Verdensdag for skjoldbruskkirtlen: 6 tegn på, at du bør gå til en endokrinolog
Hvert år den 25. maj fejres verdensdag for skjoldbruskkirtlen for at øge bevidstheden om vigtigheden af at behandle sygdomme relateret til skjoldbruskkirtlen. Det er en mulighed for at dele information om forebyggelse og behandling af skjoldbruskkirtelsygdomme, som rammer millioner af mennesker over hele verden.
Hvorfor er der en verdensdag for skjoldbruskkirtlen?
Forskellige internationale medicinske organisationer bruger hvert år den 25. maj til at skabe opmærksomhed om de sygdomme, der påvirker skjoldbruskkirtlen.
Det er vigtigt, at disse sygdomme bliver behandlet i tide, da de påvirker mange forskellige funktioner i vores kroppe. En undersøgelse offentliggjort i det medicinske tidsskrift Advances in Therapy antyder, at hypothyroidisme påvirker op til 5% af den generelle befolkning.
Derudover anslår den samme artikel, at yderligere 5% er udiagnosticerede, hvilket gør bevidsthed og viden om symptomerne på hypothyroidisme afgørende. Derfor foreslog European Thyroid Association (ETA) den 25. maj som datoen for verdensdag for skjoldbruskkirtlen.
Det er den dag, organisationen blev grundlagt i 1965. Siden 2008 har andre relaterede medicinske enheder, såsom Thyroid International Federation (TIF) og American Thyroid Association (ATA).
Verdensdag for skjoldbruskkirtlen: Hvad er en sygdom i skjoldbruskkirtlen?
En sygdom i skjoldbruskkirtlen er enhver sygdom, der påvirker skjoldbruskkirtlen. Dette organ har ansvaret for at producere skjoldbruskkirtelhormoner, som er involveret i mange forskellige funktioner i vores kroppe. En ændring af denne type kan manifestere sig med kardiologiske, gastroenterologiske og endda psykiatriske symptomer.
Skjoldbruskkirtlen er en sommerfugleformet kirtel i det endokrine system, som er placeret under strubehovedet. Hos voksne måler den mellem 4 og 6 centimeter, og de vigtigste hormoner, den producerer, er T3 (triiodthyronin) og T4 (thyroxin).
Nogle af dens funktioner er følgende.
- At generere appetit.
- At producere energi.
- At hjælpe med at sove.
- At regulere hjertefrekvensen.
- At kontrollere kropstemperaturen.
Hvad er de vigtigste sygdomme?
Ifølge data offentliggjort af American Thyroid Association (ATA) anslås det, at mere end 12% af amerikanerne udvikler en sygdom i skjoldbruskkirtlen i løbet af deres liv. Dette tal svarer til 20 millioner mennesker, hvoraf op til 60% ikke er klar over deres tilstand.
De vigtigste sygdomme, der påvirker denne kirtel, er følgende:
- Hyperthyreoidisme: En lidelse forårsaget af overdreven produktion af skjoldbruskkirtelhormoner.
- Hypothyroidisme: Dette er forårsaget af lav produktion af skjoldbruskkirtelhormoner.
- Thyroiditis: En betændelse i kirtlen.
- Multinodulær struma: Uregelmæssig vækst af kirtlen med udvidelse af dens størrelse på grund af tilstedeværelsen af knuder.
- Kræft i skjoldbruskkirtlen: Ifølge data analyseret af Indian Journal of Surgical Oncology var det i 2020 den tiende mest almindelige kræftform i verden.
Verdensdag for skjoldbruskkirtlen: 6 tegn på, at du bør gå til en endokrinolog
Ifølge en undersøgelse fra Revista de Ciencias Médicas de Pinar del Río er der nogle risikofaktorer, der spiller ind på forekomsten af sygdomme i skjoldbruskkirtlen. For eksempel høj alder, stress, lavt eller for højt indtag af jod og rygning.
Bortset fra disse faktorer bør alle være opmærksomme på visse tegn, der viser, hvor vigtigt det er at konsultere en endokrinolog. Det drejer sig om følgende.
1. En almindelig lægekonsultation løste ikke problemet
En almen læge er uddannet til at behandle symptomer og diagnosticere skjoldbruskkirtelsygdomme. Men i tilfælde, hvor behandlingen ikke giver de ønskede resultater, er det vigtigt at blive henvist til en specialist. Endokrinologer er de eksperter, du skal konsultere.
2. Udmattelse og ekstrem træthed
En konstant mangel på energi, træthed og søvnproblemer kan være forbundet med hypothyroidisme. Det vil sige, at kirtlen producerer for få hormoner. Det kan også optræde i forbindelse med irritabilitet og angst.
3. En hævelse i nakken
Hvis der opstår knuder eller hævelser i nakken, bør man konsultere en skjoldbruskkirtelspecialist. Det kan være et tilfælde af struma.
4. Problemer med at kontrollere kropsvægten
På grund af skjoldbruskkirtlens direkte involvering i stofskiftet, kan sygdom i skjoldbruskkirtlen forårsage overdrevent vægttab eller vægtøgning. I det første tilfælde svarer det normalt til hyperthyreose, mens det i det sidste tilfælde er mere almindeligt med hypothyreose.
5. En uregelmæssig hjerterytme
Vær opmærksom på din hjerterytme. Den kan også være påvirket af sygdom i skjoldbruskkirtlen. Både takykardi og bradykardi kan forekomme.
6. Ustabil kropstemperatur
Et andet tegn på mulige lidelser i skjoldbruskkirtlen er en uregelmæssig kropstemperatur. En sådan tilstand kan komme til udtryk ved pludselige hedeture eller kuldegysninger samt ekstrem svedtendens. Det er ikke ualmindeligt, at personer med hypothyreose fryser i mildt vejr, mens personer med hyperthyreose lider af varme i koldt vejr.
På verdensdag for skjoldbruskkirtlen husker vi vigtigheden af forebyggelse
Selvom disse sygdomme er svære at forebygge, er der nogle foranstaltninger, der kan hjælpe med at reducere deres forekomst. For eksempel at opretholde et tilstrækkeligt jod- og jernniveau i kosten, få nok søvn og gå til regelmæssige lægekonsultationer. Undgå også rygning og overdrevent alkoholforbrug.
Verdensdag for skjoldbruskkirtlen er et perfekt tidspunkt til at øge bevidstheden om disse problemer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- American Thyroid Association (ATA). (2023). General Information/Press Room. Consultado el 24 de mayo de 2023. https://www.thyroid.org/media-main/press-room/
- Chiovato, L., Magri, F., & Carlé, A. (2019). Hypothyroidism in Context: Where We’ve Been and Where We’re Going. Advances in therapy, 36(Suppl 2), 47–58. https://doi.org/10.1007/s12325-019-01080-8
- Rodríguez Ramos, Jorge Félix, Boffill Corrales, Acela María, & Rodríguez Soria, Alberto. (2016). Factores de riesgo de las enfermedades tiroideas. Hospital del Seguro Social Ambato. Revista de Ciencias Médicas de Pinar del Río, 20(5), 113-128. Recuperado en 24 de mayo de 2023, de http://scielo.sld.cu/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1561-31942016000500014&lng=es&tlng=es.
- Santiago-Peña, Luis Francisco. (2020). Fisiología de la glándula tiroides. Disfunción y parámetros funcionales de laboratorio en patología de tiroides. Revista ORL, 11(3), 253-257. Epub 11 de enero de 2021. Consultado el 24 de mayo de 2023. https://dx.doi.org/10.14201/orl.21514
- Shank, J. B., Are, C., & Wenos, C. D. (2022). Thyroid Cancer: Global Burden and Trends. Indian journal of surgical oncology, 13(1), 40–45. Consultado el 24 de mayo de 2023. https://doi.org/10.1007/s13193-021-01429-y
