Processen med at diagnosticere ordblindhed

Det er ikke en nem opgave at diagnosticere ordblindhed, eftersom der ikke er specifikke metoder til at bekræfte lidelsen. Hvordan diagnosticerer man det så? Læs med for at finde ud af det.
Processen med at diagnosticere ordblindhed

Sidste ændring: 03 december, 2020

Det er ikke så nemt at diagnosticere ordblindhed, som mange tror. I virkeligheden er det en grundig proces, som fortjener al opmærksomheden. Sundhedsfagfolk kan faktisk godt lide at tage sig god tid, når de afgør tilstedeværelsen af denne lidelse, eftersom det åbner op for en række mulige behandlinger og fremtidige tilgange.

En persons livskvalitet med ordblindhed afhænger af to ting. For det første hvor tidligt lidelsen bliver opdaget. For det andet støtten de får fra deres omgivelser. Multidisciplinære terapiformer er nøglen, når man ønsker at inkorporere patienten i et normalt og socialt liv.

Hvad er ordblindhed?

Før man kan diagnosticere ordblindhed, er det vigtigt, at man definerer det. Kort sagt refererer det til en indlæringsforstyrrelse (speficikt vedrørende læsning og skrivning), som dukker op i barndommen. Det handler om mangel på evne til at nå bestemte parametre, som forventes for barnets alder.

Der er noget ret slående ved denne lidelse. I bund og grund har personerne, der lider af det, som regel ikke et associeret problem, som forklarer det set udefra. Med andre ord er der ingen fysiske eller psykiske ændringer, som afgør tilstedeværelsen af et svigt i deres læringsproces.

Det er svært for børn med ordblindhed at identificere hvert bogstav i alfabetet og skelne dem fra hinanden. Ordenes lyde er også ret besynderlige for dem. De har alvorlige problemer med at vide, hvad de læser, så de udskifter, erstatter og forvrænger endda stavelser. Når de ser, hvor svært det er form dem at forstå tekster, bliver læsning meget langsommere.

Nogle forfattere siger, at det primære problem ligger i mangel på evne til at afkode beskedenI bund og grund har et barn med ordblindhed ikke udviklet evnen til at forstå koden, som andre bruger til at tale. Som et resultat af det er de ikke i stand til at se den ordentlige betydning af ordene, de bruger.

At diagnosticere ordblindhed: Symptomer, du bør holde øje med

Det er kompliceret at diagnosticere ordblindhed, eftersom det i bund og grund afhænger af fortolkningen, som sundhedsfagfolk laver. Indtil videre er der ingen bekræftende tests. Af den grund har personen brug for at møde specifikke kriterier for at være i stand til at slå tilstedeværelsen af denne lidelse fast. Lad os se på, hvad de er.

Problemer med at læse

Dette er måske det første og mest tydelige tegn. Indenfor ordblindhed læser barnet dårligt, fordi de bruger mange forkerte metoder til at nå til, hvordan de forstår ordenes betydning.

De skifter et bogstav ud med et andet, ændrer stavelser, ombytter ord og lyde og læser meget langsomt. Når de har læst færdig, ved de måske ikke, hvad teksten handlede om. Det skyldes, at alfabetets lyde ikke altid svarer til en kognitiv betydning, som de har i hovedet.

Dreng i klasseværelse er i gang med processen med at diagnosticere ordblindhed

Problemer med at skrive

En ordblind persons problemer med at læse har helt sikkert en indvirkning på deres evne til at skrive. Når en ordblind person prøver at skrive tanker ned, har de tendens til at lave mange fejl. For eksempel udelader de bogstaver, ændrer stavelser og bruger ikke (eller misbruger) tegnsætning.

Disse personer har meget ringe syntaks, fordi de mangler værktøjerne til at udtrykke sig selv. Meget af tiden er kruseduller det eneste, de er i stand til at skrive ned. Dette viser uden tvivl, hvor svært det er for nogle af disse personer at skrive.

Stor intelligens

Det er ikke ualmindeligt for børn med ordblindhed at vække lærerens opmærksomhed for at have sådan en stor intellektuel evne indenfor næsten alt (undtagen sprog, selvfølgelig). Der er ingen mental retardering – det er faktisk langt fra tilfældet. Indenfor mange områder er deres udvikling faktisk indenfor de forventede parametre.

Måske du også vil være interesseret i at læse: Sådan genkender du et begavet barn

Problemer med at lave leksikale opgaver

Skolen er det primære sted til at opdage ordblindhed. Der laver ordblinde børn som regel ikke deres opgaver med sprog korrekt. For eksempel, hvis deres lærer beder dem pege på store bogstaver eller finde ord i ordsøgning, er de fuldstændig fortabte.

Deres problem med at sætte tingene i rækkefølge og sekvenser strækker sig nogle gange også til mere matematiske og geometriske områder. Det sker dog ikke altid. For eksempel, når personens problem strækker sig på denne måde, er de ikke i stand til at lære at gange eller sætte ugens dage i rækkefølge.

Ændret adfærd kan være til hjælp, når man skal diagnosticere ordblindhed

Det er normalt at mistænke ordblindhed, når børn, der har problemer i skolen, lider af stress, som påvirker deres dagligdag. Alene det faktum, at de er bagud i forhold til deres jævnaldrendes udvikling, kan skade dem følelsesmæssigt.

Adfærdsforstyrrelser har derudover tendens til at blive relativiseret på uddannelsesinstitutioner. Voksne går ofte ud fra, at et barns problem kommer som et resultat af deres mangel på interesse i at lære, og omvendt.

Lidt efter lidt bliver den ordblinde person sat i en kategori med dårlige, langsomme elever, som lærere ikke skal spilde tid på, fordi de alligevel ikke vil lære noget.

Nogle patienter får faktisk en diagnose på depression før en diagnose på ordblindhed. Det er sikkert at sige, at tiden, der bliver spildt på den forkerte diagnose, forsinker den professionelle hjælp, som de faktisk har brug for. De kan endda tage medicin, som slet ikke er nyttigt til deres tilstand.

Barn krammer voksen

Hvem er ansvarlig for at diagnosticere ordblindhed?

Eftersom der ikke er nogen komplimentær diagnosemetode såsom MR-scanning eller hjernescanning, som kan føre til diagnose, er det meget forståeligt, at man undrer sig over, hvem der stiller diagnosen, og hvordan det gøres.

Indenfor indlæringsforstyrrelser og deres tilgange vil vi sige, at uddannelsespsykologer, taleterapeuter og neuropsykologer er specialisterne, der er trænet til denne opgave. Gennem tests og evalueringer kan multidisciplinære teams samle nok kriterier til at lave en konklusion.

I sidste ende har det sundhedsfaglige team brug for at udfylde en rapport, som bekræfter personens diagnose. Det næste skridt er, at patientens familie og overordnede omgivelser skal dedikere sig til at tilpasse indlæringen til deres rejse.

Kort sagt må man ikke tøve med at arrangere en konsultation med kontoret for psykopædagogik på ens lokale skole. Som forælder eller omsorgsgiver kan det fuldstændig ændre et barns fremtidige udvikling, hvis man får diagnosen for ordblindhed tidligt.

Det kan interessere dig ...
Påvirkningen af dysleksi hos børn
Bedre LivsstilLæs den på Bedre Livsstil
Påvirkningen af dysleksi hos børn

Tidlig opdagelse af dysleksi hos børn vil hjælpe dem med at overkomme en enorm mængde af problemer, når det kommer til at læse og skrive.



  • Lorenzo, Susana Tamayo. “La dislexia y las dificultades en la adquisición de la lectoescritura.” Profesorado. Revista de Currículum y Formación de Profesorado 21.1 (2017): 423-432.
  • Luis Bravo, V., B. Jaime Bermeosolo, and G. Arturo Pinto. “Dislexia fonémica: decodificación-codificación fonémica y comprensión lectora silenciosa.” Infancia y aprendizaje 11.44 (1988): 21-34.
  • Artigas-Pallarés, J. “Dislexia: enfermedad, trastorno o algo distinto.” Revista de neurología 48.2 (2009): 63-69.
  • González, Juan Eugenio Jiménez, Celia Morales Rando, and Cristina Rodríguez. “Subtipos disléxicos y procesos fonológicos y ortográficos en la escritura de palabras.” European Journal of Education and Psychology 7.1 (2014): 5-16.
  • Coalla, Paz Suárez, et al. “Dificultades de escritura en niños españoles con dislexia.” Infancia y Aprendizaje: Journal for the Study of Education and Development 39.2 (2016): 291-311.
  • Jiménez-Fernández, Gracia, et al. “El papel del aprendizaje implícito en la lectura: Dislexia vs Retraso Lector.” AA. VV. Respuestas Flexibles en Contextos Educativos Diversos. Murcia: Consejería de Educación, Formación y Empleo (2012).
  • Artigas-Pallarés, J. “Problemas asociados a la dislexia.” Revista de neurología 34.1 (2002): 7-13.
  • Alves, Rauni Jandé Roama, et al. “Test para la identificación de Señales de Dislexia: Evidencia de la Validez de Criterio.” Paidéia (Ribeirão Preto) 28 (2018).