Muskelafslappende lægemidler: 12 af de mest anvendte

Muskelafslappende midler er lægemidler, der bruges til at behandle spasmer og spasticitet. Læs videre og find ud af, hvilke der er de mest almindelige, samt deres virkninger og kontraindikationer.
Muskelafslappende lægemidler: 12 af de mest anvendte

Sidste ændring: 26 august, 2022

Der findes to grundlæggende typer af muskelafslappende lægemidler. Nogle bruges til behandling af spasmer (carisoprodol, klorzoxazon og cyclobenzaprin), og andre er til behandling af spasticitet (baclofen, dantrolen, diazepam).

Det er følsomme lægemidler, der kræver en recept. Årsagen er, at nogle af dem kan interagere med andre stoffer samt give bivirkninger.

I denne artikel lærer vi, hvad muskelafslappende lægemidler er, deres formål, forholdsregler ved brug og kontraindikationer. Det skal bemærkes, at hensigten med denne artikel kun er informativ.

Hvad er muskelafslappende lægemidler, og hvad bruges de til?

Som navnet antyder, bruges disse lægemidler til behandling af visse muskelproblemer. Specifikt anbefales de til spasmer samt spasticitet.

Spasmer eller kramper henviser til pludselige, ufrivillige sammentrækninger af en eller flere muskler. De kan skyldes ophobede spændinger og opstår med smerte.

Ved spasticitet føles musklen derimod stiv, hvilket gør det vanskeligt at bøje et led. Det skyldes læsioner i de nerver, der er involveret i bevægelsen. Det kan være et symptom på nogle tilstande, såsom multipel sklerose, amyotrofisk lateralsklerose og cerebral parese.

Muskelafslappende lægemidler kan hjælpe med at lindre eller reducere smerter og ubehag i forbindelse med spasmer og spasticitet, selv ved kliniske tilstande såsom irritabel tarm. De behandler dog ikke den grundlæggende årsag.

Det skal bemærkes, at disse lægemidler ikke bør udskiftes, dvs. de kan ikke byttes ud med hinanden. Derfor bør antispasmodika ikke anvendes til spasmer, selv om nogle antispasmodika (f.eks. tizanidin) også anbefales ved spasticitet.

Almindeligt anvendte antispasmodiske muskelafslappende lægemidler

Antispasmodika virker på nervesystemet og giver en beroligende virkning i den forstand, at de blokerer eller hæmmer smertesignaler. Det er tilrådeligt ikke at bruge dem i mere end 2-3 uger.

På den anden side har de indtil videre ikke vist sig at være mere effektive end ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler eller paracetamol, men de har flere bivirkninger end disse. Blandt de mest kendte er følgende.

Kvinde oplever mavekramper

1. Carisoprodol

Carisoprodol findes i tabletter på 350 milligram (mg). Det anbefales til muskuloskeletale lidelser med smerter forårsaget af forstuvninger, forstrækninger eller andre skader. Det kan også findes i kombination med aspirin eller kodein.

2. Klorzoxazon

Klorzoxazon, der er kendt under varemærkerne Parafon ® eller Lorzone ®, anvendes også til at lindre smerter og sammentrækninger som følge af muskelrevner eller forstuvninger. I behandlingen bruges det ofte sammen med aspirin eller analgetika som f.eks. paracetamol.

3. Metaxalone

Kommercielt kaldet Skelaxin ® eller Metaxall ®. Det indgives oralt og findes i 800 mg tabletter. Dette muskelafslappende middel er effektivt, men relativt potent, så det bør tages med måde.

4. Methocarbamol

Det bedst kendte handelsnavn for dette muskelafslappende middel er Robaxin®. Det fås i tabletter på 500 mg. Det anses for at være ineffektivt ved lændesmerter samt ved leddegigt og muskelproblemer ved cerebral parese.

Den maksimale dosis hos voksne er 2 til 3 tabletter 4 gange dagligt (4 til 6 gram pr. dag). Men dosis bør justeres til ældre mennesker og patienter med leversygdom.

5. Orphenadrin

Norflex® er et muskelafslappende middel til oral indgivelse. Det har en antikolinerg virkning og anbefales derfor mod smerter og til at hjælpe med motorisk kontrol hos personer med Parkinsons sygdom.

6. Tizanidin

Tizanidin er et alfa-2-receptoragonistisk muskelafslappende middel, der virker i rygmarven. Det er centralt virkende og bremser hjernens og nervesystemets virkning.

7. Cyclobenzaprin

Cyclobenzaprin er et tricyklisk lægemiddel. Det findes i forskellige former, normalt 5 til 10 mg.

Det indgives 2 til 4 gange om dagen, idet den maksimale dosis er 60 mg/dag. Det er nyttigt mod smerter, men ikke mod spasticitet eller stivhed.

Endnu en fremragende artikel til dig: Sarkopeni: Tab af muskelmasse

Almindeligt anvendte antispastiske muskelafslappende lægemidler

Den anden gruppe af muskelafslappende lægemidler består af antispastiske midler. Disse omfatter følgende.

8. Baclofen

Baclofen (Lioresal®) bruges til spasticitet ved multipel sklerose. Det skulle virke ved at blokere de nervesignaler, der sendes fra rygsøjlen, og som udløser spasmer.

9. Dantrolen

Dantrolen, der er kendt i handelen som Dantrium®, ordineres også i tilfælde af multipel sklerose samt til muskelspasmer forårsaget af slagtilfælde, rygmarvsskade og cerebral parese. I modsætning til førstnævnte virker det på skeletmuskulaturen.

10. Diazepam

Diazepam (Valium ®) er et lægemiddel, der hører til benzodiazepin-gruppen. Det bruges ved depression og angst og er også et muskelafslappende middel, der hjælper med at lindre spasmer.

Andre lægemidler, der ordineres som muskelafslappende lægemidler

Ud over de allerede nævnte kan nogle lægemidler anbefales af sundhedspersonalet til behandling af problemer som spasticitet uden at være muskelafslappende midler.

11. Benzodiazepiner

Andre benzodiazepiner kan hjælpe med at slappe af i musklerne på grund af deres beroligende virkning. Disse omfatter clonazepam og alprazolam.

12. Gabapentin

Gabapentin er et antikonvulsivt middel. Det hjælper også med at lindre muskelspasticitet, selv om dets funktion ikke er fuldt ud forstået.

Mand oplever anfald af epilepsi

Forholdsregler og kontraindikationer for muskelafslappende lægemidler

Muskelafslappende lægemidler interagerer med alkohol og andre lægemidler. Derfor bør samtidig brug sammen med opioidanalgetika, psykotrope stoffer og midler til nedbrydning af centralnervesystemet undgås.

På grund af deres følsomme brug bør en læge konsulteres i følgende tilfælde:

  • Voksne over 65 år og under 18 år.
  • Patienter med psykiske lidelser.
  • Leversygdom og nyresvigt.

Hvis personen skal betjene maskiner, tungt udstyr eller udføre opgaver, der kræver styrke, præcision og koordination, må vedkommende ikke tage dem.

Bivirkninger af muskelafslappende lægemidler

Muskelafslappende lægemidler kan give en række forskellige bivirkninger. De mest almindelige er følgende:

Længerevarende behandling med muskelafslappende midler bør undgås, da nogle kan skabe afhængighed samt abstinenssyndrom.

Det kan interessere dig ...
Biofeedback, en afslapningsteknik til at bekæmpe stress
Bedre Livsstil
Læs den på Bedre Livsstil
Biofeedback, en afslapningsteknik til at bekæmpe stress

Har du nogensinde hørt om biofeedback? Det er et simpelt koncept, og der er mange sundhedsfordele ved det. Læs mere om det lige her.



  • Delgado-Silveira E, Mateos-Nozal J, Muñoz García M, et al. Uso potencialmente inapropiado de fármacos en cuidados paliativos: versión en castellano de los criterios STOPP-Frail (STOPP-Pal). Revista Española de Geriatría y Gerontología. 2019; 54(3): 151-155.
  • Nirogi R, Kandikere V, Shukla M, et al. Quantification of Metaxalone in Human Plasma by Liquid Chromatography Coupled to Tandem Mass Spectrometry. J Anal Toxicol. 2006; 30 (4): 245–51.
  • Sánchez Arredondo C. Relajantes musculares y sus interacciones. Fármacos. 2002; 15(2): 25-33.
  • Valenzuela J, Alvarado J, Cohen H, et al. Un consenso latinoamericano sobre el síndrome del intestino irritable. Gastroenterología y Hepatología. 2004; 27(5):325-343.