Dybt arbejde: Kunsten at overvinde distraktioner på arbejdet
Dybt arbejde er en type arbejde, der søger at fokusere og omdefinere idéen om produktivitet. Det er et antiparadigme for det, der har en tendens til at ske i moderne tider.
Når man når slutningen af måneden og føler, at man ikke har opnået noget af det, man havde sat sig for at gøre, eller oplever hver arbejdsdag som en kamp mod afbrydelser, er det påmindelser om, at vi er ved at miste fornemmelsen for, hvad der virkelig er vigtigt.
Hvad er dybt arbejde?
Begrebet dybt arbejde er en idé, der er udviklet af Cal Newport, professor i datalogi ved Georgetown University. Det henviser til muligheden for at koncentrere sig på en bevidst og fokuseret måde og for at forbinde sig dybt med det arbejde eller den aktivitet, vi udfører. Dette er noget, der ofte virker som en stor bedrift i dag!
Vi er trods alt udsat for stimuli og afbrydelser overalt i dag, især med hjemmearbejdspladserne.
Dybt arbejde kommer til at øge vores behov for at fokusere og koncentrere os om en bestemt opgave. En prioritering er et udgangspunkt for denne type arbejde.
En vigtig indledende retningslinje har at gøre med at acceptere den begrænsede mængde tid. Det vil sige, at vi ikke kan forvente at arbejde dybt mere end et bestemt antal timer. Derfor skal vi fastslå, hvad vi virkelig kan tage os af i dag.
Newport påpeger, at dybt arbejde giver os mulighed for bedre at udvikle vores evner og opnå kvalitetsresultater.
Det giver os også mulighed for at få en dybere forståelse af en situation og finde innovative og kreative løsninger. Det handler om at holde op med at fungere med tusindvis af faner og vinduer åbne, hvilket er noget, der fremmer udbrændthed.
At have for travlt er usundt og kan føre til stress, angst og endda depression.
De vigtigste karaktertræk ved dybt arbejde
Nogle af karaktertrækkene ved dybt arbejde er følgende:
- Fastsæt perioder, hvor du kan afsætte tid til fokuseret arbejde.
- Træn dig selv. Newport er ikke naiv at tro, at det er noget, man får ved bare at ville gøre det. Dybt arbejde kræver vilje og vedholdenhed.
- Det eliminerer det overfladiske.
- Dybt arbejde omdefinerer, hvad vi forstår ved produktivitet. Det er ikke produktivt at have en række igangværende projekter, tjekke nyhederne, besvare telefonen og tænke på indkøbslisten på samme tid. Det er simpelthen at have travlt.
- Lad dig lede af et formål. En følelse af formål genopretter meningen med det, vi gør, og hvorfor vi gør det, i stedet for at “gøre det for at gøre det”, hvilket er tvangsmæssigt.
Vi tror, at du måske også vil nyde at læse denne artikel: Kosttilskud til forbedring af hukommelse og koncentration
Tips til at opnå dybt arbejde
Det er ikke et lille problem, at vi ofte ikke ved, hvordan vi kan koble fra så mange problemer. Der er ikke behov for månedlange retræter eller sabbatår. Det er trods alt kun midlertidige løsninger.
Det, vi skal gøre, er at ændre den måde, vi opfatter vores dagligdag på, ved at orientere vores kognitive indsats i én enkelt retning. Nogle af anbefalingerne til at undgå distraktioner er følgende.
1. Vær opmærksom på dine indre tilstande
Vi kan ikke forvente at have en produktiv dag, hvis vi ikke har sovet godt natten før, eller hvis vi har gået flere timer uden at spise. Nogle gange hænger distraktioner også sammen med den måde, vi har det på.
2. Organisér dit arbejde i delopgaver
En af måderne til at undgå at blive distraheret er at organisere dine aktiviteter i mindre dele. På den måde har hver enkelt en bestemt begyndelse og afslutning med hvileintervaller.
På den måde undgår du også en følelse af frustration. Dit selvværd og dit velvære styrkes ved at opleve en succes.
3. Prøv at arbejde i et miljø uden distraktioner
Det vil sige, prøv at organisere og rydde dit skrivebord for unødvendige elementer. Undgå visuel og støjmæssig forurening. På denne måde eliminerer du kilder til distraktion.
4. Fastsæt skemaer og etablér en rutine
Prøv at skabe vaner ved at overholde dine skemaer. Når vi gør dette, hjælper vi kroppen og sindet med at tilpasse sig.
Hvis du f.eks. laver din morgenmad kl. 8.30 hver dag, kan du derefter hvile et øjeblik og begynde at arbejde kl. 9. Din hjerne vil efterhånden forstå, at det er det, den skal gøre, og det vil blive lettere og lettere.
5. Sig “nej” til sociale netværk
Mens du forsøger at koncentrere dig, anbefales det, at du sætter notifikationer på lydløs og holder de sociale netværk udenfor din rækkevidde. Det meste af det indhold, der cirkulerer der, er designet til at skabe afhængighed.
Algoritmer får os til at hoppe fra den ene interesse til den anden. Det er derfor, vi har så svært ved at stoppe.
Notifikationer på telefoner og computere er også meget distraherende og kan forhindre dybt arbejde. At slå mobilnotifikationer fra er en god beslutning for at fokusere og koncentrere os om det, vi laver.
6. Opstil regler og forenkl dine aktiviteter
Tænk praktisk. Kunne dette møde have været blot en e-mail? Find enkle metoder og strategier til at styre tiden.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Den langsomme bevægelse: At tage det roligt
Husk, at ikke alle pauser er ens
I løbet af en arbejdsdag er det absolut nødvendigt at tage pauser. Det er den eneste måde at give hjernen nok hvile til at genopbygge sin energi.
Dette er ikke spildt tid. Det er et øjeblik, hvor vi genererer en anden form for produktivitet. Det giver os mulighed for at berige os selv med flere oplevelser og fornemmelser for at fortsætte med klarhed.
Nydelse er ikke ligegyldigt emne, når vi forsøger at udføre en aktivitet på en vedvarende måde. Det skyldes, at motivation bevæger os (faktisk kommer dets etymologi fra ordet “bevægelse!”).
Vi ved, at alle job eller opgaver har deres op- og nedture. Nogle aktiviteter behager os mere end andre. Nydelse og interesse for vores projekter bør være reglen snarere end undtagelsen. Ellers er det svært at bede vores krop og sind om at forbinde sig med noget, der ikke er interessant.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Álvarez Gallego, E., & Fernández Ríos, L. (1991). El Síndrome de” Burnout” o el desgaste profesional. Revista de la Asociación Española de Neuropsiquiatría., 11(39), 257-265.
- Rodriguez, R., León, G., Molina, A. P., & Tapia, N. (2020). El Deep Work y su incidencia en la productividad de las empresas. 593 Digital Publisher CEIT, 5(6), 446-458.