Kalkun og kyllingekød: Hvad er forskellen?

I denne artikel vil vi vise dig forskellene mellem kyllingekød og kalkunkød samt de passende tilberedningsmetoder til dem begge. Selvom de minder om hinanden, er der små forskelle, der adskiller dem.
Kalkun og kyllingekød: Hvad er forskellen?
Saúl Sánchez Arias

Skrevet og kontrolleret af ernæringsekspert Saúl Sánchez Arias.

Sidste ændring: 25 august, 2022

Både kalkun og kyllingekød er sunde fødevarer, som man kan inkludere i sin kost. Faktisk anbefaler eksperter at indtage begge dele for at forbedre ens generelle sundhedstilstand uanset sin alder.

Vi anser begge disse typer kød som magert kød. Det har et bedre omdømme end rødt kød, som er forbundet med en højere risiko for at udvikle kroniske sygdomme, når vi spiser dem i store mængder.

Derudover bør vi prøve at undgå de typer, der er forarbejdet af industrien, eftersom de kan indeholde skadelige tilsætningsstoffer, der påvirker vores forbrænding.

Kyllingekød

Denne fødevare skiller sig ud for sit store indhold af protein. Studier har vist, at disse næringsstoffer er uundværlige og essentielle for at sikre sunde muskler. Disse substanser er kendetegnet ved deres høje biologiske værdi, fordi de indeholder alle de essentielle aminosyrer og er ret nemme at fordøje.

Derudover har kyllingekød en lavere procentdel fedt. Det er sandt, at dets indhold af lipider består af den mættede type, men de udgør ikke nogen trussel for helbredet. Fra et videnskabelige synspunkt har indtaget af mættede fedtsyrer varieret meget de seneste år, som det vises i et studie udgivet i Critical Reviews in Food Sciene and Nutrition.

På den anden side må vi ikke glemme, at denne fødevare også skiller sig ud for sit indhold af gruppe B-vitaminer. Disse mikronæringsstoffer er essentielle for kroppen og spiller en vigtig rolle i flere metaboliske reaktioner relateret til at få energi. For eksempel er B12-vitamin et substans, der er grundlæggende for at forebygge anæmi.

Kyllingekød i supermarked

Måske denne artikel også vil interessere dig: Hvad er den korrekte kost til hyperthyroidisme?

Kalkunkød

Kalkunkød indeholder også proteiner af høj biologisk værdi. Forskellen mellem begge fødevarer, når det kommer til næringsstoffer, er ikke særlig tydelig. Det eneste, man kan specificere, er, at afhængig af delen af dyret, man indtager, kan mængden, man spiser af denne type protein, variere.

Der er dog betydelige forskelle i indholdet af fedt. Kalkunkød indeholder ikke mættede lipider. Den totale mængde af fedt er faktisk lavere end ved kyllingekød. Derudover er kolesterolniveauet betydeligt lavere.

På trods af alt dette har det ikke nogen alvorlige konsekvenser for sundheden. De mættede lipider anses ikke som skadelige, så længe de er cis og ikke trans.

Som det sidste er det passende at nævne, at kalkunkød indeholder et højere niveau af calcium end kylling: Næsten tre gange så meget.

Denne information er interessant, når man sammensætter en kost med målet om at undgå sygdomme i knoglerne. Der er evidens, der bekræfter, at regelmæssigt indtag af calcium reducerer risikoen for at udivkle knogleskørhed senere i livet.

Vi anbefaler, at du også læser: Vidste du, at valnødder reducerer blodtrykket?

Tilberedningen af kødet har en betydning

Når man tilbereder kalkun eller kyllingekød, skal man have nogle ting i baghovedet. Det første er, at den foretrukne tilberedningsmetode er på grill, i ovnen eller ved kogning i vand. På den måde bliver fedtsyrerne ikke udsat for forandring, hvilket sikrer, at det forbliver mere eller mindre sundt.

Du bør undgå at stege disse fødevarer samt at panere dem. I disse situationer kan man skabe komponenter, som er skadelige og endda giftige for menneskets sundhed såsom translipider og akrylamid. Begge substanser er i stand til at forårsage systemisk inflammation og påvirke organer, væv og celler.

På den anden side er den bedste måde at spise kødet på sammen med grøntsager. På den måde sikrer man en tilstrækkelig kilde til mikronæringsstoffer og antioxidanter.

Hvis du også ønsker at introducere kulhydrater i måltider, er det bedste valg knolde, bælgfrugter og brune ris. Det er vigtigt at undgå pasta og brød så vidt muligt, eftersom deres høje glykæmiske indeks kan være skadeligt for metabolismen af sukker generelt.

Kylling på skærebræt

Kalkun og kyllingekød: To sunde fødevarer

Man kan inkludere både kalkun og kyllingekød i en sund kost. De bør inkluderes på en regelmæssig basis, da de er en af de foretrukne kilder til protein med en høj biologisk værdi. Derudover er det også en god beslutning at indtage magert kød frem for rødt kød.

Overordnet set vil tilberedningsmetoden påvirke det endelige resultat af disse produkter, og der er knap nok nogen betydelige forskelle mellem dem. Den optimale måde at tilberede dem på er på grillen eller i ovnen, men det er også muligt at koge dem. På den måde forbliver fedtsyrerne sunde.

Glem ikke, at grundlaget for en sund kost er variation, og af den grund er det også en god idé at veksle mellem disse produkter og andre fødevarer med et højt indhold af protein, såsom æg, fisk og mejeriprodukter.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Landi F., Calvani R., Tosato M., Martone AM., et al., Protein intake and muscle health in old age: from biological plausibility to clinical evidence. Nutrients, 2016.
  • Szajewska H., Szajewski T., Saturated fat controversy: importance of systematic reviews and meta analysis. Crit Rev Food Sci Nutr, 2016. 56 (12): 1947-51.
  • Cano A., Chedraui P., Goulis DG., Lopes P., et al., Calcium in the prevention of postmenopausal osteoporosis: EMAS clinical guide. Maturitas, 2018. 107: 7-12.
  • González, María Isabel Castro. “Ácidos grasos omega 3: beneficios y fuentes.” Interciencia 27.3 (2002): 128-136.
  • Manuzza, Marcela Alejandra, et al. “Índice glucémico y carga glucémica: su valor en el tratamiento y la prevención de las enfermedades crónicas no transmisibles.” Diaeta 36.162 (2018): 29-38.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.