Bange for fosterdød? Sådan kommer du videre
Fosterdød er noget af det værste, en person kan opleve. Er du bange for fosterdød? Vi forklarer alt om det her i artiklen, og giver dig den viden, du har brug for.
Du elsker din baby, så snart den begynder at vokse i maven. Det er ikke noget, du kan gøre for. Din kærlighed vil være der fra starten og vokse sig stærkere og stærkere i løbet af graviditeten.
Fosterdød er så utroligt svært, fordi intet i verden kan erstatte babyen, der døde, lige meget hvor mange børn, du senere får.
Bange for fosterdød? To typer fosterdød, du skal kende til
1. Dødfødsel. Når baby bliver født uden liv
Nogle gange dannes baby indeni moderen, men kan ikke nå modenhed og er født uden liv. Selvom de aldrig så verden udenfor, var de stadig elskede af deres forældre. Og de vil blive husket for evigt af deres kære.
Babyen lærte ikke verden at kende, og følte ikke deres mors kram. Men de fyldte deres mødre med kærlighed, som de vil bære i deres hjerter gennem deres liv. En dødfødt baby bliver aldrig glemt, og er lige så elsket som hvis den havde levet.
Det er et trist minde i morens hjerte. Du har forestillet dig, hvordan det vil være at være forælder til barnet. Se det blive født, vokse op og blive til sin egen person. En babys død røver dig den oplevelse.
Selvom du aldrig kom til at kende din baby, så havde du tydelige forestillinger om dens liv. Du havde håb og drømme for, hvad det ville opnå, hvem det ville blive.
Derfor kan det også være så svært at komme videre efter fosterdød. Din baby er død sammen med alle de aspirationer, du havde for det.
Sårene heler aldrig helt. Og det er okay. Men vi lover dig, at smerten bliver mere udholdelig med tiden. Giv dig selv lov til at sørge. Der er ingen “deadline” – giv dig selv så meget tid, du har brug for.
2. Spontan abort
En spontan abort kan være lige så smertefuldt som dødfødsel. Selv hvis det er tidligt i graviditeten, har du allerede et helt særligt bånd med din baby.
Du har sat dig for at beskytte dit lille foster, og har allerede håb og drømme for det. Du forestiller dig allerede, hvordan det vil være at lære det lille nye menneske at kende. Det er derfor helt normalt at være fuldstændigt knust og i dyb sorg, hvis det sker for dig.
Sådan kommer du videre efter fosterdød
Det er utroligt svært at komme videre efter fosterdød. Sorgen kan føles så altomfattende og tung, at du nogle gange slet ikke har lyst til at leve videre. At du bare har lyst til at lukke øjnene og gemme dig under dynen, så verden forsvinder.
Det er naturligt at være bange for fosterdød, og det er naturligt at sørge, når det sker. Som samfundet rummer vi ikke sorgen særligt godt. Det kan føles som om, du bliver nødt til at komme dig over den så hurtigt som muligt. Men det er vigtigt du giver dig selv tid og plads, så meget du har brug for.
Fosterdød er et tabu, og det kan være svært at tale om. Har du en god veninde, der gerne vil lytte, så kan det være utroligt lindrende. Mange føler også en stærk trang til at være tæt på deres baby, for eksempel ved at besøge graven.
Du bør læse: Graviditet efter en alder af 35
Kan man forhindre fosterdød?
Det er normalt at være bange for fosterdød. Især hvis du allerede har oplevet det en gang før. En ny graviditet kan bringe angst, spørgsmål og bekymringer med sig.
Spørgsmål som: Vil det ske igen? Er min krop klar til at bringe en baby ind i verden? Er jeg klar til at være mor igen? Hvornår vil risikoen for abort falde? Efter du har mistet så meget kan det være hårdt at prøve igen.
Der er størst risiko for spontan abort før den tolvte uge. Mange ånder derfor lettet op, når de når forbi den tolvte uge. Men for mange er de stadig bange for fosterdød, indtil baby er født.
Derfor opstår der problemer i graviditeten
Hvis du er bange for fosterdød, så vil du sikkert gerne gøre alt hvad du kan for at undgå det. Men desværre er det ikke muligt at kontrollere alt, der sker under graviditeten. Her er nogle ting, der kan gå galt:
Fosteret
- Medfødt anomali eller dødelig genetik
- Kronisk eller akut infektion
- Væksthæmning
Moderkagen
- Knudret navlestreng
- Abrupt moderkage (løsrivelse)
- Alvorlig aldring af moderkagen
- For tidlig membranbrud
Moderen
- Langvarig graviditet på mere end 42 uger
- Kroniske sygdomme hos moderen
- Præeklampsi og eclampsia
- Infektioner under graviditeten
Alle disse faktorer holder lægen øje med, når du går til kontrol. De kan som regel fange problemer tidligt i forløbet og behandle dem, før det bliver alvorligt.
Du vil være interesseret i at læse: 10 tegn på, at du har hypothyroidisme
Det er svært for menneskene omkring dig at forstå en mors tab, og derfor taler mange heller ikke om det. Vi håber denne artikel har hjulpet med at bryde tabuet, så vi kan tale åbent om det forfærdelige emne.
Nogle mødre har en nem og ukompliceret rejse, mens andre bliver udfordret ud over det sædvanlige. Det sker desværre, at fostre dør, før de får en chance for at leve.
Refleksion
Hvis du spørger din mor, hvor mange børn hun har, og hun siger to, så ved du hvorfor. Måske har hun kun et levende barn. Men hendes døde baby vil også altid være hendes barn.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- NIH. (2016). What are possible causes of stillbirth? https://www.nichd.nih.gov/health/topics/stillbirth/topicinfo/causes
- Oviedo-Soto, S., Urdaneta-Carruyo, E., Parra-Falcón, F. M., & Marquina-Volcanes, M. (2009). Duelo materno por muerte perinatal. Revista Mexicana de Pediatría, 76(5), 215-219. https://www.medigraphic.com/pdfs/pediat/sp-2009/sp095e.pdf