Vigtige lærdomme af Konfutse om psykologi og filosofi

Konfucius udviklede en moralfilosofi, der havde til formål at skabe fred og harmoni i samfundet. I dag er hans lære stadig relevant.

Konfutse (551 f.Kr. – 479 f.Kr.) var en kinesisk lærer og filosof med tanker og undervisning, der stadig er relevante i dag. Da han levede i en tid fuld af konfrontationer og krig, udviklede han en filosofi baseret på principper som respekt, venlighed og ærlighed.

Han var også fortaler for, at uddannelse var den bedste måde at skabe et fredeligt samfund på. Læs om nogle af Konfutses vigtige lærdomme i denne artikel.

På denne måde brød han med traditionen om, at kun adelige skulle have adgang til uddannelse, og han dedikerede en stor del af sit liv til at undervise i menneskelige værdier. Hans arv var af en sådan art, at hans tilhængere grundlagde konfucianismen, et etisk system, der er blevet praktiseret af millioner af mennesker.

Konfutses store lærdomme

Konfutse udviklede en moralfilosofi, hvis formål var at skabe fred og harmoni i samfundet. Til dette formål vandrede han fra kongerige til kongerige og forkyndte dyder som venlighed, medfølelse og kærlighed til sin næste. Det siges, at denne store tænker havde mere end 3.000 disciple og var kendt som den hellige lærer blandt lærere.

Hans lære var ikke påtvunget, da hans metode bestod i at stille sine elever spørgsmål, så de kunne finde deres egne svar gennem refleksion.

Menneskelige værdier ifølge Konfutse

Det kaos og de uretfærdigheder, der opstod som følge af de konfrontationer, han var vidne til, fik ham til at udvikle en ny moralkodeks baseret på respekt, venlighed, ærlighed, retfærdighed, uddannelse og familiebånd.

For Konfutse dyrker en dydig person altid sit intellekt gennem studier, og hans handlinger er altid styret af moralske værdier. På denne måde betragtede han ikke viden som et mål i sig selv, men som en konstant vej.

Desuden lagde Konfutse stor vægt på fortidens betydning og ærbød alderdom, da han mente, at de ældre var de eneste, der kunne videregive visdom til de nye generationer. I denne forstand gik han ind for en social struktur, hvor de ældre uddannede de unge.

Nogle af hans mest repræsentative sætninger om dyd og værdier er følgende:

• “Disse tre tegn kendetegner det overlegne menneske: Dyd, som befrier ham fra bekymring; visdom, som befrier ham fra tvivl; og mod, som befrier ham fra frygt.”
• “Når du ser et godt menneske, så prøv at efterligne ham; når du ser et dårligt menneske, så undersøg dit eget hjerte.”
• “At se retfærdighed og ikke udføre det er fejhed.”
• “Gør ikke mod andre, hvad du ikke vil have, at de skal gøre mod dig, og gør ikke mod dig selv, hvad du ikke vil gøre mod andre.”
• “Den, der søger at sikre andres velfærd, har allerede sikret sin egen velfærd.”

De oprindelige værdier, som konfutse proklamerede, svarer til et etisk system af ærlighed og godhed.

Hans vision om uddannelse

En anden af konfutses store lærdomme vedrørte universalisering af uddannelse. Han var den første person, der uddannede folk, som ikke tilhørte adelen.

Fra hans synspunkt gav viden det enkelte individ mulighed for at opnå visdom, handle på en passende måde og opnå tilfredshed ved at overholde moral.

I denne forstand forsvarede han, at pædagogens rolle bør være at undervise i, hvordan man lever i integritet gennem menneskelige værdier og velvilje. Nogle af hans berømte sætninger om uddannelse og visdom er følgende:

• “Giv en mand en fisk, og du giver ham mad for en dag. Lær en mand at fiske, og du giver ham mad til hele livet”. *
• “Den kloge mand søger det, han ønsker i sig selv; den ukloge mand søger det hos andre.”
• “Sandhedens vej er bred og let at finde. Den eneste ulempe ligger i det faktum, at menneskene ikke søger den.”
• “Ligesom vand tager formen af det kar, det er i, må en klog mand tilpasse sig omstændighederne.”
• “Succes afhænger af forudgående forberedelse, men uden en sådan forberedelse er fiaskoen sikker.”

*Nogle eksperter tilskriver dette ordsprog til Lao-Tse eller andre kilder.

Den sociale kontrakt

Konfutse gik ind for, at et godt styre var grundlaget for et fredeligt og lykkeligt samfund. Og grundlaget for en god regering var korrekte og kloge embedsmænd.

Han mente, at alle de regerede skyldte troskab til de herskende, men at herskere, der ikke sørgede for folkets velfærd, fortabte himlens mandat og med rette kunne styrtes.

Konfucianisme

Dette er et filosofisk og religiøst system, der stammer fra Konfutses idéer og lære. I denne lære finder vi ritualer, der kan anvendes på alle livets områder, og som er baseret på menneskelige værdier, der fremmer social og familiemæssig harmoni.

Denne bevægelse opstod på initiativ af Konfutses tilhængere, da det aldrig var hans hensigt at skabe et religiøst system. Alligevel er det et af Konfutses vigtigste bidrag til menneskeheden og menes at blive praktiseret af ca. 100 millioner mennesker.

Konfucianismen opstod fra filosoffens tilhængere, men det var ikke hans hensigt at starte en bevægelse af denne type.

Opdragelse og næstekærlighed ifølge Konfutse

Kort sagt bidrog Konfutses bidrag og lære til at nå målet om at opbygge en bedre verden, hvor venlighed, retfærdighed og næstekærlighed er nøglen til at bekæmpe krige og social uenighed. Han gjorde det også klart, at uddannelse er grundlæggende for at skabe dydige borgere og etablere gode regeringer.