Hvad vil det sige at have et psykotisk sammenbrud?

Ved at kende de typiske symptomer og stadier af et psykotisk sammenbrud kan vi opdage det hurtigere og få hjælp i tide.
Hvad vil det sige at have et psykotisk sammenbrud?
Maria Fatima Seppi Vinuales

Skrevet og kontrolleret af psykolog Maria Fatima Seppi Vinuales.

Sidste ændring: 31 maj, 2023

Mental sundhed er ikke altid noget, vi har det særlig godt med at tale om. Oktober, en måned dedikeret til at tale om mental sundhed, har vist, at det er både nødvendigt og presserende at tage fat på mentale sygdomme, så de ophører med at være et tabu og en årsag til diskrimination. Så lad os se, hvad et psykotisk sammenbrud er for en størrelse.

Men før vi går i gang med at se på, hvad der kendetegner det, er det en god idé først at forstå, hvad en psykose er.

Psykose er en psykisk sygdom, der er kendetegnet ved et tab af realitetssans. Generelt opstår den før 20-årsalderen og kan være forårsaget af flere faktorer, der spænder fra blandt andet genetiske, biologiske, miljømæssige og øget sårbarhed over for stress.

Hvad vil det sige at have et psykotisk sammenbrud?

De mest tydelige ændringer under et psykotisk sammenbrud forekommer på tanke-, opfattelses-, adfærds- og følelsesniveau. Den måde, det viser sig på, varierer fra person til person. Det kan også ændre sig over tid.

Det er meget vigtigt at vide, at et psykotisk sammenbrud normalt har nogle advarselstegn på forhånd. Selvom mange af disse kan være forvirrende på grund af deres uspecificitet, kan familier, der har medlemmer diagnosticeret med psykose, se nærmere på deres begyndelse for at gøre noget ved det tidligt.

De mest almindelige symptomer til identifikation af et psykotisk sammenbrud kan klassificeres som positive og negative. De førstnævnte er som følger:

  • Ændringer i tankegangen: Der er ingen forbindelse mellem et spørgsmål og dets svar. Personen virker forvirret eller fortabt.
  • Hallucinationer: Refererer til opfattelsen af noget, der ikke eksisterer. Den hyppigste form er at høre stemmer.
  • Vrangforestillinger: Personen opfatter eller tror, at noget, der ikke sker, er virkeligt. For eksempel kan han/hun tro, at nogen holder øje med ham/hende for at kidnappe ham/hende.

Negative symptomer er som følger:

  • Ændringer i søvn.
  • Forsømmelse af personlig hygiejne.
  • Apati, mangel på motivation og sløvhed.
  • Følelsen af fremmedhed eller manglende forbindelse til virkeligheden.
  • Tab af interesse og evnen til at nyde ting, man tidligere nød.
  • Vanskeligheder med at koncentrere sig og med at starte og afslutte en opgave.
Trist mand med psykotisk sammenbrud ser glad ud i spejlet
Hallucinationer og vrangforestillinger er en del af de positive symptomer på et psykotisk sammenbrud.

Vi tror også, at du vil være interesseret i at læse dette: Berømtheder stopper med at bruge sociale medier for at beskytte deres mentale sundhed

Årsager til psykotiske sammenbrud

Der er flere årsager til et psykotisk sammenbrud. Blandt de vigtigste finder vi dem, der er knyttet til tidligere sygdomme, såsom skizofreni, bipolar lidelse og andre psykotiske lidelser. Det kan også være forårsaget af stofmisbrug, især i tilfælde af hallucinogene stoffer.

Faserne i et psykotisk sammenbrud

Ved at identificere symptomerne kan vi også genkende, hvordan udviklingen af et psykotisk sammenbrud generelt er. Vi må forstå, at opfattelsen af virkeligheden ændres midlertidigt, men pludseligt.

Dette er en risikabel situation, da bevidstheden om sig selv og sine omgivelser påvirkes. I den forstand bliver adfærden også uforudsigelig.

Faserne er normalt som følger:

  • Prodromalfasen: Symptomerne ligner andre situationer, som ikke nødvendigvis er årsag til et udbrud.
  • Den akutte fase: Symptomerne på psykose dukker op.
  • Emissionsfasen: Lidt efter lidt forsvinder symptomerne, og personen begynder at komme sig.

Sådan håndterer du et psykotisk sammenbrud

Generelt varer psykotiske sammenbrud ikke særlig længe. Det er dog bedst at søge hjælp på en skadestue.

Det er ofte svært at fastholde personen, og det er også farligt at forsøge på det. For eksempel kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at immobilisere den person, der har det psykotiske sammenbrud. Det kræver, at man påvirker deres under- og overekstremiteter for at forhindre dem i at slå eller skade sig selv eller andre.

Det er hele tiden vigtigt at forsøge at bevare roen og undgå skænderier eller konfrontationer. Det anbefales heller ikke at undervurdere situationen.

På den anden side er det vigtigt at give den ramte person støtte. Det er vigtigt at respektere den ramtes rettigheder som person og ikke træffe beslutninger på hans/hendes vegne, medmindre hans/hendes liv er i fare.

Skræmt mand har et psykotisk sammenbrud
Den person, der lider af et psykotisk sammenbrud, er afkoblet fra virkeligheden, så adfærden kan være voldelig og risikabel.

Kunne du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Verdens sundhedsdag 7. april: 6 nyttige tips til at passe på din mentale sundhed

En bemærkning om tilbagefald

Med medicin og en passende psykologisk tilgang er det muligt at opnå en vis stabilitet i tilfælde af psykotiske sammenbrud. Men det er også nødvendigt at forberede patienten, familien og deres støtte- og plejenetværk på tilbagefald.

Tilbagefald har ofte en stor følelsesmæssig og psykologisk indvirkning, da mange mennesker ofte ser dem som en “tilbagevenden til nul”. Med tiden, og når der er tegn på forbedringer, er det tilrådeligt at reintegrere de lidende i deres aktiviteter, så de har noget at lave og føler sig nyttige.

Deltagelse i grupper fungerer også meget godt.

Det er nødvendigt at “normalisere” forekomsten af psykotiske udbrud som forventet og forsøge at forhindre, at de har en uforholdsmæssig stor indvirkning på personens selvtillid. Samtidig er det vigtigt at fremme beskyttende faktorer (f.eks. at have en aktivitet og en rutine, undgå alkoholforbrug) og være opmærksom på risikofaktorer (vedvarende stress, søvnmangel osv.).

Man bør søge en balance i familiedynamikken og samtidig undgå overbeskyttelse, som, selvom den er velment, invaliderer personen og forhindrer ham/hende i at udvikle sin autonomi. Til gengæld mætter det også plejepersonalet. Som følge af stress og udbrændthed er plejepersonalet så ikke i stand til at give en rettidig og empatisk respons.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Sánchez Gregori, B., & Rodríguez Gómez, C. (2004). El abordaje de la psicosis: del individuo a la familia y de la familia al grupo multifamiliar. Inf. psiquiatr, (177), 227-234.
  • Carrascoso López, F. J., & Roldán Maldonado, G. M. (2022). Abordaje de trastornos psicóticos en un Equipo de Salud Mental de Distrito. Descripción de un modelo de intervención posible. Apuntes De Psicología, (38-39), 113–128. Recuperado a partir de https://www.apuntesdepsicologia.es/index.php/revista/article/view/1144
  • Vispe Astola, Amaia, Hernández González, Miguel, Ruiz-Flores Bistuer, Miguel, & García-Valdecasas Campelo, José. (2015). De la psicosis aguda al primer episodio psicótico: rumbo a la cronicidad. Revista de la Asociación Española de Neuropsiquiatría, 35(128), 731-748. https://dx.doi.org/10.4321/S0211-57352015000400003

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.