Nye fremskridt i behandlingen af trombocytopeni
Trombocytter er en del af de komponenter, der cirkulerer i blodet. Disse elementer dannes i knoglemarven fra en stor celle: Megakaryocytten. Derfra frigives de til blodbanen, hvor de hjælper med at stoppe blødninger. I denne artikel vil vi gennemgå behandlingen af trombocytopeni. Det er en tilstand, hvor koncentrationen af trombocytter er reduceret.
Hvorfor er antallet af trombocytter vigtigt?
Trombocytternes hovedfunktion er at deltage i hæmostase, dvs.størkning af blod. Det gør de ved at lade trombocytter binde sig til hinanden og klæbe til den skadede blodåre.
På den måde dannes der en blodprop, som forhindrer blodet i at slippe ud. Det er derfor, at koncentrationen af blodplader skal holde sig inden for et fastlagt, normalt interval.
Et overskud af disse elementer i kredsløbet er en risikofaktor for, at der opstår en trombotisk hændelse. Omvendt fører et fald i antallet af blodplader til en øget sårbarhed over for blødninger. Denne risiko øges, jo lavere antallet af blodplader i blodet er.
Hvad er trombocytopeni?
Selv om den nedre grænse for trombocytkoncentrationen normalt ligger omkring 150 x109 trombocytter/L, betragtes et tal på under 100 x109 trombocytter/L som trombocytopeni. Med andre ord er det mindre end 150.000 trombocytter pr. mikroliter blod.
Der er flere tilstande, der forårsager et lavt trombocyttal – men den mest almindelige opstår dog på grund af en lidelse af autoimmun oprindelse.
Det er derfor, at udtrykket trombocytopeni bruges næsten synonymt med immun trombocytopeni. Denne hæmatologiske lidelse var tidligere kendt som idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP), men i dag anbefales denne betegnelse ikke, da mange patienter ikke lider af den karakteristiske kutane blødning, purpura.
Alligevel bruges akronymet ITP stadig.
På den anden side er de mekanismer, der er involveret i frembringelsen af denne blodsygdom, så forskellige, at der ikke er enighed om at forklare den patofysiologi, der forårsager den. De kliniske manifestationer hos patienter med trombocytopeni bekræfter den store variation af de involverede faktorer.
Behandlingen af trombocytopeni
I de fleste tilfælde har patienterne kun få symptomer, og det er normalt let til moderat. Det er derfor tilrådeligt at behandle trombocytopeni på et individuelt grundlag. Desuden bør trombocytkoncentrationen ikke være den eneste faktor, der tages i betragtning.
På den anden side er der generel enighed om målene for de forskellige behandlingsmuligheder, der er til rådighed. Hovedformålet er at mindske risikoen for blødning ved at øge antallet af blodplader. Forskellige undersøgelser insisterer imidlertid på, at der ikke bør gøres forsøg på at bringe denne værdi op på normale grænser.
En sådan adfærd ville ikke blot være unødvendig, men også skadelig for patienten, da livskvaliteten også regnes for en vigtig faktor i behandlingen af trombocytopeni. De negative virkninger må aldrig opveje de potentielle fordele, som medicinen giver.
Derfor bør terapi ikke kun betyde en forbedring af symptomerne og et fald i blødningsrisikoen for patienten, men bør også tage hensyn til sikkerhedsprofilen for de stoffer, der anvendes til håndtering af den medicinske tilstand.
Konventionel behandling: En forældet behandling af trombocytopeni?
Tidlige forsøg på at kontrollere trombocytopeni søgte at hæmme immunsystemet. På denne måde blev de mekanismer, der er involveret i den øgede trombocytdestruktion, der ses ved ITP, hæmmet. Denne fremgangsmåde sætter imidlertid patienten i en meget sårbar position, da den øger risikoen for infektion.
Konventionelle terapeutiske retningslinjer omfatter følgende:
- Kortikosteroider.
- Humant immunglobulin.
- Immunsupprimerende midler.
Der anvendes også kemoterapeutiske og antibakterielle midler. Splenektomi (operation for at fjerne milten) er den sidste tilgængelige foranstaltning.
Læs mere: Sådan opdager du en blodprop i benet
Hvilke muligheder er tilgængelige i behandlingen af trombocytopeni på nuværende tidspunkt?
Da immunosuppression ikke er en ideel behandling på grund af den høje risiko for infektion, har flere forskere søgt efter andre molekyler med det formål at opnå mere sikre terapier. Disse forskningslinjer har været i gang i mere end et årti.
COVID-19-pandemien har skubbet til søgningen efter effektive behandlinger med bedre sikkerhedsprofiler sammenlignet med immunosuppressive terapier. Årsagen til denne efterspørgsel er klar: Et undertrykt immunsystem er en risikofaktor for udløsning af alvorlige COVID-infektioner.
Derfor søger forskningen efter specifikke molekyler, der kan interagere med nogle af de mekanismer, der er involveret i immuntrombocytopeni. Hertil er en bredere forståelse af disse mekanismer afgørende.
Trombopoietinreceptoragonister
Der er to molekyler, som anvendes til behandlingen af trombocytopeni: Romiplostim og eltrombopag. Formålet med disse lægemidler er at stimulere knoglemarven til at producere et større antal trombocytter. Indtil videre har de vist sig at være effektive og sikre.
På trods af disse resultater er deres anvendelse kun berettiget i tilfælde, hvor trombocytopeni fortsætter efter behandling med konventionelle behandlinger. Derfor betragtes disse molekyler som sekundære midler.
For at opnå større accept i det medicinske samfund er der behov for mere omfattende forskning for at få flere oplysninger om molekylernes sikkerhedsprofil.
Tyrosinkinasehæmmer
En anden behandlingsmulighed for immun trombocytopeni er fostamatinib, et molekyle, der forhindrer trombocytter i at blive ødelagt af immunsystemet. Denne behandling gives oralt og har vist god patienttolerance efter den nylige godkendelse.
Responsen er positiv, især for nogle personer med en historie med ineffektive konventionelle behandlinger. På den anden side er de beskrevne bivirkninger normalt milde til moderate. De omfatter bl.a. forhøjet blodtryk og diarré.
Søgning efter behandlingen af trombocytopeni: Et kig ind i fremtiden
Afslutningsvis er nye behandlingsprototyper på forskellige stadier af den kliniske forskning. Nogle af dem har vist opmuntrende resultater, men med det forbehold, at undersøgelserne omfatter små grupper af patienter. Derfor bør både ældre behandlinger og nye behandlingsforslag vurderes omhyggeligt.
På samme måde er al denne forskning blevet muliggjort af en bedre forståelse af de mekanismer, der er involveret i trombocytopeni. Derfor synes det at være en nærliggende mulighed at opnå mere effektive og sikrere behandlinger.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bidika, E., Fayyaz, H., Salib, M., Memon, A. N., Gowda, A. S., Rallabhandi, B., & Cancarevic, I. (2020). Romiplostim and eltrombopag in immune thrombocytopenia as a second-line treatment. Cureus, 12(8).
- Cabrera, F., Bressan, V., Lucero, P., Gutiérrez, I., Salvano, M., Gazzani, F. (2022). Trombocitopenia inmune primaria: reporte de casos no respondedores al tratamiento, Revista Método Investigación Aplicada a las Ciencias Biológicas, 7 (1), 37 – 41.
- Domarus, A., Farreras, P., Rozman, C., Cardelach, F., Nicolás, J., Cervera, R. Farreras Rozman. Medicina Interna (2020). Elsevier. 19na Edición.
- Donato, H., Bacciedoni, V., Rapetti, M., Lavergne, M., Rossi, N., Cedola, A. (2019). Trombocitopenia inmune. Guía de diagnóstico y tratamiento. Archivos Argentinos de Pediatría. 116 (Suplemento 6), S243 – S254.
- Fernández, S., González, J., Gálvez, E., Zubicarav, J., Sevilla, J., Sebastián, E. (2021). Manejo de la trombocitopenia inmune primaria. Comparación de dos cohortes históricas. Anales de Pediatría. 95, 86 – 92.
- Kessler, C. New strategies for the treatment of immune thrombocytopenia (2022). Clinical Advances in Hematology and Oncology. 20 (3). 151 – 153.
- Markham, A. (2018). Fostamatinib: first global approval. Drugs, 78, 959-963.
- Monteagudo, E., Astigarraga, I., Cervera, A., Dasí, M., Sastre, A., Berrueco, R., Dapena, J. (2019). Protocolo de estudio y tratamiento de la trombocitopenia inmune primaria: PTI-2018. Anales de Pediatría. 91 (2), 127.e1 – 127.e10.
- Provan, D., Semple, J. Recent advances in the mecanisms and treatment of immune thrombocytopenia (2022). eBioMedicine Part of The Lancet Discovery Science. 76.
