Er der fordele ved genmodificerede fødevarer?

Emnet frembringer stadig blandede følelser.

Præcis hvad er genmodificerede fødevarer (GMO)? Hvordan fremstilles det? Hvilken indvirkning har det på mennesker og miljø? Der er mange spørgsmål vedrørende dette emne, så i dag vil vi forsøge at besvare nogle af de mest almindelige.

Genetisk modificerede fødevarer (GMO) er mere udbredt end nogensinde før. Men mange betragter det stadig som et produkt af et dystopisk samfund. Derfor er der en tendens til at afvise det. Når man modificerer noget så fastlagt som vores omgivelsers genetiske kode, kan det da kun være dårligt, eller hvad?

Forskellige interviews har vist, at modviljen mod disse typer af fødevarer er ret stor blandt befolkningen. Det viste sig nemlig, at 33,4% af de interviewede mener, de gør mere skade end gavn, mens accepten kun ligger på 22,8%.

Emnet frembringer stadig blandede følelser, men lad os først slå fast, hvad GMO rent faktisk er.

Hvad er genmodificerede fødevarer?

Genetisk modificerede fødevarer er produkter, der er resultatet af, at en organisme er blevet modificeret via genetisk manipulation. I disse fødevarer er gener fra en anden levende organisme blevet indsat, for at skabe de ønskede egenskaber. Det er altså ikke alle tilgængelige fødevarer, der er fremstillet på den måde.

Det er også vigtigt at skelne mellem genetisk og transgenetisk udvælgelse. Mange typer af fødevarer er skabt gennem bevidst krydsning af planter med de bedste gener. Det kan være dem med de største frø, de mest iøjefaldende frugter, de bedste farver osv. Dette er dog ikke transgenese.

For at være det skal deres genom på en eller anden måde være kunstigt modificeret.

Det kan lyde indviklet. Det er det faktisk også! Derfor vil vi begrænse vores forklaring om, hvordan man producerer transgenetiske fødevarer til det mest basale:

• For det første har bakterien, agrobacterium tumefaciens, evnen til at overføre genetiske informationer til planter. Den trænger ind i enhver revne, planten måtte have. Bakterierne går ind i de intercellulære rum, og indsætter genetisk information i form af et plasmid. Dette optages så i visse områder af plantens genom.
• Sådan fungerer bakterien som en ledning til overførsel af DNA. Det plasmid, som den overfører, er i forvejen blevet modificeret ved indsættelse af genetisk information (andre bakterier med de ønskede egenskaber).
• På den måde er der skabt en ny, transgenetisk fødevare.

Denne formel er en simpel måde at forstå en af de mest udbredte metoder til transgenese.

GMO-fødevarer kommer fra genetisk manipulerede organismer.

Hvilke fordele er der ved GMO-fødevarer?

Adskillige studier, for eksempel denne i Journal of the Royal Society of Medicine, beskriver fordelene ved genetisk modificerede fødevarer.

Først og fremmest skal man huske på, at der er mere end 840 millioner mennesker på planeten, der lever omkring fattigdomsgrænsen. Og de når sjældent op på et dagligt indtag på 2000 kalorier. Derfor må vi mennesker finde nye ressourcer.

• GMO kan bidrage til, at vi skaber mere næring. Et klart eksempel på dette er gyldne ris, som genetikere modificerede til at muliggøre syntese af A-vitamin, især i udviklingslande, hvor det er umuligt at få en afbalanceret kost. Faktisk giver 72 gram af denne type ris 50% af det anbefalede indtag af A-vitamin hos et tre-årigt barn.
• Genteknologi gør det nemmere at producere fødevarer. Der findes pest- og sygdomsresistente GMO-afgrøder, så færre planter går til spilde. Dette giver en større økonomisk gevinst for farmerne samt adgang til mere mad.
• Det medvirker til at skabe afgrøder, der er mere resistente over for klimaændringer. Godt nok er det stadig i udviklingsfasen, men det er nødvendigt at bearbejde afgrøder genetisk for at modvirke de effekter, der vil opstå som et resultat af klimaændringer i de kommende år.

Visse GMO-fødevarer giver mere næringsrige afgrøder. Derfor er de en mulighed for udviklingslande, hvor der ikke er adgang til en velbalanceret kost.

Er genmodificerede fødevarer farlige?

Hvad angår sundheden hos den generelle befolkning, så er der ingen videnskabelig beviser for reel fare ved transgenese, ifølge World Health Organisation (WHO).

Der er heller ikke nogen beviser for, at GMO giver kræft. Derudover udsættes disse typer fødevarer for vidtgående tests, især for at forhindre giftighed og allergiske reaktioner hos befolkningerne. Indtil videre har ingen offentligt godkendt genmodificeret fødevare givet bivirkninger.

Men det hele er selvfølgelig ikke kun godt nyt. Der er altid en risiko for, at modificerede afgrøder krydsbestøves med andre, mindre ønskede grøntsager. Dette kunne skabe ubalance i det naturlige økosystem. De afgrøder, der udviser resistens mod sygdomme, kan også vise sig at have en negativ virkning på andre arter.

Ikke alt er godt ved transgenese. For det kan have en ødelæggende virkning på naturlige økosystemer og de arter, der lever der. Derudover er der en risiko for, at madressourcerne monopoliseres, så kun de, der har adgang til genteknologi, vil kunne klare sig på fremtidens marked.

Som du nok har opdaget i denne artikel, har genmodificerede fødevarer et tvivlsomt rygte. Det bliver kulegravet grundigt. Men der er både gode og dårlige sider ved det. Spørgsmålet er, om vi er i stand til at leve uden dem i den nære fremtid på en overbefolket planet, der er truet at klimaforandringer.

Diskussionen foregår stadig.