Vigtige tips til at komme sig over hjertekramper
Hvis du har lidt af hjertekramper, skal du lære om nogle tips til at hjælpe din krop med at komme sig fuldkommen. Det er også vigtigt, at du vedtager nye livsstilsvaner for at forhindre dette alvorlige hjerte-kar-problem.
I dagens artikel finder du ud af, hvad hjertekramper er, hvad symptomerne er, og hvordan du kan reagere i krisetid. Vi deler også nogle vigtige tips om, hvordan du kan komme dig, så du kan forbedre din livskvalitet på enkle og naturlige måder.
Hvad er hjertekramper?
Hjertekramper er også kendt som angina pectoris. Det sker når mængden af blod, der når dit hjerte, er reduceret. Dette arterielle problem kræver øjeblikkelig behandling og efterfølgende overvågning af en læge.
Hjertekramper skyldes typisk en overskydende mængde fedt, der opbevares i dine kranspulsårer, som leverer blod til hjertet. Det kan også skyldes blodpropper. Mens højt kolesteroltal er en af de mest almindelige årsager til dette problem, kan det forekomme i enhver alder og hos mennesker med meget forskellige fysiske tilstande.
Hvordan ved man om man lider af hjertekramper?
Symptomerne på hjertekramper starter normalt gradvist og er karakteriseret ved følgende:
- Smerte i en eller begge arme.
- Ubehag og tæthed i brystet.
- Angst, træthed og vejtrækningsbesvær.
- Kvalme, svimmelhed og opkast.
- Smerter i ryggen, nakken og maven.
Hvad bør du gøre i tilfælde af hjertekramper?
Når du genkender symptomerne, bør du også kende de trin, der skal tages for at behandle en person, der lider af hjertekramper eller hjerteanfald.
Her er nogle af de vigtigste tips, fordi reaktionstid er meget vigtig, og et liv kan afhænge af det:
- Ring 112
- Prøv at berolige personen, så de kan trække vejret lettere.
- Løsn tøjet, for at lette cirkulationen.
- Spørg, om de tager noget hjertemedicin, som du kan administrere.
Det er vigtigt at huske, at selv om en person siger, at de har det fint, afvig ikke fra ovenstående protokol. Lad dem ikke være alene og giv dem ikke medicin, der ikke er ordineret af en læge.
Retningslinjer for at komme sig
Undgå dårlige vaner
Hvis du har haft hjertekramper har du sandsynligvis allerede en stærk motivation til at ændre nogle af dine værste livsstilsvaner. Vi vil nævne nogle af de mest alvorlige faktorer, der kan øge risikoen for at lide af hjertekramper igen. Du skal ændre disse ting hurtigst muligt:
- Rygning
- Overvægt
- Leve en stillesiddende livsstil
- Højt kolesterol
- Højt blodtryk
Gode vaner
Hvad bør du have i tankerne under rehabilitering?
- Sværhedsgraden af dine hjertekramper vil diktere, hvor meget hvile du har brug for.
- Prøv at undgå angst, stress eller maniske følelsmæssige tilstande.
- Det er vigtigt at hvile godt om natten og tage en lur efter behov.
- Med tiden kan du gradvist øge dit aktivitetsniveau og få lidt moderat intens motion.
- Lav ikke pludselige bevægelser og forsøg ikke at løfte megen vægt. Undgå at spænde i din krop, hvilket kan være farligt, når dit hjerte forsøger at pumpe en masse blod, mens der stadigvæk er en arteriel obstruktion. Start med nogle korte gåture, eller let husarbejde.
- Som vi sagde ovenfor, er det også vigtigt at undgå alkohol og tobaksbrug, samt steder med massere af røg.
En sund diæt
Fødevarer vil være nøglen til at afbalancere dine kolesterol– og tryglyceridniveauer og regulere blodtrykket. Det vil også hjælpe dig med at opretholde en sund vægt og forbedre din livskvalitet generelt.
Fødevarer der bør reduceres eller elimineres inkluderer:
- Fede eller forarbejdede fødevarer
- Stegte fødevarer
- Kommercielt bagværk
- Sukker
- Madolie af dårlig kvalitet
- Pølser
- Ost
- raffineret mel
- Forarbejdet mælkeprodukter
- Sodavand
- Salt
Anbefalede fødevarer:
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Furuta, Y., Hata, J., Mukai, N., Hirakawa, Y., Ago, T., Kitazono, T., … Ninomiya, T. (2018). Secular trends in the incidence, risk factors, and prognosis of transient ischemic attack in Japan: The Hisayama Study. Atherosclerosis. https://doi.org/10.1016/j.atherosclerosis.2018.04.010
- Wehrmacher, W. H., & Bellows, R. (2004). Unstable Angina. Comprehensive Therapy. https://doi.org/10.1007/s12019-004-0018-y
- U.S. Department Of Health And Human Services. (1996). Physical Activity and Health: A Report of the Surgeon General. U.S. Department of Health and Human Services, Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion. https://doi.org/10.1080/01635580903441295
- Myers, J. (2003). Exercise and Cardiovascular Health. Circulation. https://doi.org/10.1161/01.CIR.0000048890.59383.8D
- National Institute for Health and Care Excellence. (2013). Myocardial infarction: cardiac rehabilitation and prevention of further cardiovascular disease | 1-recommendations | Guidance and guidelines | NICE. NICE Guidelines.
- Lopaschuk, G. D., Ussher, J. R., Folmes, C. D. L., Jaswal, J. S., & Stanley, W. C. (2010). Myocardial Fatty Acid Metabolism in Health and Disease. Physiological Reviews. https://doi.org/10.1152/physrev.00015.2009
- Jeejeebhoy, K. N., & Sole, M. J. (2001). Nutrition and the heart. Clinical Nutrition. https://doi.org/10.1054/clnu.2001.0413
