Hvad er symptomerne på aleksitymi?

Ikke alle personer er i stand til at forbinde sig med deres dybeste følelser. Nogle har endda så svært ved at gøre det, at de lider af en lidelse ved navn aleksitymi. I denne artikel vil vi se på symptomerne på aleksitymi.
Hvad er symptomerne på aleksitymi?
Montse Armero

Skrevet og kontrolleret af psykolog Montse Armero.

Sidste ændring: 09 august, 2022

Symptomerne på aleksitymi er baseret på det besvær, som nogle personer har ved at identificere følelserne, som de oplever, samt at udtrykke dem verbalt. 

Dette begreb blev først anvendt i 1973 af psykiatriprofessoren, Peter Sifneos. Han gjorde det efter at have observeret denne hæmning hos nogle af sine patienter på den psykiatriske klinik på Massachusetts General Hospital.

Spanish Society of Neurology skønner, at op til 10% af verdens befolkning lider af denne lidelse. Det er dog vigtigt at understrege, at ikke alle personer lider af det i samme grad.

Typer af aleksitymi

Patienter med symptomer på aleksitymi han have dem af forskellige årsager. Disse årsager vil afgøre, hvilken type lidelse de lider af, enten primær eller sekundær:

  • Primær. I disse tilfælde er der en type neurologisk mangel, som påvirker kommunikation mellem det limbiske system og hjernebarken eller mellem hjernehalvdelene. De kan være på grund af arvelige årsager eller forekomsten af neurologiske sygdomme.
  • Sekundær. Sekundær aleksitymi er på den anden side resultatet af en type følelsesmæssig lidelse. Det kan være på grund af gentaget mangel på omsorg i barndommen. Som alternativ kan det manifestere sig hos voksne, som har været udsat for traumatiske begivenheder.
Trist pige ved siden af glade piger lider af aleksitymi

Hvem kan lide af aleksitymi?

Professor Sifneos identificerede oprindeligt dette karaktertræk hos patienter, der led af psykosomatiske lidelser. Gennem årene har det dog også været forbundet med andre sygodmme såsom afhængighed af stoffer eller lægemidler og antisocial personlighedsforstyrrelse.

Med hensyn til fysiske sygdomme forbundet med symptomerne på aleksitymi kan vi inkludere multipel sklerose, Parkinsons sygdom, hjerneskader, slagtilfælde og hjernesvulster. På den anden side kan lidelser såsom spiseforstyrrelser, autismespektrumlidelser og posttraumatisk stresslidelse også være årsagen.

Primære symptomer på aleksitymi

Ifølge Pefinielli (1992) er der fire grundlæggende symptomer på aleksitymi:

  1. Mangel på evne til verbalt at udtrykke følelser.
  2. Mangel på eller begrænset fantasi.
  3. En tendens til at ty til handling for at undgå og løse konflikter.
  4. Et højt niveau af tanker rettet mod specifikke bekymringer.

Pedinielli tilskriver disse karaktertræk til problemer med symbolsk funktion eller mangel på evne til at udtrykke ubevidste dimensioner. På grund af det udtrykker disse personer ofte deres følelsesmæssige tilstande gennem somatisering.

Denne artikel vil måske også interessere dig: Sådan kan man forbedre sit følelsesmæssige helbred

Andre symptomer på aleksitymi

Hvad end det er på grund af somatiske eller neurologiske årsager viser personer, der lider af aleksitymi, også en hel serie af karaktertræk, som kan definere dem i forskellige grader:

  • Mangel på følelsesmæssig empati: Personer med aleksitymi finder det ekstremt svært at sætte sig selv i andres sted. Ved ikke at anerkende deres egne følelser er det endnu sværere for dem at forstå andres følelser.
  • Begrænset verbal kommunikation: Generelt er de personer, som har tendens til at tale meget lidt. Foruden dette har de tendens til at være alvorlige og tilbagetrukne i deres interaktion med andre.
  • Ringe non-verbal kommunikation: Når det kommer til kommunikation, er de ret stive i det. De er ikke udtryksfulde og bruger meget få bevægelser.
  • Stor rationalitet: Eftersom deres følelsesmæssige verden er begrænset, har de tendens til at være meget rationelle og pragmatiske.
  • Lav evne til introspektion: De er personer, som ikke analyserer, hvad de føler, eftersom de ikke kan identificere sig med eller beskrive deres følelser. Det er derfor nemmere for dem at fokusere på eksterne aspekter.
  • Problemer med at opretholde kærlige bånd: Personer med aleksitymi viser meget lave niveauer af omsorg og har problemer med at udtrykke det over for andre. Deres forhold er som regel utilfredsstillende, og de har tendens til at være socialt isolerede.
To mænd snakker sammen

Er der nogen behandling til at forbedre symptomerne?

Personer med aleksitymi går sjældent i behandling af egen fri vilje. Hvis de gør, er det, fordi personer tæt på dem insisterer på det, da de er mest opmærksomme på deres problemer med at kommunikere

Disse personer kan drage nytte af behandling på forskellige måder. For eksempel har individuel terapi baseret på kognitiv udvikling af følelsesmæssig opmærksomhed (Lane & Schwartz, 1987) vist gode resultatet.

Gruppearbejde er også passende til at arbejde på større symptomer. Kombinationen af inviduel og gruppeterapi lader faktisk til at være den mest effektive måde at håndtere denne lidelse på.

Afsluttende bemærkninger

Personer med symptomer på aleksitymi kan synes, som om de ikke har nogen følelser, men det er ikke tilfældet. De føler frygt, glæde, tristhed og alle andre grundlæggende og sekundære følelser. Det, der sker, er dog, at deres måde at opleve dem på er anderledes end de fleste andre personer, og det kan føre til konfliker i kommunikation.

Af den grund anbefales der at gå i psykologisk terapi, da det er nødvendigt. De kan endda opleve følelser på samme måde som personer, der ikke har denne lidelse, men den terapeutiske tilgang kan helt sikkert være gavnlig for dem. Det kan trods alt hjælpe med at forbedre deres livskvalitet og forhold betydeligt.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.