1000-kalorie-diæten: Virker den virkelig?
Når vi overvejer at gå på 1000-kalorie-diæten, er vores primære hensigt, at vi vil tabe os hurtigt. Og det er naturligvis rigtigt, men er det virkelig gavnligt at tabe sig på så kort tid?
Hvordan kan det påvirke vores helbred? Først og fremmest, hvis du beslutter dig for at følge den, bør det være under tilsyn af en ekspert.
Hver krop reagerer på individuelle metaboliske behov på forskellige måder. Når man sammensætter en plan for vægttab, er det ideelle at sikre indtagelsen af alle de næringsstoffer, der opretholder en god generel sundhedstilstand.
1000-kalorie-diæten er hypokalorisk til det yderste, men vinder tilhængere for sin hurtige effektivitet i forhold til vægttab. Så vi opfordrer dig til at læse videre i denne artikel for at se, om den virkelig virker eller ej.
Hvad er restriktive diæter?
Da fedme i øjeblikket er et stort folkesundhedsproblem i verden, er der blevet foreslået mange måder at tabe sig på. En af dem er at spise restriktivt og begrænse fødevarerne i kosten.
En restriktiv diæt bruger ligningen med at spise langt færre kalorier, end kroppen bruger i løbet af dagen med det formål at tabe sig. Dette lover et hurtigt vægttab.
Inden for denne gruppe findes hypokaloriske diæter, som varierer fra 800 til 1500 kalorier pr. dag, og meget kaloriefattige diæter, som varierer fra 450 til 800 kalorier pr. dag. Diæten på 1000 kalorier om dagen hører til den første gruppe.
Desuden står der i en artikel udgivet af Revista Argentina de Endocrinología y Metabolismo, at vægttabet ved disse diæter mest består af kropsvand og muskelmasse. Der er ingen indvirkning på fedtprocenten, så der kan forekomme negative virkninger.
Kaloribegrænsning må ikke tages let på. Det kan medføre negative virkninger på mellemlang sigt.
Læs mere her: 6 grunde til, at dine slankekure mislykkes
Hvilke fødevarer indgår i 1000-kalorie-diæten?
Når du følger denne diæt, skal kalorierne tælles. Det anbefales ikke at inkludere slik eller alkoholiske drikkevarer, og måltider bør ikke erstattes. På grund af dens restriktive karakter bør kun personer med et højt kropsmasseindeks følge den.
Desuden kan den ikke følges over længere tid, da den forårsager betydelige bivirkninger. En ekspert i disse diæter bør planlægge og følge op på programmet.
De vigtigste forslag til denne diæt er følgende:
- Kun 3 % af kalorierne må komme fra fedt og mindre end 300 milligram kolesterol.
- Spis 5 portioner frugt eller grøntsager på grund af deres lave kalorieindhold, høje fiberværdi og tilstrækkelige vandindhold. Både vand og fibre giver mæthed.
- Begræns forbruget af kulhydrater. Især raffineret mel og biprodukter heraf, som f.eks. brød.
- Forbruget af hvid fisk, fjerkræ og magert kød opfordres.
- Frokosten bør indeholde grøntsager, proteiner, fedtfattige produkter og kun små portioner af bælgfrugter.
- Det anbefales at drikke 1,5 til 2 liter vand om dagen.
- Konserves kan bruges, så længe de er pakket i naturlig tilstand. Det samme gælder for frosne fødevarer.
- Kunstige sødemidler er tilladt.
- Det er tilrådeligt at spise 5 måltider om dagen og at variere fødevarer inden for samme gruppe.
- Tilbered dampet, bagt, i mikrobølgeovn eller kogt mad med tilstrækkeligt vand og begræns brugen af olie.
Virker 1000-kalorie-diæten virkelig?
Når man følger 1000-kalorie-diæten, er der flere ulemper end fordele. Vi vil forklare dem nedenstående.
Du taber dig hurtigt
Hvis man ser på kostens hovedmål, som er at tabe sig, opnås dette på en meget hurtig måde. Dette tab har dog sine ulemper, da det ikke virker direkte på det ophobede kropsfedt. Desuden kan små variationer i kosten medføre, at den tabte vægt tages på igen.
Derfor er det nødvendigt med daglig motion, når man følger 1000-kalorie-diæten, for at forbrænde det akkumulerede fedt og dermed reducere mængden. Hvis man gør det på en kontrolleret måde, kan man tabe 1-2 kilo om ugen, men alt afhænger af ens stofskifte.
Det giver en rebound-effekt
Der er ingen tvivl om, at kroppen reagerer på kaloriefattige diæter. Det er helt normalt at tabe sig, når man følger dem.
Men når du går tilbage til din sædvanlige kost, vil du tage på igen. Du vil normalt tage al den vægt på, du har tabt, eller endda mere.
Desuden øger det madtrangen og tendensen til at ophobe fedt i forskellige dele af kroppen. Denne reaktion fra kroppen på genoprettelsen af indtaget er kendt som rebound-effekten.
Der kan opstå et underskud af næringsstoffer
Fødevarebegrænsning genererer et underskud af næringsstoffer, der er nødvendige for kroppen. Derfor kan der, når man følger denne type diæt, opstå symptomer som svimmelhed, træthed og svaghed, hvilket forhindrer dig i at kunne udføre dine daglige aktiviteter.
Hvis 1000-kalorie-diæten opretholdes i lang tid, vil det føre til helbredsproblemer. Det gælder bl.a. ændring af tarmmikrobiotaen.
Flere oplysninger om diæter her: ProLon-diæten: Hvad er det, og hvad er dens fordele og ulemper?
Den øger risikoen for spiseforstyrrelser
Flere eksperter indrømmer, at man med restriktive diæter opnår et hurtigt vægttab, men de præciserer, at de er blandt de vigtigste forløbere for spiseforstyrrelser.
Ud over risikoen for overspisning og andre forstyrrelser er det også muligt at indtage flere tomme kalorier, dvs. fødevarer med meget energi, men med få næringsstoffer.
1000-kalorie-diæten ændrer stofskiftet
Ved at reducere nogle næringsstoffer kan stofskiftet blive ukontrolleret. Når kulhydrater og fedtstoffer begrænses, ændres stofskiftet f.eks. På den måde ændres vitale organers funktioner.
Nogle af de stofskifteforstyrrelser, der kan opstå, er som følger:
- Diabetes type 2.
- Dyslipidæmi.
- Hyper- eller hypothyreose.
- Tab af muskelmasse eller sarkopeni.
- Leversygdomme.
Det kan medføre forstoppelse
Når man begrænser kalorieindtaget til 1000 kalorier, er de mest begrænsede fødevarer de vegetabilske kilder til stivelse, f.eks. korn og bælgfrugter. Disse indeholder også kostfibre, så det samlede indtag ville blive påvirket. Der kan opstå forstoppelse. Desuden vil mæthedsfornemmelsen også blive reduceret.
Begrænsning af mængden af fibre vil resultere i en dårligere tarmtransit med episoder af forstoppelse.
Episoder af hypoglykæmi kan forekomme
Når man fratager sig selv visse typer eller portioner af fødevarer, øges muligheden for at udvikle hypoglykæmi (lave sukkerniveauer) i blodet. Desuden får kroppens celler ikke det brændstof, der er nødvendigt for at føre den sædvanlige livsstil. I forbindelse med nogle tilknyttede sygdomme kan kroppen komme i ubalance.
Immunforsvaret kan påvirkes
Ændringer som følge af 1000-kalorie-diæten og begrænsninger i næringsstofindtaget kan påvirke immunforsvaret. Personer på ekstreme diæter kan få flere infektioner.
F.eks. er C-vitamin involveret i kroppens forsvarsfunktion. For nylig blev det vurderet, hvor vigtigt dette vitamin er for at reducere forekomsten af infektionssygdomme i luftvejene.
Er 1000-kalorie-diæten sikker?
En sikker vej til vægttab omfatter rådgivning hos en ernæringsekspert. Kalorieindtaget bør justeres til et mønster, der opfylder de individuelle behov.
Den hurtigste vej til målet er ikke altid den bedste vej.
Den bedste måde at tabe sig på en sund måde og bevare vægten over tid er ved et kalorieunderskud gennem et indtag, der er lavere end det, vi bruger dagligt. Dette bør dog altid ske inden for logiske og sikre parametre.
En ændring af din livsstil, der omfatter fysisk aktivitet, vil hjælpe dig med at nå din ønskede vægt på sikker vis. På denne måde undgår du at udsætte dig selv for risikoen for at pådrage dig visse sygdomme.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Francisco Javier Vilchez López , Cristina Campos Martín, María José Amaya García, Pilar Sánchez Vera y José Luis Pereira Cunill. Las dietas de muy bajo valor calórico (DMBVC) en el manejo clínico de la obesidad mórbida. Nutr Hosp. 2013;28(2):275-285. Disponible en: https://scielo.isciii.es/pdf/nh/v28n2/03revision02.pdf
- Andrew Warrilow , Duane Mellor , Andrew McKune, Kate Pumpa. Dietary fat, fibre, satiation, and satiety-a systematic review of acute studies. Eur J Clin Nutr. 2019 Mar;73(3):333-344. doi: 10.1038/s41430-018-0295-7. Epub 2018 Aug 30.
- Giuseppe Cerullo , Massimo Negro, Mauro Parimbelli , Michela Pecoraro, Simone Perna, Giorgio Liguori, Mariangela Rondanelli, Hellas Cena, Giuseppe D’Antona . The Long History of Vitamin C: From Prevention of the Common Cold to Potential Aid in the Treatment of COVID-19. Front Immunol. 2020 Oct 28;11:574029. doi: 10.3389/fimmu.2020.574029. eCollection 2020.
- MEJÍA MG , VERONESI LA ; MALDONADO AL , FUENTES RH. Dietas restrictivas ¿realmente son lo que prometen? REV ARGENT ENDOCRINOL METAB. 2021; 58 #2. Disponible en: http://www.raem.org.ar/numeros/2021-vol58/numero-02/raem-58-2-37-45.pdf
- Reyna Cruz, María Ávila, María Cortés, Rosalía Vásquez, Juan Mancilla. Restricción alimentaria y conductas de riesgo de trastornos alimentarios en estudiantes de nutrición. Psicología y Salud. 2008, 18,002, pp. 189-198. Disponible en: https://www.redalyc.org/pdf/291/29118205.pdf
