Non-syre, non-opioide smertestillende

Non-syre, non-opioide smertestillende er lægemidler, som foruden at have smertestillende egenskaber også har febernedsættende effekter. Anvendelsen af dem vil dermed primært forkusere på disse to effekter.

Bedømt og godkendt af Farmaceut Sergio Alonso Castrillejo.

Skrevet af Redaktionelt team

Sidste ændring: 22 december, 2022

Non-opioide smertestillende inkluderer forskellige former for substanser med forskellige handlingsmekanismer. Foruden de typiske non-steroidale anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID) og COX-2 selektive hæmmere hører substanser såsom paracetamol eller acetaminofen og metamizol også til denne gruppe.

Vi kan klassificere non-opioide smertestillende ud fra deres kemiske karaktertræk:

• Syre. NSAID såsom ibuprofen, acetylsalicsyre og diclofenac.
• Non-syre. Såsom paracetamol eller acetaminofen og metamizol. Det er to lægemidler, vi vil fokusere på i denne artikel.

Selvom handlingsmekanismen for begge grupper af smertestillende generelt ligger i syntesen af prostaglandin, er der mindre forskelle, som vi vil forklare nedenstående.

Non-syre og non-opioide smertestillende: Paracetamol eller acetaminofen

Paracetamol er et smertestillende middel, der hører til den kemiske gruppe af anilin. Det har smertestillende og feberstillende egenskaber. Det anvendes derfor primært i behandlingen af moderat smerte og episoder med feber.

Dette smertestillende middel blev opdaget i Tyskland i 1877. I dag er det det mest anvendte smertestillende lægemiddel i Europa og USA til de indikationer, vi nævnte ovenstående. Det er tilgængeligt som et generisk lægemiddel og under forskellige mærker såsom Panodil®.

Handlingsmekanisme

Grunden til, at paracetamol ikke er anti-inflammatorisk, men er smertestillende og feberstillende, på trods af det faktum, at det handler på cyclooxygenase enzymet (COX), er, at det kun hæmmer COX-3, hvilket er centralt lokaliseret.

Prostaglandin er derfor hæmmelse af syntese, som ikke finder sted på det perifære niveau, og det kan ikke fungere som et anti-inflammatorisk middel. Prostaglandiner er de molekyler, der er ansvarlige for følelsen af smerte. Eftersom det hæmmer syntesen af det, øges smertetærsklen.

I tilstande med feber øges hæmmelsen af syntese af prostaglandin derudover. Eftersom det hæmmer COX-3 og dermed også syntesen af disse molekyler, sænker paracetamol kropstemperaturen og dermed også feberen.

Bivirkninger ved paracetamol

Den vigtigste bivirkning ved denne type smertestillende er dets hepatoksicitet. Det sker, når der er en overdosis af lægemidlet, og metabolitterne, der opstår som resultat af det, ikke kan neutraliseres ordentligt. De påvirker dermed leveren, hvilket forårsager leversvigt.

Den toksiske metabolit fra omdannelsen af paracetamol kaldes NAPQI eller Nacetyl-p-benzoquinoneimine, hvilket bliver neutraliseret med glutathionreserver.

Foruden hepatoksicitet kan det også udløse andre bivirkninger såsom:

• Intolerance.
• Ændringer i nyrernes funktion.
• Hovedpine.
• Forvirring.
• Overfølsomhed.

Non-syre, non-opioide smertestillende: Metamizol

Metamizol hører til den kemiske gruppe af pyrazolon. Præcis ligesom paracetamol behandler det feber og smerte.

Tyske eksperter syntetiserede det i 1920. I dag markedføres det ligesom alle andre typer smertestillende under det generiske navn og forskellige mærker såsom Nolotil®.

Handlingsmekanisme

Metamizol får sin feberstillende og smertestillende effekt fra sin evne til at reducere pro-inflammatorisk syntese af prostaglandin. Det skyldes, at det er i stand til at hæmme syntesen af prostaglandin. Dette enzym katalyserer, som dets navn antyder, syntesen af nye prostaglandiner.

Metamizol er derudover også i stand til at hæmme feber, der er induceret af lipopolysaccharid. Det har derudover krampestillende effekter, som er forbundet med hæmmelsen af intracellulær calcium som et resultat af den reducerede syntese af inositolfosfat.

Bivirkninger ved metamizol

Metamizol er anderledes end non-opioide smertestillende, som handler på syntesen af prostacyclin, i det faktum, at det ikke forårsager nogen betydelige bivirkninger for mavetarmkanalen.

Ligesom alle andre lægemidler producerer det dog andre bivirkninger. De vigtigste er dem, der er relateret til overfølsomme reaktioner såsom:

• For det første er der agranulocytose. Det er en alvorlig bivirkning. Det er en lidelse, som kommer fra mangel på knoglemarv, der ikke giver kroppen mulighed for at producere nok hvide blodlegemer eller øger ødelæggelsen af hvide blodlegemer. Som konsekvens af det er der et lavt antal af hvide blodlegemer.
• Derudover er der også leukopeni. Et reduceret antal af hvide blodlegemer i blodet.
• Som det sidste er der trombocytopeni. Et reduceret antal af blodplader.

Kort sagt bør man huske på betydningen af disse lægmidler i kontrol af sygdomme, der forårsager processer med betændelse og feber, hvilket repræsenterer to af de mest brugte anti-inflammatoriske lægemidler i verden.

Ligesom alle andre læge midler har de dog betydelige bivirkninger. Du kan forebygge de fleste af dem, hvis du ikke selvmedicinerer og respekterer den behandling, som din læge har ordineret. Hvis du har nogen tvivl omkring anvendelsen af dem, bør du tale med en læge eller apoteker.