Mavetarminfektion hos babyer: Dette skal du gøre

30 juni, 2020
Mavetarminfektion hos babyer er en tilstand, som kræver ekstra pleje og opfølgning for at forebygge komplikationer.
 

Mavetarminfektion hos babyer er en sygdom, som kan føre til seriøse problemer. Af den grund, er det vigtigt at fange det tidligt og følge den passende handlingsplan.

For at undgå komplikationer, er det grundlæggende at vide, hvad advarselstegnene er. Der er også specifikke ting, som man kan gøre, for at passe på babyen, så tilstanden bliver bedre. Du bør også evaluere behovet for en rotavirusvaccine, når babyen stadig er lille, men du skal altid følge børnelægens anbefalinger.

Du vil måske også kunne lide: 7 kostråd til gastroøsofagal refluks (GERD)

Hvad er mavetarminfektion hos babyer?

Mavetarminfektion er en infektion i mavetarmkanalen, som typisk rammer både maven og tarmene. Det begynder som regel med de følgende tegn og symptomer:

  • Diarré: Normalt er babyers afføring blød eller flydende. Det gør det svært at identificere diarré. Hvis du bemærker ændringer i afføringen eller der lader til at være meget mere af det, så bør du tale med børnelægen.
  • Opkast: Det er vigtigt at kunne skelne mellem opkast og gylp. For at gøre det, er det vigtigt at vide, at opkast finder sted med tvungen udgang, mens gylp har en nem udgang, som typisk er ledsaget af bøvsen.
  • FeberYdre temperatur (målt i armhulen eller lysken) på mere end 37,5°C.
  • Smerter i maven: Dette er det sværeste symptom at identificere, eftersom den eneste ledetråd vil være, at babyen græder.

Hvad forårsager mavetarminfektion hos babyer?

Den primære årsag til denne tilstand er en infektiøs sygdom, som kan opstå på grund af vira, bakterier eller parasitter. Med hensyn til vira, er rotavirus den mest hyppige og vigtigste i udviklede lande.

 

Denne tilstand kan også være på grund af infektioner udenfor tarmene, for eksempel urinvjesinfektioner eller mellemørebetændelse. Det kan endda opstå ved non-infektiøse sygdomme, såsom diætforstyrrelser eller andre mere systemiske lidelser.

Baby med mælk foran sig græder som følge af mavetarminfektion hos babyer

Mavetarminfektion hos babyer opstår næsten altid fra en viral eller bakteriel infektion, som påvirker tarmene. Det kan dog også have non-infektiøse årsager.

Hvad kan jeg gøre for at forebygge denne sygdom?

For at forebygge mavetarminfektion hos babyer, vil du blive nødt til at tage den primære årsag med i overvejelserne. Som vi nævnte tidligere, er bakterier de primære årsager, og vi skal forebygge overførsel og smitte.

Som en konsekvens, bør du gøre de følgende ting for at hjælpe med at forebygge overførsel:

  • Vask dine hænder hyppigt. Dette er et af de primære skridt til at bryde kæden af overførsel af bakterier.
  • Følg anbefalingerne til at opbevare mælk til babyer meget nøje, hvad end det er modermælk eller erstatning.
  • Undgå kontakt med voksne eller børn, som viser tegn eller symptomer på sygdom. Hvis du ikke er sikker på, om personen smitter i det givende øjeblik, så er det bedre at være på den sikre side: Begræns eller aflys besøg.
 
  • Kys ikke babyer på munden eller hænderne, hvis der mistænkes nogen mulige infektioner. Spyt er bærer af mange sygdomme.
  • Hav god hygiejne for brystvorter, suttehoveder og sutterGør brystvorter rene og vask sutter og suttehoveder dagligt.
  • Vaccinér barnet ud fra vaccinationsplanen. Spørg børnelægen eller sundhedsplejersken om information om rotavirusvaccinen.

Vi anbefaler, at du læser: Årsager til forstoppelse hos babyer

Hvornår bør jeg gå til lægen?

Mavetarminfektion hos babyer er en sygdom, som kræver ekstra overvågning af forældre og/eller familien. Blandt de mest hyppige komplikationer er:

  • Dehydrering på grund af overdrevet tab af væsker og elektrolytter.
  • Hypoglykæmisom et resultat af sænkede blodsukkerniveauer.
  • Midlertidig laktoseintolerance, på grund af tab af enzymer i væggene i tarmene.
Utilpas baby hos sin mor

Mavetarminfektion hos babyer er en grund til at gå til lægen, når der er advarselstegn såsom høj feber, blod i afføringen eller opkast.

For at undgå disse situationer, rådes der til, at man går til børnelægen eller på skadestuen, når nogen af de følgende advarselstegn opstår:

  • Hvis diarré opstår hos babyer, der er under 6 måneder gamle.
  • Hvis babyen har feber på 38ºC eller højere.
 
  • Når babyen kaster op eller nægter at spise.
  • Når vægttab er blevet bekræftet.
  • Hvis afføringen indeholder blod eller slim.

Børnelægen kan lave en diagnose på mavetarminfektion efter at have evalueret tilstanden og symptomerne. Som et resultat af undersøgelsen, kan man foretage en test af afføringen for at identificere bakterien, som forårsagede mavetarminfektion.

Behandling af mavetarminfektion hos babyer

Når en baby begynder at vise mulige symptomer på mavetarminfektion, bør forældre og plejere holde nøje øje med tilstanden og være opmærksom på fødevareintolerance:

  • Fortsæt med at ammeDette er et af de vigtigste skridt at tage, når man håndterer denne tilstand hos babyer og nyfødte. Modermælkerstatning bør dog ikke blive fortyndet og du skal bevare den samme dosis, når du laver erstatningen.
  • Efter undersøgelsen, kan børnelægen identificere behovet for yderligere behandling baseret på at give orale tilskud for at genskabe hydrering.
  • Hvis din baby ikke kan holde væske nede, så kan lægen evaluere behov for væskedrop for at fremme bedringen og undgå seriøse komplikationer.

Mistænker du denne sygdom hos din baby? Hvis du identificerer symptomerne, så gå til en børnelæge så hurtigt som muligt. De kan afgøre den bedste behandling ud fra barnets behov.

 
  • Casado Dones, M. J. (2010). Diarrea aguda infantil. Cuidados enfermeros. Revista de Enfermería (Barcelona, Spain).
  • Spain. Ministerio de Sanidad y Consumo., Á., Godoy, P., Torner, N., Cardeñosa, N., & Martínez, A. (2009). Revista española de salud pública. In Revista Española de Salud Pública.
  • Lucrecia, S. C., & Blanca, C. G. (2009). Manejo actual de la gastroenteritis aguda (GEA) con soluciones de rehidratación oral. Nutricion Clinica y Dietetica Hospitalaria.
  • Giménez Sánchez, F., Martinón Torres, F., Bernaola Iturbe, E., Baca Cots, M., de Juan Martín, F., Díez Delgado, J., … Pineda Solas, V. (2006). El papel de la vacuna frente a rotavirus en los calendarios de vacunación infantil. Anales de Pediatría. https://doi.org/10.1157/13089923