Sådan kan man stoppe med at føle sig intimideret, når man står overfor andre

At bruge fantasien som en måde at afbøde spændinger på i en situation kan være en god måde at håndtere intimidering på. Hvad kan du ellers gøre? Lær de bedste tricks her!
Sådan kan man stoppe med at føle sig intimideret, når man står overfor andre

Sidste ændring: 12 april, 2022

“Jeg kan ikke føre en samtale med min chef, uden at mine hænder begynder at ryste.” “Jeg kan ikke lide at gå et bestemt sted hen, fordi jeg føler mig utilpas, når den og den person dukker op.” Disse udtryk er blot nogle eksempler på ubehaget ved at føle sig intimideret.

Det kan have sin oprindelse i et problem med selvværdet, i generthed eller i en ubehagelig episode i fortiden. Det kan imidlertid blive en hindring for at etablere sociale relationer. Så hvordan kan du håndtere det? Her er nogle tips.

Tips til at holde op med at føle sig intimideret

At føle sig intimideret er en ubehagelig og begrænsende følelse. Den får dig til at se ting, der ikke rigtig eksisterer, sætter din selvtillid på prøve og gør dig endda nervøs for at sige noget. Heldigvis findes der enkle strategier, der kan hjælpe dig med at overvinde det. Lad os tage et kig på dem.

1. Man skal identificere, hvad der skræmmer en

Hvad er den udløsende faktor for denne følelse af intimidering? At blive talt til med hævet stemme? En persons kropsholdning? Nogle gange er det blot nok at identificere, at det ikke er “personen”, men et minde eller en lignende situation, som du har oplevet tidligere.

Kvinde krydser fingre på sin ryg

At føle sig intimideret kan have sin oprindelse i en dårlig oplevelse med den pågældende person eller i et tidligere minde om en lignende oplevelse.

2. Man skal identificere og omdefinere de tanker, der får en til at føle sig intimideret

Oprindelsen til dette problem kan også være, at du idealiserer andre. Nogle gange ignorerer vi det faktum, at de er mennesker ligesom os, der også står over for hverdagen og deres egne problemer. Derfor er det nødvendigt at spørge, hvor disse overbevisninger kommer fra, og hvilke stereotyper der kan være årsag til følelsen af mobning.

3. Lære at styre sit kropssprog

At tale med en person, der læner sig tilbage i en stol, er ikke det samme som at tale med en person, der er oprejst og sidder i en beskyttet stilling. Det er heller ikke det samme at tale med en person, der ser dig i øjnene og ikke kigger ned.

Kropssprog kan sige mere end ord. Derfor bør du, hvis du har med generthed at gøre, forbedre din kropsholdning og sørge for, at hvert budskab, du formidler, viser selvtillid og tryghed over for andre.

4. Arbejde på sit selvværd for at holde op med at føle sig intimideret

En af de vigtigste komponenter til ikke at føle sig intimideret af nogen er et stærkt selvværd. Dette indebærer at identificere styrker og svagheder og huske på, at ingen er perfekt.

Jo mere du dyrker din selvindsigt, jo bedre vil din holdning være, når du træffer beslutninger eller står over for en intimiderende person.

5. Bruge kritik som en mulighed

Mange gange kommer det at føle sig intimideret af den måde, man fortolker forslag eller kommentarer fra andre på. Ofte antages det at være negativt snarere end en mulighed for forbedring.

Men hvorfor ikke vende det om? Så længe du kommunikerer på en assertiv måde, er det en god idé at spørge dig selv, hvad den anden person forsøger at sige, og hvordan du kan bruge det til at forbedre dig. På den måde vil kritik være et udgangspunkt for personlig vækst i stedet for at have en negativ konnotation.

6. Bruge sin fantasi til at holde op med at føle sig intimideret

I situationer med nervøsitet og intimidering kan fantasien være den bedste allierede til at afvæbne den ubehagelige følelse. I den forstand er det en god idé at forestille sig personen eller situationen i et andet scenarie for at mindske det forestillede billede.

Du vil helt sikkert finde dette interessant: At lære at prioritere: En nøgle til psykologisk velbefindende

Sådan projicerer du tryghed og tillid til andre

Ud over ovenstående er der andre nøgler til at lære, hvordan du bedre håndterer situationer og frem for alt hvordan du projicerer tryghed. Prøv dem!

  • Tale og lytte. En selvsikker person er i stand til at lytte til sin samtalepartner. Han eller hun giver ham eller hende plads til at udtrykke sig selv og sine meninger.
  • At tage vare på sig selv. For at være selvsikker og rolig er det vigtigt at få al energien til at flyde i en sådan situation. Svaghed eller dårlig søvn påvirker alle sansernes korrekte funktion. Derfor er et af de første skridt at tage vare på sig selv og være opmærksom på sit velbefindende.
  • Forbered dig på interaktionen og på det, du vil sige. Hvis et akavet møde med chefen eller en lignende situation er på vej, er det en god idé at forestille sig talen og forsøge at organisere dig på forhånd. På denne måde vil der være tilstrækkelig forberedelse og en større følelse af sikkerhed.
  • Sæt grænser. Det er én ting for en person at præsentere sig selv med “en vis styrke” over for en anden person, men det er noget helt andet, hvis vedkommende taler højt, overskrider grænser eller er respektløs. Du skal vide, hvordan du assertivt sætter grænser, når nogen ikke henvender sig til dig på den bedste måde. Det kan være et tegn på, at en person ikke bare er intimiderende, men snarere på, at vedkommende ikke har gode sociale færdigheder.
Et par taler sammen

At lytte, tale og sætte grænser er afgørende for at undgå at føle sig intimideret over for andre mennesker.

Vi tror også, at du vil kunne lide at læse denne artikel: Sådan kan man forbedre sit selvværd i 9 trin

Husk, at alt er relativt

Hvorvidt en person er intimiderende afhænger af hans eller hendes karaktertræk. Men også af den magt, han eller hun har fået tildelt. Desuden er der ikke én definerende egenskab: Det, der kan være ubehageligt for nogen, er simpelthen ikke ubehageligt for andre.

Med dette in mente er det ofte et spørgsmål om at “bryde det altoverskyggende billede, der opfattes af den anden, fra hinanden”. Dette indebærer ikke at ignorere deres egenskaber, men snarere at erkende, at man også har sine egne styrker, som kan hjælpe os til at klare udfordrende situationer med succes.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Leymann, H. (1996). El contenido y desarrollo del mobbing en el trabajo. European journal of work and organizational psychology5(2), 165-184.
  • Velásquez, N. R. P. (2017). Violencia psicológica en el trabajo: aproximaciones desde la perspectiva psicosocial. Integración Académica en Psicología5(13), 20-27.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.