En stillesiddende livsstil - Behøver man tage i fitness?
Ifølge adskillige studier af fysisk inaktivitet, leder 36,8% af befolkningen en stillesiddende livsstil og bevæger sig ikke nok. Det værste ved det er dog, at dette tal fortsætter med at stige: Befolkningen fortsætter med at leve et liv, der hverken er sundt eller aktivt.
I 2018, udgav The Lancet resultaterne af en metaanalyse udført med 1,9 millioner deltagere, der viste bekymrende tal om fysisk inaktivitet i de vestlige lande.
På den anden side, lader det til, at fitnesscentre nu er den mest gængse form for fysiske motion i adskillige lande ifølge en nylig rapport om sundhed og fitnessmarkedet.
Fysisk inaktivitet er en form for epidemi i udviklede lande og disse lande har alligevel det højeste antal af fitnessmedlemsskaber.
Ifølge studiet, er fitnesscenteret dog ikke en god løsning til at få folk til at leve mere aktive liv. Det skyldes, at på trods af de teoretiske fordele, er det ikke motiverende nok og folk holder sig som regel ikke til træningsprogrammet. Det er heller ikke nok at tage i fitness for at bekæmpe en stillesiddende livsstil:
At tage i fitness forbedrer egentlig ikke vores sundhedstilstand, hvis vi bruger resten af dagen siddende. En stillesiddende livsstil fører til dobbelt så mange dødsfald relateret til overvægt rundt omkring i verden. Der er også en risiko for hjertekarsygdomme forbundet med det og det afhænger ikke af vægten.
Bør jeg tage i fitness?
Med hensyn til sundhed, lader det til, at det ikke er så sundt for dig, som du måske tror, at tage i fitness, fordi det ikke afholder dig fra at sidde ned i længere perioder. Denne aktivitet vil heller ikke dække dine behov for fysisk aktivitet, fordi de fleste personer ikke følger programmet.
Denne mangel på vedholdenhed kan måske skyldes, at det kræver personlig tid at tage i fitness og fordi det ofte er kedeligt og udfordrende, især hvis man ikke allerede er i god form.
Adskillige studier pointerer faktisk, at størstedelen af folk, der begynder på et træningsprogram og stopper med det igen, gør det, fordi de ikke har nok tid til det, fordi det ikke er sjovt eller er for svært.
En stillesiddende livsstil: Sådan kan man være fysisk aktiv
Som vi nævnte ovenstående, er fysisk inaktivitet et problem i alle vestlige lande og det lader til, at fitnesscentre ikke tilbyder en løsning. For at undgå problemer fra fysisk inaktivitet, bliver vi nødt til at:
- Følge anbefalingerne for daglig fysisk aktivitet.
- Prøve ikke at sidde ned i længere perioder.
Den sande nøgle til at sætte en stopper for en stillesiddende livsstil er at gøre fysisk aktivitet til en integreret del af vores daglige rutine.
Verdenssundhedsorganisationen anbefaler minimum 20 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen (150 minutter om ugen). De fleste studier indikerer dog, at risikoen for hjertekarsygdomme faldt betydeligt, når aktiviteten oversteg 7.500 skridt om dagen. Dette er omkring 1 time og 15 minutters bevægelse.
Overordnet set, jo mere aktiv du er, jo sundere kan du være (uden at overdrive det, selvfølgelig!). Som et minimum, er det vigtigt mindst at nå de 150 minutter om ugen, der er anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen.
Her er nogle få tips til at gøre det:
- Tag trapperne i stedet for elevatoren.
- Cykl eller gå til og fra arbejde.
- Følg dine børn i skole og hent dem igen på gåben.
- Handl lokalt. For at øge fysisk aktivitet, kan man handle lidt ind af gangen og handle oftere. Hvis det ikke er muligt på grund af ens daglige forbrug, så kan man i det mindske gå hen i supermarkedet og handle de små ting og se, om man kan få de større ting leveret hjem.
- Prøv at undgå køretøjer på alle ture, der vil tage mindre end 20 minutter. I stedet bør man gå eller cykle.
- Vælg offentlig transport.
- Udfør selv arbejdet i hjemmet, såsom rengøring.
- Afslut din dag med en kort gåtur. Dette bidrager til både din fysiske sundhed og dit psykologiske velvære.
- Find en sjov aktivitet, som du kan tage del i, der får dig til at bevæge dig.
Flere strategier til at forebygge en stillesiddende livsstil
Foruden alt det ovenstående, er det vigtigt at indføre bestemte strategier på sin arbejdsplads. Dette skyldes, at man tilbringer meget tid der og at det er en del af ens stillesiddende livsstil. Mangel på aktivitet på arbejdspladsen gør det svært at følge anbefalingerne for fysisk aktivitet.
Inkludér fysisk aktivitet i din daglige rutine:
- Prøv at planlægge møder langt væk, hvis du kan. De bør ikke alle finde sted i lokalet ved siden af dit kontor.
- Indfør “stående møder” på din arbejdsplads. Hvis der er mindre end 3-4 personer, kan man endda have mødet, mens man går en tur!
- Hvis du bliver nødt til at tale med en person, så gå hen til deres skrivebord, og begræns, hvor meget du bruger din telefon.
- Identificér aktiviteterne, som du skal udføre foruden dit job, som ikke har et fast skema. Fordel dem derefter ud over dagen. Ideelt, bør du have en grund til at komme op af din stol hver time.
- Hvis du motionerer, hver gang du kan, så prøv at gøre det, når du ved, du vil være mindre aktiv.
- Som det sidste, hvis du ikke kan koncentrere dig, så går en tur på 5 minutter. Det vil hjælpe med at aktivere dig og du vil være i stand til at genvinde din intellektuelle aktivitet og opnå mere.
Hav i baghovedet, at det ikke er nok at følge anbefalingerne for daglig fysisk aktivitet for at undgå de risici, der er forbundet med en stillesiddende livsstil. Man skal også minimere den tid, man sidder ned.
Glem derfor alt om fitnesscenteret. Det er ikke den bedste løsning. Den virkelige løsning ligger i at opbygge en aktiv livsstil, hvor fysisk aktivitet er en del af ens daglige rutine.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ekelund, U., et al. (2015). Physicall activity and all-cause mortality across levels of general and abdominal adiposity. The European prospective investigation into cancer and nutrition study (EPIC). Soy J Clin Nutr, 101(3): 613-211. doi: 10.3945 / ajcn.114.100065
- Guthold, R., Stevens, G.A., Riley, L.M. & Bull, F.C. (2018). Worldwide trends in insufficient physical activity from 2001 to 2016: a pooled analysis of 358 population-based surveys with 1·9 million participants. Lancet Glob Health, 6(1): e1077-e1086. Consultado el 11/12/2019. Recuperado de: https://www.thelancet.com/journals/langlo/article/PIIS2214-109X(18)30357-7/fulltext
- Macarro Moreno, J., Romero Cerezo, C. & Torres Guerrero, J. (2010). Motivos de abandono de la práctica de actividad físico-deportiva en los estudiantes de bachillerato de la provincia de Granada. Revista de Educación, 353(1): 495-519. Consultado el 11/12/2019. Recuperado de http://www.revistaeducacion.educacion.es/re353/re353_18.pdf
- Martínez Baena, A.C, Chillón, P., Martín Matillas, M., Pérez López, I., Castillo, R., Zapatera, B., Vicente Rodríguez, G., Casajús, J.A., Álvarez Granda, L., Romero Cerezo, C., Tercedor, P. & Delgado Fernández, M. (2012). Motivos de abandono y no práctica de actividad físico-deportivo en adolescentes españoles: estudio Avena. Cuadernos de Psicología del Deporte, 12(1): 45-54. Consultado el 11/12/2019. Recuperado de http://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1578-84232012000100005
- Recomendaciones mundiales sobre la actividad física para la salud. Organización Mundial de la Salud (OMS). https://www.who.int/dietphysicalactivity/factsheet_recommendations/es/
- Caminar a paso rápido de forma regular reduce hasta un 11% el riesgo cardiovascular. Fundación Española del Corazón (FEC). https://fundaciondelcorazon.com/prensa/notas-de-prensa/2604-caminar-a-paso-rapido-de-forma-regular-reduce-hasta-un11-riesgo-cardiovascular.html.