9 essentielle råd til perfekt, smukt og sundt hår

Skyl håret med koldt vand og få lækkert, skinnende og blødt hår. Det kolde vand øger nemlig blodcirkulationen og strammer hårsækkene op.
9 essentielle råd til perfekt, smukt og sundt hår
Karla Henríquez

Bedømt og godkendt af læge Karla Henríquez.

Skrevet af Valeria Sabater

Sidste ændring: 30 juli, 2023

Smukt og sundt hår er et symbol på kvindelighed og sundhed. Vi kunne alle godt tænke os at gøre det så flot som muligt, så vi kan føle os sexede. Desværre kommer vi tit ud i dyre, kosmetiske behandlinger og masker som slet ikke er nødvendige . Der findes masser naturlige måder, du kan pleje håret på, der ikke vil koste dig noget som helst – læs her hvordan!

Sådan får du smukt og sundt hår

1. Børst dit hår to gange om dagen

Det virker måske indlysende at børste håret. Det skal jo til for at redde totter ud! Men det er faktisk ikke det eneste, det er godt for. Børsten stimulerer nemlig også blodcirkulationen i hovedbunden. Det forøger hårvæksten og tilfører næring til håret. Hvornår har du sidst sagt nej til at få massage to gange om dagen?

2. Skyl med koldt vand og få smukt og sundt hår

Tips-perfekt-hår-2

Er du bange for at bade i koldt vand? Det skal du slet ikke være. Et koldt bad er forfriskende og stimulerer blodcirkulationen. Det er en rigtig god løsning til kedeligt hår. Varmt vand kan beskadige hovedbunden – du ved nok allerede, at det kan gøre håret tørt og kedeligt. Koldt vand derimod forsegler hårsækkene, så det forbliver rent efter du har vasket det. Det gør håret skinnende blankt og silkeblødt. Og glem ikke: Koldt vand får også håret til at vokse hurtigere!

3. Brug balsam først, derefter shampoo

Tips-perfekt-hår-3

Kender du allerede til dette lille trick? Bare  med sådan en lille vaneændring, kan du beskytte dit hår og få det til at se ekstra glansfuldt ud.  En anden ting du kan gøre, er at tilføje et par dråber citronsaft eller kokosolie til håret efter du har vasket det  med balsam og shampoo. Giv din hovedbund en kort massage og skyl efter med varmt eller koldt vand. Så kan du selv se, hvor flotte resultater, du får.

4. Brug en hårmaske to gange om ugen og få smukt og sundt hår

Tips-perfekt-hår-4

Og hvad er så de to bedste, billigste hårmasker? Find ud af det her:

  • Maske lavet med æg og øl. Det eneste, du skal gøre, er at mikse et enkelt æg sammen med et halvt glas øl. Både æg og øl indeholder vitaminer, som styrker håret. Bland ingredienserne godt, indtil du får en jævn creme. Brug masken på fugtigt hår og lad det sidde i 20 minutter (du kan for eksempel bruge en badehætte for at undgå, at det drypper). Skyl efter med koldt eller lunkent vand. Så bliver det ikke nemmere! Det her er en vildt god maske som du kan bruge en gang om ugen.
  • Avocado-og honningmaske. Det her er efter min mening den bedste hårmaske nogensinde. Den tilfører håret næring og gør det blødt, silkeagtigt, glansfuldt. Denne her maske er specielt godt til farvet hår. Det eneste du skal bruge er en halv avocado og to spiseskefulde honning. Brug en ske til at mase ingredienserne sammen, og smør det godt ind i fugtigt hår. Lad det sidde i 15-20 minutter, og skyl efter. Denne maske er perfekt til ugentligt brug. Hvad siger du så?

5. Pas på kemikalier og høje temperaturer hvis du vil have smukt og sundt hår

Tips-perfekt-hår-5

Vi ved allerede, at hårfarver kan skade vores hår. Men vi kan nogle gange ikke gøre for det, for vi har simpelhen brug for at dække de der grå striber. Hvis dette er tilfældet for dig, så prøv at være konsekvent og bruge de masker, vi har beskrevet ovenfor, til at styrke håret og forebygge slid.

Pas også på ikke at bruge hårtørrer, krøllejern eller glattejern for ofte. Varme er skidt for håret – det stresser håret, fjerner ilt fra hovedbunden og fratager håret dets glans og blødhed. Så prøv på at holde krøllejernsforbruget nede. Man kan nemlig hurtigt se det, når håret først er blevet skadet.

6. Hemmeligheden bag god kost

Tips-perfekt-hår-6

Du har sikkert hørt dette mere end én gang: god kost afspejles i vores udseende. Og når det kommer til vores hår, kan det, vi spiser, med det samme ses i form af en mangel på mineraler, jern, zink og magnesium samt svækket hårsække, sløvhed, spaltede spidser, og tørhed… så det er afgørende at opretholde en afbalanceret og varieret kost.

Husk; de bedste fødevarer er dem, der er rige på jern, svovl, omega-3, folinsyre og kalium. Og hvor finder vi så dem?

  • SULFUR: Sulfur findes i broccoli, porrer, asparges, ananas og kokosnødder. Disse fødevarer hjælper kroppen med at fjerne giftstoffer og øger samtidig produktionen af ​​kollagen og keratin.
  • JERN: Husk altid at spise grønne bladgrøntsager. Linser, kalkun, eller kylling er også gode muligheder. De gør det muligt for os at metabolisere B-vitamin, som er afgørende for at levere jern til håret, hvilket gør det stærkt og sundt.
  • OMEGA-3 FEDTSYRER: Kan du lide nødder eller fede fisk? Så spis dem hellere end gerne, for en mangel på fedtsyrer i kosten forårsager kedeligt og skørt hår.
  • KALIUM: Find det i zucchini, svampe eller squash samt i meloner og kiwi. Laks og yoghurt indeholder også kalium. Hvis du har en mangel på kalium i din kost,  resulterer det i svage negle og hårtab.
  • FOLSYRE: Folsyre findes i kikærter, linser, korn (fx ris og hel hvede) og i citrusfrugter. Mangel på folinsyre kan give dig anæmi, dvs. for lidt hæmoglobin i blodet. Det kan også give dig jernmangel, der kan forårsage hårtab. Folinsyre styrker desuden hårsækkene.

Har du brugt nogle af ​​disse tips til at få perfekt, smukt og sundt hår? Hvis ikke, så prøv dem i dag!


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.