Er det rigtigt, at kunstigt sødemiddel kan bekæmpe fedme?
Ordet “sødemiddel” refererer til et hvert stof, der er i stand til at give en sød smag. I denne artikel vil vi fokusere på kaloriefrie kunstige sødemidler og svare på det gængse spørgsmål om, hvor vidt kunstigt sødemiddel kan bekæmpe fedme.
Behovet for noget sødt
Gennem historien har mennesker haft tendens til at foretrække søde fødevarer. Så tidligt som det 18. århundrede opdagede de dog, at sukker er skadeligt. Omkring det samme tidspunkt skiftede stereotyper om kvindelig skønhed til mere slanke figurer.
Begge omstændigheder førte til udviklingen af det første kaloriefrie sødemiddel i det 19. århundrede. Forbrugere var lettede. Det syntes trods alt som den bedste løsning, der ville give dem mulighed for at spise søde fødevarer uden at skade deres helbred.
Er dette dog sandt?
Sødemiddel er sikkert at indtage for mennesker
Sødemiddel er blevet bevist at være sikre og passende at indtage for mennesker. Det er dog grundlæggende at respektere den maskimalt anbefalede dosis, som regeringen sætter.
Forskere har overordnet bevist fordelene ved kunstige sødemidler med hensyn til forebyggelse, behandling og kontrol af overskydende vægt. Mere specifikt studerede professionelle deres effekt på insulin, appetit, mæthed, belønningssystemet i forhold til mad, tarmmikrobiota og adipocytter blandt andet. Alle disse spiller en rolle i udviklingen af fedme.
Taget for givet, at du respekterer den maksimalt anbefalede dosis, er sødemidler sikre for mennesker.
Passer det, at kunstigt sødemiddel kan bekæmpe fedme?
Videnskabeligt bevis opbakker ikke anvendelsen af kunstigt sødemiddel til at bekæmpe fedme.
Her er nogle af grundene til, at det er ineffektivt:
Handlingsmekanismen for sødemiddel mod frigivelsen af insulin
Insulin er et hormon, som bugspytkirtlen frigiver. Det fjerner overskydende glukose fra blodet. For at gøre dette transporterer det glukose til glykogenlagre og kropsfedt.
Indtil nu mente videnskabsmænd, at sødemidler uden kalorier ikke var i stand til at stimulere deres frigivelse. Mens dette er sandt, så er der dog bestemte skjulte nuancer. Sødemidler er direkte ude af stand til at stimulere produktionen af insulin.
De kan dog gøre dette indirekte. Denne indirekte effekt er på grund af deres evne til at fremskynde tømning af mavesækken og at øge optagelsen i tarmene. Eftersom de er stoffer uden kalorier, bør dette ikke være et problem.
Det kan dog føre til overdrevne mængder af glukose i blodet, hvis man tilføjer dem til fødevarer, som indeholder kalorier (blandt andet juice, småkager, kiks og mejeriprodukter). Det kan derfor føre til et højt niveau af insulin.
Kunstigt sødemiddel uden kalorier kan stimulere produktionen af insulin indirekte.
Ustabile glukoseniveauer repræsenterer en gentaget stimulering af bugspytkirtlerne for at producere insulin. Dette kan føre til det, de kalder “insulinresistens”. Med tiden kan dette føre til en øget risiko for at udvikle diabetes, overdreven vægt og fedme.
Kunstigt sødemiddel og energibalancen afgør, om kunstigt sødemiddel kan bekæmpe fedme
Konceptet om energibalance refererer til forholdet mellem kalorierne, du indtager og forbruger. En positiv energibalance betyder, at du indtager flere kalorier, end du forbrænder, og omvendt.
Disse sødemidler indeholder ingen kalorier. De prædisponerer dog stadig folk for en positiv energibalance. Dette skyldes, at:
- De øger din appetit og giver mindre mæthedsfornemmelse.
- Deres søde smag er kontraproduktiv. Gentaget udsættelse for kunstige sødemidler øger en persons afhængighed af dem. Hvis vi tager med i overvejelserne, at deres sødme ikke kan opnåes af naturlige fødevarer, så er det åbenlyst, at mennesker, der indtager dem, foretrækker kunstige fødevarer. Disse indeholder som regel et utal af tomme kalorier.
- Idéen om, at de ikke feder, får folk til at indtage dem mere. Resultatet kan være for stort forbrug.
- De mindsker den termiske effekt af fødevarer. Dette koncept refererer til antallet af kalorier, der forbruges. Dette sker under fordøjelsen, optagelsen og udstødningen af ufordøjede fødevarer. Det er derfor, risikoen for en positiv energibalance er større.
- De er ikke i stand til at aktivere belønningssystemet forbundet med mad. Dette er årsagen til, at de mennesker, der indtager dem, har brug for at spise konstant i ubarmhjertig stræben efter nydelse.
Effekten af kunstigt sødemiddel på tarmmikrobiota
Tarmmikrobiota refererer til de bakterier, der lever i vores fordøjelsessystem i et gensidigt forhold. Det er fuldt udviklet hos mennesker i en alder af to år. Det kan dog ændre sig gennem livet som følge af flere faktorer. Kost er en af dem.
Overvægtige personer har karakteristisk mikrobiota, som med tiden fremmer overvægt. Vi ved nu, at kunstigt sødemiggel bidrager til at ændre sunde bakterier.
Kunstigt sødemiddel uden kalorier er i stand til at skabe tarmmikrobiota, der er typisk for overvægtige personer.
Læs også: 6 problemer, når ens tarmbakterier er ude af kontrol
Handlingsmekanismen af kunstige sødemidler mod fedtceller i forhold til, om kunstigt sødemiddel kan bekæmpe fedme
Som det sidste varierer kunstige sødemidlers rolle i størrelse og antallet af adipocytter.
Det afhænger overordnet set af karakteristikaene for typen af kunstigt sødemiddel samt for personen, der indtager det. Det er derfor, videnskabelige beviser gør det umuligt at komme med en konklusion.
Hav dog fortsat alt det, vi nævnte her, i baghovedet. Kunstigt sødemiddel er ikke godt i forhold til at bekæmpe overskydende vægt og fedme.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Tey SL., Salleh NB., Henry J., Forde CG., Effects of aspartame, monk fruit, stevia, and sucrose sweetened beverages on postpandrial glucose, insulina and energy intake. Int J Obes, 2017.
- Pearlman M., Obert J., Casey L., The association between artificial sweeteners and obesity. Curr Gastroenterol Rep, 2017.
- Clercq NC., Groen AK., Romijn JA., NIeuwdorp M., Gut microbiota in obesity and undernutrition. Adv Nutr, 2016.
