Kropssprog: Hvad du behøver at vide for at forstå disse signaler
Menneskets kommunikation er kompleks. Når vi taler, bruger vi meget mere end ord. Tonen i vores stemme og kropssprog spiller en vigtig rolle, da de kan supplere og endda modsige det, vi siger.
Kropssprog kan defineres som en række nonverbale tegn og signaler, der bl.a. omfatter ansigtsudtryk, hånd-, ben- og fodbevægelser og kropsholdning.
Ud fra vores kropssprog kan vi bedre fortolke og forstå, hvad andre ønsker at fortælle os. Det er også afgørende for at kommunikere mere effektivt. Derfor er det vigtigt at lære om kropssprog.
Kropssprogets betydning for kommunikation
Det er blevet sagt, at kropssprog er meget vigtigere end ord i ansigt-til-ansigt-kommunikation. Faktisk er mellem 70 og 90 % eller mere af det, vi overfører i en samtale, ikke engang ord!
Disse skøn er baseret på en af de mest kendte undersøgelser om emnet, der er udført af den amerikanske psykologiprofessor Albert Mehrabian.
Af alle disse grunde observerer vi ofte vores samtalepartner under en samtale for at vide, om han eller hun lytter til os, om han eller hun kan lide det, vi siger, eller om han eller hun er enig med os. På den måde kan vi også vide, hvad den anden person virkelig tænker, hvilke hensigter han/hun har, hvad han/hun vil sige, og endda hvad han/hun er tavs om.
Og selv om det er rigtigt, at vi kan lyve med ord, afslører kropssproget os ofte, da vi ofte udsender disse signaler ubevidst.
Det er derfor ikke mærkeligt at vide, at kropssprog er genstand for mange uenigheder, diskussioner og uoverensstemmelser blandt par. Der begås dog også ofte fejl i kommunikationen, når man forsøger at gætte sig til, hvad den anden føler.
På det professionelle område tager de, der vurderer personale, meget hensyn til kropssproget. Ligeledes tager adfærdsforskere hensyn til nonverbal kommunikation i forbindelse med psykoterapi, både for deres klienter og for dem selv.
Vi tror også, at du vil nyde at læse denne artikel: Måder at forbedre overbevisende kommunikation på
Hvad kan påvirke kropssprog?
Det er værd at bemærke, at kropssproget, ligesom med ord, kan påvirkes af flere faktorer. Lad os se, hvilke de er.
Kultur
En persons kultur eller geografiske oprindelse har indflydelse på den måde, hvorpå han eller hun bruger, opfatter og fortolker kropssprog. Berøring, håndtryk, at rykke tættere på eller holde afstand er alle en del af et repertoire af nonverbal kommunikativ adfærd, som kan variere fra en gruppe mennesker til en anden.
Nogle tegn på kropssprog kan dog være mere eller mindre universelle, f.eks. at nikke eller ryste på hovedet eller et naturligt, oprigtigt og smukt smil m.m.
Et smil er et ret universelt udtryk, som har en tendens til at betyde det samme i forskellige kulturer.
Konteksten
En gestus kan ændre betydning afhængigt af den kontekst, hvori kommunikationen finder sted. En utålmodig person kigger ofte på uret, selv om det kan være, at vedkommende gør det, fordi apparatet f.eks. ikke fungerer korrekt og skal sendes til reparation.
Stemning og psykologiske forskelle
Alt efter humør kan en person fortolke en gestus forskelligt. Et smil kan opfattes som glæde eller som hån, hvis nogen er ked af det.
På den anden side bruger og fortolker personer med en lidelse kropssprog anderledes. En person med Aspergers opfatter f.eks. ikke signaler relateret til ironi så godt.
Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: Sådan kan man stoppe med at føle sig intimideret, når man står overfor andre
Hvad betyder kropssprog?
Som nævnt omfatter kropssprog alle de signaler, vi bevidst eller ubevidst udsender med vores krop, lige fra ansigtsudtryk til kropsholdning og bevægelse. Lad os se nærmere på hvert af disse elementer.
1. Ansigtsudtryk i kropssprog
Ansigtsudtryk eller gestikulationer er den mest pålidelige følelsesmæssige indikator. Med dem kan vi udtrykke glæde, vrede, tvivl, afsky, frygt, overraskelse, forvirring, utilfredshed og interesse.
Hver følelse præger sin egen kode i øjnene, munden eller panden. Forskning tyder på, at de vurderinger, vi foretager om mennesker og endda om deres intelligens, er baseret på udtrykkene i deres ansigter. En anden undersøgelse har også vist, at svaret på tillid også bestemmes af, hvad vi ser i gestikulationerne hos den person, der taler til os.
Inden for kropssprog bør man være opmærksom på pupillernes budskaber, da pupiludvidelse f.eks. angiver glæde, selv om dette også kan variere afhængigt af, hvor meget lys der er.
I mellemtiden laver vi ikke så mange fagter med vores næse. Nogle gange rynker vi dog lidt på næsen som tegn på utilfredshed.
I mellemtiden har munden et langt større repertoire af kommunikative muligheder i form af gestikulationer. Blandt disse har vi følgende:
- Vise tænder (falsk smil) for at skjule utilfredshed.
- Bide sig i underlæben for at vise bekymring, usikkerhed eller tvivl.
- Dække munden for at vise forskrækkelse.
- En nedadbøjet mund for at vise modløshed eller tristhed.
2. Andre mindre indlysende ansigtsudtryk
At rynke panden kan angive, at opmærksomheden er fokuseret på noget, især når denne gestus ledsages af sammenknebne øjne. Panderynker opstår dog også, når vi er overraskede.
At hvile hånden på hagen kan have flere aflæsninger, afhængigt af håndens placering. En åben hånd kan f.eks. indikere kedsomhed, og kun tommelfinger og pegefinger er et almindeligt tegn på interesse eller en evalueringsgestus.
På den anden side er hovedet kastet tilbage og hagen fremad en nedsættende gestus, der angiver overlegenhed. Som det sidste er det at klø sig i nakken eller på hovedet et tegn på usikkerhed.
3. Kropsudtryk i de øvre led
Den måde, hvorpå vi ser nogle lærere gå ind i klasseværelset med hænderne knyttet bag ryggen, er en gestus, der giver en følelse af sikkerhed. I mellemtiden er det at pege med en finger en aggressiv eller truende gestus, der er rettet mod den person, man taler med.
Det modsatte er tilfældet med at vise håndfladerne: Dette betegner klarhed og ærlighed. Den, der viser sine hænder, har intet at skjule.
Fletning af fingrene kan læses på flere måder. Hvis fingrene og håndfladerne er vredet sammen, kan det tyde på nervøsitet, men at samle eller kun røre spidserne er et tegn på tillid.
At trække på skuldrene kan betyde uvidenhed. Hvis det er ledsaget af en ansigtsbevægelse, kan det imidlertid være tegn på uinteresse.
Krydsede arme er en defensiv kropsholdning, der angiver utilfredshed, uenighed eller afvisning af det, der bliver sagt. På den anden side er en kropsholdning med hænderne på hofterne og albuerne som et V, der peger udad, et tegn på autoritet, fasthed og endda aggressivitet.
4. Kropsudtryk af de nedre lemmer
Konstant bevægende ben kan være tegn på angst eller uro. Der findes dog også en lidelse, der er kendt som restless leg syndrome.
En person, der venter og konstant bringer den ene fod fremad, kan indikere et ønske om at gå. Normalt peger foden i retning af det, som personen er interesseret i.
Krydsede ben og ankler samt arme er en del af det defensive repertoire. Det betyder, at personen er lukket. Hvis hans eller hendes ansigt ser et andet sted hen, er det, som om han eller hun ikke engang ønsker at deltage i samtalen.
5. Holdning
En ekspansiv holdning bruges, når vi ønsker at omfavne mere. Den udføres med ben og arme åbne og håndfladerne fremad. Det er en gestus hos politikeren, der ønsker at vinde offentlighedens tillid.
At puste brystet op er en gestus for at angive magt eller overlegenhed. Mænd kan gøre dette, når de ønsker at tiltrække sig en kvindes opmærksomhed.
Hvis personen viser en foroverbøjet kropsholdning enten stående eller siddende og ser på gulvet, angiver det en deprimeret følelsesmæssig tilstand samt negativitet. En bestemt kropsholdning kan dog også afsløre lidelser, som det vil være tilfældet i tilfælde af mavesmerter eller lændesmerter.
Smerter tvinger til bestemte kropsholdninger, som er almindelige i tilfælde af visse lidelser som f.eks. kolik.
Det er ikke altid let at afkode kropssprog
Mens verbal kommunikation normalt foregår bevidst, og kropssproget kommer fra det ubevidste, bør vi ideelt set lære at kontrollere vores gestik og udtryk. Det, vi siger, bør være i overensstemmelse med det, vi viser.
Dette vil ikke blot gøre det lettere for os at kommunikere, men ud fra et professionelt og personligt synspunkt vil vi også bevare et bedre forhold til andre. Vi må trods alt ikke glemme, at gestik og følelser går hånd i hånd.
På den anden side er det en meget god evne at vide, hvordan man fortolker andres kropssprog, da det kan hjælpe os til bedre at forstå, hvad de virkelig ønsker at fortælle os, og endda hvad der er skjult.
Vi bør dog aldrig lade os blive overdrevent mistænksomme, da fortolkningen af gestikulationer let kan give anledning til fejl. Det bør faktisk ikke ske med henblik på at skabe konflikter, men tværtimod.
Kropssprog kan være komplekst og svært at forstå. Den bedste løsning er altid at bede om en afklaring, når der kan være tvivl om fortolkningen af ord-gestikudvekslingen. Det skader aldrig at spørge!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Atkinson A. Impaired recognition of emotions from body movements is associated with elevated motion coherence thresholds in autism spectrum disorders. Neuropsychologia. 2009; 47(13): 3023-3029.
- Boyes C. El Lenguaje del cuerpo. Gestos y posturas que revelan lo que realmente pensamos y queremos decir. Buenos Aires: Albatros, 2007.
- Chin-An W, Baird T, Huang J, Coutinho J, Brien D, Muñoz D. Arousal effects on pupil size, heart rate, and skin conductance in an emotional face task. Frontiers in Neurology. 2018; 9: 1029. DOI=10.3389/fneur.2018.01029.
- Hall ET. A System for the Notation of Proxemic Behavior. American Anthropologist. 1963; 65(5): 1003-1026.
- Hehman, E, Flake, JK and Freeman, JB. Static and Dynamic Facial Cues Differentially Affect the Consistency of Social Evaluations. Personality and Social Psychology Bulletin. 2015; 41(8): 1123-34.
- Holler, J., Kendrick, K.H. & Levinson, S.C. Processing language in face-to-face conversation: Questions with gestures get faster responses. Psychon Bull Rev. 2018; 25, 1900–1908.
- Jiang J, Borowiak K, Tudge L, Otto C, Von kriegstein K. Neural mechanisms of eye contact when listening to another person talking. Soc Cogn Affect Neurosci. 2017; 12(2): 319-328.
- Marchak FM. Detecting false intent using eye blink measures. Front Psychol. 2013; 4: 736.
- Montgomery KJ, Isenberg N, Haxby JV. Communicative hand gestures and object-directed hand movements activated the mirror neuron system. Soc Cogn Affect Neurosci. 2007; 2(2):114-122.
- Pease A, Pease B. El Lenguaje del cuerpo. Barcelona: Amat, 2006.
- Roter DL, Frankel RM, Hall JA, Sluyter D. The expression of emotion through nonverbal behavior in medical visits. Mechanisms and outcomes. J Gen Intern Med. 2006; 21 Suppl 1:S28-34. doi:10.1111/j.1525-1497.2006.00306.x
- Tipper CM, Signorini G, Grafton ST. Body language in the brain: constructing meaning from expressive movement. Front Hum Neurosci. 2015; 9: 450.
- Uono S et al. Eye contact perception in the West and East: A cross-cultural study. PLOS-ONE. 2015; 10(2): e0118094.https://doi.org/10.1371/journal.pone.0118094.
- Vacharkulksemsuk T, Reit E, Khambatta P, Eastwick PW, Finkel EJ, Carney DR. Dominant, open nonverbal displays are attractive at zero-acquaintance. Proc Natl Acad Sci USA. 2016; 113(15): 4009-14.
