Ligheder og forskelle mellem filosofi og psykologi

Psykologien har ligheder med filosofien, da den faktisk stammer fra den. Men de er ikke det samme. Hvad gør dem forskellige? Få svaret her!

Der er ofte diskussioner om omfanget og nytten af filosofi og psykologi. Men deres udgangspunkter og den måde, hvorpå de hver især analyserer de forskellige emner, er forvirrende.

Derfor er det nødvendigt at forstå, hvad der er af ligheder og forskelle mellem de to. I denne artikel vil vi gennemgå det for dig.

Lighederne mellem filosofi og psykologi

I lang tid har filosofien været en kilde til viden for psykologien. Faktisk har sidstnævnte været afhængig af og subsidiær i forhold til førstnævnte, da den indtil midten af det 19. århundrede blev betragtet som en filosofisk gren.

Ikke desto mindre har begge gjort det muligt at udvikle viden. Nogle emner, som filosofien har behandlet, f.eks. identitet, sindet og bevidsthed, er også af interesse for psykologien.

En typisk begrebsmæssig tilgang, som begge dele har til fælles, er forholdet mellem sind og legeme. De har nogle begreber og idéer, som de bruger til at nærme sig deres fælles emner.

Forskellene mellem filosofi og psykologi

Som nævnt har filosofi og psykologi visse punkter til fælles. Men de har også mange forskelle. Lad os se nærmere på nogle af dem.

I mange år var psykologi en intern gren af filosofien og ikke en disciplin i sig selv.

Studieemne og tematisk orientering

Filosofi betyder i sin etymologi “kærlighed til visdom”. På den anden side repræsenterer psykologi “studiet af sindet”.

Generelt er filosofien orienteret efter mere abstrakte og bredere emner end psykologien. Den er f.eks. interesseret i eksistens, meningen med livet, sandhed, viden og moral.

Psykologi er derimod interesseret i studiet af menneskelig adfærd og i, hvordan mentale processer opstår og påvirker adfærd. Personlighed, hukommelse, kognition og vilje er f.eks. nogle af de emner, som denne videnskab interesserer sig for.

Måden at opnå viden på

Filosofien behøver ikke at appellere til den videnskabelige metode og empirisk verifikation for at blive betragtet som gyldig. Det vil sige, at den kan frembringe viden gennem begrebsanalyse, spekulation, argumentation og kritisk tænkning.

Psykologien, der er orienteret mod at arbejde med mennesker, skal imidlertid være pålidelig. Derfor skal dens teorier og hypoteser modstilles og bekræftes i eksperimentelle situationer under overholdelse af etiske standarder.

Selv når der henvises til psykologiens oprindelse, nævner mange forskere dens alliance med fysiologien, som var den gren, der kunne give psykologien den objektivitet, som den havde brug for for at frigøre sig fra filosofiske fordomme og indgå i den positivistiske videnskabelige tradition.

Således er psykologiens begyndelse som videnskab knyttet til Wundt og oprettelsen af hans eksperimentelle laboratorium.

På den anden side kan filosofien anvende logik og ræsonnement, mens psykologien f.eks. kan gøre brug af statistik, psykometri og tests.

Om gyldighed

Filosofien behøver ikke at være korrekt eller testbar, og den kræver heller ikke konsensus om de forskellige spørgsmål, den rejser. Faktisk næres den konstant af diskussion, debat og argumentation om det, der interesserer den.

Psykologien skal derimod gøre brug af hypoteser, sætte dem op imod hinanden og drage konklusioner. Der kan ikke være tale om spekulation, og slet ikke i klinisk praksis.

Anvendelsesområder, afledninger og vidensgrene indenfor filosofi og psykologi

Nogle grene stammer fra filosofien, f.eks. logik, epistemologi og metafysik. Psykologien har andre anvendelser, f.eks. kliniske, kriminologiske, pædagogiske, eksperimentelle og sociale.

Det kliniske aspekt af psykologien er et vigtigt punkt, hvor psykologien afviger fra filosofien. Pleje af et menneske kræver andre redskaber og anden viden.

Om uddannelse og dens anvendelse

For at indgå i filosofiske debatter er det ikke nødvendigt at have fået en specifik og formel uddannelse i filosofi. Vi kan være ivrige læsere og interessere os for dens emner.

Psykologien kræver imidlertid en akademisk uddannelse, da læsning og studier er en nødvendig betingelse, men ikke tilstrækkelig til at udøve den i praksis.

Dogmatisme ender altid i blindgyder

Som Bunge siger, bør psykologien ikke fornægte sin filosofiske oprindelse. Filosofien har givet den mange temaer og synspunkter om sindets og videnskabens natur.

Men selv om den kunne have taget en anden vej, er viden beriget af forskellige synspunkter. Den næres ikke kun af enighed, men især af de punkter, der giver anledning til uenighed.

Derfor er det i dag bedst at vurdere de bidrag, som hver især bidrager med, og beslutte, hvad vores holdning er, i stedet for at indlede diskussioner om alliancen mellem filosofi og psykologi om visse spørgsmål. Det skal vi gøre ved at være åbne over for, at der er så mange forskellige holdninger.