver et dokument, der siger, at de ikke vil omskære deres døtre.
• Næsten 90% af denne handling er koncentreret i lande såsom Egypten, Sudan, Eritrea, Djibouti, Etiopien og Somalia. Målet er at ændre befolkningens bevidsthed omkring emnet.

Den svære kamp vil tage tid

Formålet ved denne overenskomst er at nå det samme resultat, som der var opnået i Nigeria. Autoriteterne, som underskrev det, er klar over det store besvær, som det indebærer.

I nogle lande såsom Guinea finder handlingen stadig sted på trods af, at de har sagt “NEJ” til kvindelig omskæring. De gør det af meget kla re årsager.

• Mange kvinder og mænd tror, at denne handling er nødvendig for at blive accepteret i samfundet.
• Alt dette skaber en kompleks social realitet, som har varet ved alt for længe.

På trods af det så siger humanitære organisationer, at ændringen af deres bevidsthed er begyndt. Så meget at mange tror på at om nogle få årtier, så vil kvindelig omskæring endelig være udryddet.

Lad os håbe på det.