Hvorfor ordinerer læger Rasagiline?
Læger ordinerer Rasagiline til behandlingen af Parkinsons sygdom. Det kan typisk anvendes i supplerende terapi med Levodopa, som er en forløber for dopamin, der plejede at være den udvalgte behandling af Parkinsons sygdom. Læger ordinerer det dog også alene uden Levodopa.
Parkinsons sygdom er en type bevægelseslidelse, som opstår, når neuroner ikke producerer nok af et hormon, som er ekstremt vigtigt for hjernen, kendt som dopamin. I denne artikel vil vi forklare, hvordan Rasagiline kan hjælpe.
Hvordan Rasagiline fungerer
Denne type medicin er en selektiv hæmmer af MAO-B. Hæmmelsen af MAO-B beskytter dopamin fra ekstraneural forringelse. Det øger derfor koncentrationen i hjernen. Til at starte med ordinerede læger det sammen med Levodopa.
Nutildags ordinerer de begge typer medicin i kombination i tilfælde med patienter med motoriske udsving i slutningen af doseringen.
Hvordan læger ordinerer Rasagiline: Dosis og administrering
Overordnet set er den mest gængse form for administrering oral med en dosis på 1 mg hver 24. time, alene eller kombineret med Levodopa. Patienten kan tage det med eller uden mad. Læger behøver heller ikke tilpasse doseringen hos ældre patienter.
Eksperter anbefaler ikke Rasagiline til mindreårige. Dette skyldes, at der ikke er nok data omkring sikkerheden og effektiviteten hos børn og unge.
Du ønsker måske også at læse: Auriculoterapi mod Parkinson
Kontraindikationer ved Rasagiline
Læger bør ikke ordinere Rasagiline i de følgende tilstande:
- For det første, hvis der er en overfølsomhed overfor de aktive stoffer.
- Også, hvis patienten allerede bliver behandlet med monoamin oxidase (MAO). Dette inkluderer, hvis patienten tager medicin og naturlige produkter, der ikke fåes på recept, såsom Johannesurt. En patient bliver nødt til at tage en pause på 14 dage fra det øjeblik, de stopper med at bruge Rasagiline, før de begynder på en behandling med MAO-hæmmere eller pethidin.
- Som det sidste, hos patienter med akut eller kronisk leversvigt. Også patienter med mildt leversvigt bør tage særlige forbehold, når de begynder på en behandling med Rasagiline. Hvis leversvigt udvikler sig fra mild til akut, bliver de dog nødt til at stoppe behandlingen.
Interaktion med andet medicin og andre former for interaktioner
Som vi har nævnt ovenfor, er det kontraindikativt at tage Rasagiline med andre MAO-hæmmere eller antidepressiv medicin. Disse indebærer:
- Naturlige antidepressive midler, såsom Johannesurt
- SSRI – Selektiv serotonin reuptake inhibitor
- SNRI – Serotonin-norepinephrine reuptake inhibitor
- Tricykliske og tetracykliske antidepressiva
Eksperter fraråder også at tage det sammen med sympatomimetikum, såsom dem, der findes i slimløsende midler til næsen og halsen, eller i medicin mod forkølelse, som indeholder efedrin eller pseudoefedrin.
I denne henseende spiller enzymcytokrom P450 (CYP450) en rolle i omdannelsen af de fleste typer medicin. In vitro studier om stofskiftet indikerer faktisk, at iozymet i cytrokrom P450 1A2 (CYP1A2) er det primære enzym ansvarligt for omdannelsen af Rasagiline.
Indtag af Rasagiline og Ciprofloxacin, en CYP1A2 hæmmer, kan derfor påvirke plasmakoncentrationer af Rasagiline. Patienter bør derfor tage det med omtanke.
Der er derudover en risiko for, at plasmaniveauerne af Rasagiline hos patienter, som ryger, kan blive sænket, på grund af induceringen af omdannelsen af enzymet CYP1A2.
Denne artikel vil måske interessere dig: Anvendelse og bivirkninger ved Norfloxacin
Mulige bivirkninger
Overordnet, her er de mest gængse bivirkninger ved denne medicin:
- Forkølelse eller infektioner forårsaget af influenzavirussen
- Hudkarcinom.
- Leukopeni.
- Allergi, høfeber og øjenbetændelse
- Mindsket appetit
- Depression og hallucinationer
- Hovedpine
- Svimmelhed
- Hjertekrampe
- Eksem
- Luft i maven
- Presserende vandladning
- Feber og utilpashed
- Muskuloskeletalsmerter, cervikalsmerter og gigt.
Kan læger ordinere Rasagiline til gravide kvinder?
Der er på nuværende tidspunkt ingen kliniske data om anvendelse af Rasagiline under graviditet. Studier på dyr indikerer dog ikke direkte eller indirekte skadelige effekter på graviditet. Dette inkluderer også fosterets udvikling, fødsel og udviklingen efter fødslen.
Alligevel bør gravide kvinder, der tager det, være forsigtige. Rasagiline kan også påvirke amning. Ifølge eksperimental data hæmmer denne medicin prolaktinsekretion. Det er dog uvidst, hvor vidt Rasagiline udskilles i modermælken. Sundhedspersonale bør derfor være forsigtige, når de ordinerer det til ammende kvinder.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Agencia Española del Medicamento (2019). Centro de información del medicamento. Ficha técnica. Rasagilina. Disponible en: https://cima.aemps.es/cima/dochtml/ft/80346/FT_80346.html
-
Jiang DQ, Wang HK, Wang Y, et al (2019). Rasagiline combined with levodopa therapy versus levodopa monotherapy for patients with Parkinson’s disease: a systematic review. Neurol Sci. doi: 10.1007/s10072-019-04050-8. [Epub ahead of print]. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/3144657
- Rang HP, Dale MM (2012). Farmacología 7ª edición. Enfermedades neurodegenerativas, 39: 488
