Hvad er fødevarestabilisatorer?

Vi vil fortælle dig, hvad stabilisatorer bruges til, og hvilke typer der findes. Vi vil også fortælle dig, om de er sundhedsfarlige, når de indtages regelmæssigt.
Hvad er fødevarestabilisatorer?
Saúl Sánchez Arias

Skrevet og kontrolleret af ernæringsekspert Saúl Sánchez Arias.

Sidste ændring: 25 august, 2022

Fødevarestabilisatorer er en række tilsætningsstoffer, der ofte anvendes i industriprodukter for at forbedre deres organoleptiske egenskaber. De kan være naturlige eller syntetiske og anses normalt for at være ret sikre for sundheden.

Som hovedregel forhindrer de, at emulsioner, skum og suspensioner skilles i deres enkelte bestanddele. På denne måde øges slutresultatets viskositet.

Inden vi begynder, bør vi påpege, at det er vigtigt at prioritere tilstedeværelsen af friske fødevarer i vores kost. Disse fødevarer har en høj ernæringsmæssig tæthed, hvilket gør det muligt at opfylde de daglige behov.

Det er vigtigt at undgå underskud, da det på mellemlangt sigt kan føre til udvikling af kroniske og komplekse patologier, der kan påvirke velvære negativt.

Hvordan virker fødevarestabilisatorer?

Som nævnt forhindrer stabilisatorer adskillelse af komponenterne i emulsioner. Takket være dem reduceres mængden af frit vand på en sådan måde, at de absorberer en del af væsken og øger produktets massefylde. Resultatet vil altid være mere tyktflydende. De anvendes normalt for at sikre balance over tid med hensyn til tekstur.

Forskellige numre på tilsætningsstoffer og fødevarestabilisatorer

Fødevarestabilisatorer kan være naturlige eller syntetiske.

I nogle tilfælde er der dog blevet sat spørgsmålstegn ved disse forbindelsers sundhedsmæssige egenskaber. Sandheden er, at EFSA fra tid til anden foretager visse undersøgelser for at sikre, at de ikke har skadelige virkninger.

Alle stoffer, der falder ind under kategorien fødevaretilsætningsstoffer, underkastes en række strenge kontroller og analyser for at sikre, at de kan indgå i kosten på regelmæssig basis.

Alligevel er der uenighed om nogle af disse forbindelser. De stoffer, der skaber mest debat, er dem, der indgår i gruppen af kunstige sødestoffer. Det er blevet påvist, at de påvirker mikrobiotaen negativt og reducerer dens tæthed og diversitet.

Dette kan øge risikoen for at lide af betændelsesrelaterede tilstande i kroppen på mellemlang sigt eller for at opleve fordøjelsesproblemer, der betinger udnyttelsen af næringsstoffer.

Du er måske interesseret i: Hvad er fødevaresikkerhed?

Hvad er de mest almindeligt anvendte fødevarestabilisatorer?

De fødevarestabilisatorer og tilsætningsstoffer, der anvendes i et produkt, skal være nævnt på mærkningen. Normalt anvendes en nomenklatur med et bogstav og tal til at betegne dem.

De mest hyppige i forbindelse med stabilisatorer er agar agar og guargummi. De kan fungere som fibre og giver ikke problemer i vores krop på mellemlang sigt. De kan endda have evne til at hjælpe med at reducere forstoppelse.

E-numre repræsenterer fødevarestabilisatorer

Stabilisatorer er opført blandt ingredienserne med nomenklaturer, der omfatter et bogstav og nogle tal.

Fibre øger volumenet af den fækale bolus og opnår dermed en større aktivering af fordøjelssystemets mekanoreceptorer. Dette resulterer i mere intense peristaltiske bevægelser, hvilket letter afføringen af afføringen.

En undersøgelse, der er offentliggjort i BMJ, bekræfter dette. På den anden side tjener en del af fibrene som et energisubstrat for de bakterier, der udgør mikrobiotaen. Dette stimulerer deres vækst.

Naturlige og kunstige fødevarestabilisatorer

Inden for gruppen af fødevarestabilisatorer kan vi finde naturlige forbindelser og andre, der er blevet syntetisk udviklet i et laboratorium. Blandt de mest kendte naturlige stabilisatorer er pektiner og alginsyre.

Eksperter mener, at de ikke har negative sundhedsmæssige virkninger, selv om de hos visse personer med inflammatoriske tarmproblemer kan være skadelige for dem.

Hvis du oplever symptomer forbundet med fordøjelsen efter gentagen indtagelse af et forarbejdet produkt med stabilisatorer, er det bedst at konsultere en specialist. Du lider måske af en patologi som f.eks. irritabel tarmsyndrom.

I dette tilfælde kunne det mest hensigtsmæssige være at starte en diæt med lavt indhold af restprodukter og fibre, da der er beviser for, at dette kan hjælpe med at håndtere problemet.

En anden mulighed er, at du er allergisk over for det pågældende element. Hvis dette er tilfældet, kan det være nødvendigt at fjerne tilsætningsstoffet helt fra kosten, da det kan føre til større problemer. Symptomerne er dog normalt betydelige, når en sådan proces indledes.

Stabilisatorer: Tilsætningsstoffer, der forbedrer fødevarernes tekstur

Som du har set, er stabilisatorer en række forbindelser, der indgår i gruppen af tilsætningsstoffer, og som anvendes til at opnå en bedre tekstur og tæthed i visse fødevarer af industriel oprindelse.

Generelt set er det tilrådeligt ikke at misbruge denne type fødevarer, da de ikke altid har en god kvalitet set ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt. Det er altid bedre at fremme tilstedeværelsen af friske fødevarer i kosten, som kan give vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Som det sidste skal det understreges, at fødevaretilsætningsstoffer ikke altid er kunstige, men ofte udvindes fra planter eller elementer, der findes i naturen.

Dette vil altid være en bedre løsning, da risikoen for at opleve bivirkninger efter indtagelse vil være meget mindre. Det vil også være mindre sandsynligt, at du ender med at udvikle en tilstand af overfølsomhed over for dem, såsom allergier eller intolerancer.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Suez, J., Korem, T., Zeevi, D., Zilberman-Schapira, G., Thaiss, C. A., Maza, O., Israeli, D., Zmora, N., Gilad, S., Weinberger, A., Kuperman, Y., Harmelin, A., Kolodkin-Gal, I., Shapiro, H., Halpern, Z., Segal, E., & Elinav, E. (2014). Artificial sweeteners induce glucose intolerance by altering the gut microbiota. Nature514(7521), 181–186. https://doi.org/10.1038/nature13793
  • Tabbers, M. M., & Benninga, M. A. (2015). Constipation in children: fibre and probiotics. BMJ clinical evidence2015, 0303.
  • Bellini, M., Tonarelli, S., Nagy, A. G., Pancetti, A., Costa, F., Ricchiuti, A., de Bortoli, N., Mosca, M., Marchi, S., & Rossi, A. (2020). Low FODMAP Diet: Evidence, Doubts, and Hopes. Nutrients12(1), 148. https://doi.org/10.3390/nu12010148

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.