D-vitaminmangel hos børn: Et voksende problem
Forskningen om D-vitamin er steget på det seneste; især er forskningen i forbindelse med sygdomme steget. Disse undersøgelser ser på virkningerne af disse sygdomme. Nogle undersøger også, hvordan de kan være relateret til D-vitaminmangel hos børn.
Da dette problem er voksende, kræver det en masse forskning. Det synes dog at stå klart, at dette emne tiltrækker stor opmærksomhed, men også mange kontroverser. Specialister kan ikke blive enige om, hvornår de skal bestille D-vitaminprøver, og hvornår de om nødvendigt skal ordinere særlige kosttilskud.
Hvad er D-vitaminmangel?
Mennesker har brug for en vis mængde D-vitamin for at være sunde. Når de mangler denne mængde, kaldes det D-vitaminmangel. D-vitamin spiller en vigtig rolle i kroppen: Det hjælper bl.a. med nervesystemet, muskelsystemet og immunsystemet.
D-vitamin hjælper også kroppen med at optage calcium. Dette er en vigtig bestanddel af vores knogler. Derfor forhindrer D-vitamin osteopeni, som undertiden forekommer hos for tidligt fødte børn, ifølge data fra US National Library of Health.
Kilder til D-vitamin
For at forebygge D-vitaminmangel hos børn er det vigtigt at kende kilderne til dette vitamin. D-vitamin kan komme fra forskellige kilder:
- Gennem huden.
- Gennem kost og kosttilskud.
Selv om kroppen producerer D-vitamin naturligt ved eksponering for sollys, er problemet, at overdreven udsættelse for sollys kan føre til aldrende hud og kræft.
Læs også: Hvordan giver vitaminer energi?
Rakitis: En tilstand forårsaget af D-vitaminmangel hos børn
Som denne information fra American Academy of Pediatrics påpeger: “Rakitis er en tilstand, der opstår, når knoglerne bliver bløde hos børn i vækst. Det sker, når knoglerne ikke kan optage nok calcium og fosfor til at danne sunde og stærke knogler. Selv om der er genetiske og metaboliske årsager til rakitis, er den mest almindelige årsag vitamin D-mangel og er kendt som ernæringsmæssig rakitis.”
Rakitis er således en almindelig sygdom i udviklingslande eller underudviklede lande. Den er kendetegnet ved forsinket vækst og ledsages af knogledeformationer. Den forekommer normalt hos børn mellem 6 måneder og 3 år, da det er de stadier, hvor de vokser hurtigst.
Det videnskabelige selskab advarer om, at babyer, der ammes, og som ikke får ekstra D-vitamin, har den største risiko. Denne risiko er endnu større, hvis barnets mor også har D-vitaminmangel.
For meget D-vitamin er også et problem
Ifølge oplysninger fra den samme side fra US National Library of Medicine, som vi nævnte tidligere, kan det også være skadeligt for kroppen at få for meget D-vitamin. Dette er kendt som D-vitamin-toksicitet.
Tegnene på D-vitamin-toksicitet omfatter bl.a. følgende, som denne undersøgelse offentliggjort i Pharmacological Bulletin påpeger:
- Kvalme.
- Opkastning.
- Manglende appetit.
- Forstoppelse.
- Svaghed.
- Vægttab.
Så for meget D-vitamin kan også skade nyrerne. For meget af dette vitamin øger også calciumniveauet i blodet. De høje niveauer af calcium i blodet, kaldet hypercalcæmi, kan forårsage forvirring, desorientering og problemer med hjerterytmen.
Forskere fra Drug and Therapeutics Committee, Lawson Wilkins Pediatric Endocrine Society udtaler også, at det er nødvendigt at forstå de forskellige kilder til D-vitamin. Disse kilder kan både være fra naturlige kilder og eller fra andre kilder. Det er også vigtigt at vide, hvordan man kan optimere syntesen og indtagelsen af dette vitamin.
Læs videre: Hvad er vandopløselige vitaminer?
D-vitaminmangel hos børn
Det er meget vigtigt at opfylde kroppens behov for D-vitamin. For at gøre det skal du sørge for at tale med en læge for at få vejledning, så du ikke går alene.
Det er også nødvendigt at huske, at det er lige så skadeligt at få for meget D-vitamin som at have D-vitaminmangel. Derfor er det vigtigt at finde den rette balance mellem sikker solbadning og at få tilstrækkelige mængder D-vitamin fra kost og tilskud.
Vi håber, at disse oplysninger om D-vitaminmangel har hjulpet dig med at lære mere om dette emne. Men hvis du har spørgsmål, er det altid bedst at tale med en sundhedsperson, så de kan give dig en passende diagnose og behandling, hvis det er nødvendigt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Biblioteca Nacional de Salud de los EE.UU. https://medlineplus.gov/spanish/ency/article/007231.htm
- Academia Americana de Pediatría. (n.d.). Deficiencia de la vitamina D y el raquitismo. HealthyChildren. https://www.healthychildren.org/Spanish/healthy-living/nutrition/Paginas/Vitamin-D-Deficiency-and-Rickets.aspx
- Ramos, C., Amigo, C., Fabbiani, S., Viroga, S., Speranza, N., & Giachetto, G. (2017). Intoxicación con vitamina D: dosis, presentación clínica y abordaje terapéutico. Boletín Farmacológico, 2017, vol. 8, nro. 1. https://www.colibri.udelar.edu.uy/jspui/bitstream/20.500.12008/11054/1/vitamina_d.pdf
- Misra, M., Pacaud, D., & Petryk, A. (2008). Deficiencia de vitamina D en los niños y su tratamiento: revisión del conocimiento y las recomendaciones actuales. Pediatrics, 66(2), 86-106. https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwjSuYL945jsAhVi1uAKHUHeDi8QFjABegQIAxAC&url=https%3A%2F%2Fwww.elsevier.es%2Findex.php%3Fp%3Drevista%26pRevista%3Dpdf-simple%26pii%3D13126503&usg=AOvVaw3751Q-6KPaErh2Lc-gTTON