Stillesiddende livsstil: Sådan påvirker det hjertet

Forskellige undersøgelser og mange læger har advaret om, hvordan en stillesiddende livsstil kan påvirke hjertet. Fysisk inaktivitet kan medføre mange konsekvenser, der før eller siden vil forringe dit helbred og din livskvalitet. 

Verdensundhedsorganisationen (WHO) har gentagne gange udtalt, at inaktivitet er en af hovedfaktorerne ved en for tidlig død. En stillesiddende livsstil har mange negative konsekvenser for hjertet, som er et af de vigtigste organer.

Ifølge forskellige undersøgelser er der en risiko for at lide af hjertekarsygdomme, hvis man ser for meget tv eller bruger meget tid på at sidde ned. En stillesiddende livsstil kan påvirke hjertet på mange negative måder, da dette organs sundhed afhænger meget af fysisk aktivitet.

På nuværende tidspunkt betragter eksperter fysisk inaktivitet som en global epidemi. Statistikker antyder, at op til 84% personer i nogle lande ikke dyrker nok motion. Selvom der er meget snak om de forskellige risici ved en stillesiddende livsstil, er fysisk inaktivitet alligevel en af de mest almindelige livsstile i dag.

Hvad er en stillesiddende livsstil?

En stillesiddende livsstil er manglen på fysisk aktivitet. Ligeledes kan det inkludere aktiviteter, der ikke forbrænder særligt meget energi. Fysisk aktivitet hentyder til bevægelser, der involverer muskelsammentrækninger, og at gøre en stor nok indsats, så det forbrænder energi.

Mere specifikt betyder en stillesiddende livsstil, at en person udfører aktiviteter, der ikke involverer et forbrug på mere end 10% af den energi, der ville blive brugt i hviletilstand. I USA er det blevet påpeget, at et individ har en stillesiddende livsstil, når han eller hun ikke forbrænder mere end 150 kalorier per dag gennem fysisk aktivitet.

Her er dog en mere simpel definition: En stillesiddende livsstil er, når en person dyrker mindre end 20 minutters fysisk aktivitet om dagen, mindre end tre gange om ugen. De negative konsekvenser for hjertet dukker op, når denne livsstil bliver en konsekvent vane.

Sådan påvirkes hjertet af en stillesiddende livsstil

Kardiovaskulær risiko er sandsynligheden for, at en person vil udvikle hjerteproblemer. Dette afhænger af to slags faktorer. Den første er de såkaldte “faktorer, der ikke kan ændres”. Dette er alder, køn, race og familiehistorik. Du har meget begrænset kontrol over at kunne reducere eller modificere disse risikofaktorer.

Den anden type er “faktorer, der kan ændres”. Dette er omstændigheder, som individet kan ændre på den ene eller anden måde, og de er tæt forbundet med livsstilsbeslutninger.

En inaktiv livsstil kan blandt andet føre til de følgende problemer:

• Øget kolesteroltal
• Forhøjet blodtryk
• Sukkersyge
• Overvægt og fedme
• Angst og stress

Risiciene er ægte

Den amerikanske kræftforening har påpeget, at hvis man sidder ned i mere end seks timer om dagen, øges risikoen for en for tidlig død betydeligt. Mere specifikt øger det din risiko med 37%. Kvinder har en større risiko end mænd.

En anden undersøgelse blev udført kun med mænd og den blev præsenteret i 2010 på University of Carolina. Denne undersøgelse antydede, at de, som bruger mere end 10 timer om ugen på at køre bil, kan øge deres risiko for hjertekarsygdom med op til 64%. 

Ligeledes blev en undersøgelse præsenteret i et spansk kardiologitidsskrift, som indikerer, at konsekvenserne af en stillesiddende livsstil øges betydeligt, hvis man sidder ned i længere tid uden afbrydelser. Denne stilling er eksempelvis mere skadelig end at ligge ned.

Gode råd

Den bedste måde at undgå de negative konsekvenser ved en stillesiddende livsstil er selvfølgelig ved at undgå inaktivitet. Ideelt set bør du komme ind i en daglig rutine, hvor du dyrker motion, der er passende til dit nuværende helbred og alder.

Hvis du starter fra bunden af, skal du sørge for, at du gradvist øger intensiteten, så du undgår at skade dig selv. Det er altid en god idé at kontakte din læge, før du påbegynder et træningsprogram.

Når du har etableret en sund træningsvane, skal du gøre det til en prioritet at dyrke 30 minutters motion per dag ved medium intensitet. Ligeledes skal du huske at trække vejret ordentligt, og glem ikke at varme op og strække ud både før og efter træning.

De mest anbefalede aktiviteter er hurtig gang, løb, cykling, klatring og at gå op og ned af trapper. Det er bedst at vælge en aktivitet, du nyder, så du kan forblive motiveret.

Det er også nødvendigt at holde små pauser i løbet af arbejdsdagen, så du kan bevæge dig rundt. Dette gælder især, hvis du har et arbejde, hvor du sidder meget. Rejs dig og gå en kort tur eller tag trapperne i stedet for elevatoren.

Alt dette kan hjælp med at holde dig sund.