Hvad er apati?

Hvad er apati? Det er et syndrom, som ofte forveksles med et symptom på en psykisk lidelse. Læs med og udforsk dets karakteristika.

Bedømt og godkendt af psykolog Elena Sanz.

Skrevet af Josberth Johan Benitez Colmenares

Sidste ændring: 19 maj, 2023

Apati er et af de mest forvirrende og tvetydige begreber, som vi kan finde i forbindelse med humøret. For nogle er det et syndrom, der adskiller sig fra andre tilstande. For andre er det et symptom på en psykisk lidelse. I populærkulturen bruger folk ofte udtrykket til at beskrive en midlertidig tilstand af sløvhed, selv om vi i dag ved, at det er meget mere komplekst end som så. Så hvad er apati?

Faktisk er apati en af de mest gådefulde tilstande for læger og psykologer. Den har kvaliteter, der kan gøre det muligt at betragte den som et selvstændigt syndrom, selv om den ofte ledsager visse psykiske lidelser som f.eks. depression. Det særlige ved den er, at den ofte varer længe og normalt viser modstand mod konventionelle behandlinger.

Hvad er apati? De mest almindelige kendetegn

Det første, du skal vide, er, at der i øjeblikket ikke er enighed om, hvad apati præcis er. Eksperter henviser generelt til det som et primært motivationstabssyndrom. Dette motivationstab er ikke relateret til følelsesmæssig lidelse, intellektuel svækkelse eller nedsat bevidsthedsniveau.

Derfor påvirker syndromet personens liv på forskellige måder: Følelsesmæssigt, adfærdsmæssigt, kognitivt og socialt. I modsætning til den gængse opfattelse er dette ikke en midlertidig tilstand på timer eller dage, men varer normalt i uger. Ifølge forskerne skal følgende kriterier være sammenfaldende, for at en patient kan få diagnosen apati:

• Symptomerne skal vare ved i mindst fire uger.
• De skal påvirke mindst to af de tre grundlæggende dimensioner af syndromet (adfærd/kognition, følelser og social interaktion).
• Der skal være identificerbare funktionsforstyrrelser.
• Følgerne kan ikke forklares udelukkende på grundlag af virkningerne af et stof eller ændringer i patientens omgivelser.

Når disse kriterier er opfyldt, kan patienten diagnosticeres med dette syndrom. Apati er en tilstand, der adskiller sig fra andre lidelser i lyset af manifestationen af disse variabler, en tilstand, der kræver inddragelse af specialister til at overvåge og behandle den. Beviser tyder på, at det er mere almindeligt hos mænd, og at dets prævalens stiger med alderen.

En undersøgelse offentliggjort i 2016 i Journal of Affective Disorders konkluderede, at i en population på 2751 sunde voksne i alderen 19-40 år har apati som et isoleret syndrom en prævalens på 1,45 %. Dette er uafhængigt af en underliggende psykisk lidelse eller andre forklaringer. Det er således et reelt fænomen, som påvirker en betydelig del af befolkningen.

De mest almindelige årsager til apati

Det er rigtigt, at tilstanden kan udvikle sig isoleret, men den kan også udvikle sig i forbindelse med en underliggende sygdom. Eksperter angiver, at apati er meget almindelig ved Alzheimers sygdom (55 %), blandet demens (70 %), let kognitiv svækkelse (43 %), Parkinsons sygdom (27 %), skizofreni (56 %) og svær depression (94 %).

Når en patient udvikler symptomer på apati betinget af disse psykiske lidelser, kan man ikke tale om et syndrom, men om et symptom på disse lidelser. Denne skelnen er ikke uvæsentlig, da man for at behandle den skal tage direkte fat på den underliggende tilstand.

Hvad angår dens manifestation som et isoleret symptom, har forskere fundet ud af, at personer med apati udviser en ændring af den dorsale anteriore cingulære cortex (dACC), det ventrale striatum (VS) og andre forbundne hjerneområder.

Dette resulterer i en ændring af normativ adfærd i forbindelse med motivation. Sidstnævnte er en uundværlig komponent for villigheden til at arbejde og gøre ting, både for at begynde, fortsætte, afslutte og finde de objektive eller subjektive grunde til at gøre det.

Vi vil gerne gentage igen, at eksperterne skelner mellem depression og apati. Beviserne tyder stadig på, at mange patienter diagnosticeres som depressive, selv om de i virkeligheden er apatiske. Dette er ikke en subtil forskel, så enkeltpersoner og specialister, der er involveret i behandlingen af disse tilstande, bør være opmærksomme på kriterierne for at kunne skelne.

Hvad er apati? Behandlingen

Når specialisten har fastlagt diagnosen af syndromet (baseret på de kriterier, vi har givet, og søgningen efter en differentialdiagnose), vil behandlingen blive indledt. Apati er en meget vanskelig tilstand at behandle, da den ofte modstår de konventionelle muligheder og skal gribes an fra forskellige perspektiver.

Det betyder ikke, at den ikke kan kontrolleres, men blot at patienten og specialisterne skal prøve flere alternativer, før de finder dem med størst udbytte. Den mindst invasive behandling kan dreje sig om følgende:

• Motion som en del af patientens ugentlige rutine.
• Stræbe efter at lave aktiviteter sammen med venner og familie.
• Deltage i koncerter, teaterstykker, operaer, museer osv. (alt det, som personen har en tendens til at nyde at gøre).
• Prøve en ny hobby (hvis det er i en gruppe, er det endnu bedre).
• Fordeling af store opgaver i mange små (på denne måde sikrer man, at de bliver udført).
• Tilføjelse af belønninger efter afslutning af en aktivitet.
• Deltage i støttegrupper for apatiske patienter.
• Deltage i terapi hos en psykolog.
• Undgå at planlægge dagligdagen ud fra en monoton eller ufleksibel rutine.
• Identificering af udløsende faktorer, der ofte forudsiger en stigning eller udbrud af symptomer.

Farmakologisk behandling

Specialisten kan også vælge at ordinere medicin såsom antidepressiva, antipsykotika eller stimulanser. Disse bør ordineres med forsigtighed, da der er beviser for, at de i nogle tilfælde kan forværre tilstanden.

Apati er et reelt syndrom, som er mere almindeligt hos mænd og normalt forværres, når en person bliver ældre. Det er vanskeligt at behandle, selv om man med personligt engagement og eksperters engagement kan finde effektive muligheder på mellemlang og lang sigt.

Da det kan påvirke en persons liv på mange forskellige måder, er det tilrådeligt at søge professionel hjælp, så snart der opdages symptomer på demotivation.