Er flødeost egentlig godt for dig?
Ifølge Codex Alimentarius er flødeost en blød, smørbar og umodnet ost uden skorpe.
Teksturen er smørbar og glat til let flaget og uden huller, og osten udsmøres og blandes nemt med andre fødevarer. Det er dog ikke en del af de sundeste kostplaner på grund af dets store indhold af fedt.
Men er flødeost godt for dig?
Fedtet i mælk kan faktisk have nogle undervurderede fordele, som vi vil tale om senere. Flødeost og dets forskellige typer, såsom pisket, krydret og så videre, bliver også brugt til at tilføje en unik smag til mange søde og salte retter.
Mange personer spiser denne fødevare på grund af dens smag, alsidighed og tekstur. Men ved du, hvad hver portion indeholder? Ved du, hvordan det laves? Læs denne artikel for at få svarene på disse spørgsmål og flere.
Sådan laves flødeost
Som udgivet i Journal of Dairy Science er de rå materialer til at lave denne fødevare en blanding af fløde og mælk. Fløden bliver pasteuriseret og omdannes til meget små fedtdråber. Mælkesyrebakterier tilføjes derefter. Producenter fermenterer derefter osten og gør den mere syrlig.
Efter det tilføjer de salt og bestemte tilsætningsstoffer såsom gelatine, stivelse og andre fortykningsmidler og emulgatorer, der er godkendt af Codex Alimentarius. Som det sidste tilføjes et substans, der gør osten mere fast. Tidsskriftet, Foods, nævner, at det er et enzym af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, som nedbryder mælkeprotein for at fortykne det.
Når det er fast, blandes det hele, før det pakkes koldt eller varmt. Ifølge Codex Alimentarius indeholder det 25 gram mælkefedt per 100 gram i tør form og 67% vand. Andre fedtværdier varierer baseret på tilberedningen.
Er flødeost nærende?
Ifølge FoodData Central of the United States Department of Agriculture og PAHO/WHO indeholder 100 gram flødeost de følgende makro- og mikronæringsstoffer:
- Vand: 54%.
- Fedt: 32%.
- Mættet fedt: 21,43%.
- Protein: 7,1%.
- Kulhydrater: 7,14%.
- Kalorier: 321 kalorier.
- A-vitamin: 300 mikrogram retinol.
- Riboflavin: 0,2 mg.
- Calcium: 71 mg.
- Fosfor: 104 mg.
Dette mejeriprodukt er rigt på fedt, hvoraf 67% er mættet. Det indeholder mindre protein, calcium og fosfor end andre typer ost. Det er rigt på A-vitamin.
Fedtfattig flødeost indeholder 67% vand, 7,8% protein, 8% kulhydrater og 15% fedt. Det indeholder mindre A-vitamin end traditionel flødeost, hvilket er 160 mikrogram.
Det indeholder også 9% mættet fedt og 148 mg calcium. Flødeost indeholder 40% færre kalorier end almindelig ost.
Fedtsyrer
En god del af fedtsyrerne i fløde er meget små, hvilket fremmer optagelsen i tarmene. Professor, Gaspor Ros, kommenterer på, at de kan blive brugt som hurtige kilder til energi.
En af dem er smørsyre, som ifølge tidsskriftet, Hospital Nutrition, gavner cellerne i tyktarmen og forbedrer tarmenes sundhed.
Måske denne artikel også vil interessere dig: Opskrift på tunkroketter med ost
Typer af protein
Fløde indeholder casein og hvedeprotein. En gruppe eksperter nåede enighed om, at disse er af høj biologisk værdi, eftersom de indeholder mange essentielle aminosyrer såsom lysin.
Dets indhold af protein er dog ikke nok til, at det anbefales i en kost rig på protein.
Kulhydrater
Mælkesyrebakterierne, der tilføjes under produktionen, nedbryder de fleste af kulhydraterne i dette produkt. Ifølge tidsskriftet, Agricultural Matters, omdanner disse mikroorganismer laktose til mælkesyre, hvilket gør tarmene i stand til at forebygge væksten af bakterier, der forårsager sygdom.
Vitaminer
Det primære vitamin i flødeost er A-vitamin. Det er vigtigt for udviklingen af synet, knoglevækst og immunsystemet.
En portion giver 84 mikrogram retinol, hvilket repræsenterer 10% af den anbefalede værdi ifølge tidsskriftet, ALAN.
Mineraler
Som med andre typer ost er calcium og fosfor de mineraler, der er flest af. De findes dog i mindre mængder, eftersom de indeholder mindre protein. En portion på 28 gram om dagen dækker knap nok 2% af det anbefalede indtag af calcium.
Kalorier
Traditionel flødeost indeholder mange kalorier. Hvis man smører 28 gram på en skive brød eller en kiks, giver det et indtag på 90 kalorier.
Du skal dermed være forsigtig med energiindholdet af dette produkt i din kost.
Sådan bruger man flødeost i køkkenet
Teksturen og smagen af flødeost er de største kulinære styrker ved dette lækre mejeriprodukt. Man kan bruge det til at lave både søde og salte retter.
Den mest gængse måde at bruge det på er ved at smøre det på kiks, toastbrød eller bagværk, som en ingrediens i fyld, til bagte kartofler og i sandwich.
Man kan også lave nogle lækre dressinger med flødeost og servere dem med pasta, fisk, kylling eller grøntsager. Hvis man kombinerer det med krydderier, vil smagen være utrolig lækker.
I bagværk er det perfekt til fyld og topping såsom til gulerodskage. Is bruger også flødeost som en base kombineret med forskellige frugter. Brownie og cheesecake smager fantastisk, når det laves med dette produkt.
Som Brighenti og andre forskere understreger, gør karaktertrækkene for flødeost det til et ideelt produkt til at forbedre tekstur. Hvis man tilføjer to spiseskefulde til butterdej eller focaccia, får man blødere og rigere resultater.
Man kan udforske køkkenet med denne fødevare. For eksempel vil flødeost gøre en smoothie med frugt eller grøntsager endnu mere cremet. Lad blot din fantasi få frit løb!
Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Opskrift på lækker dip med spinat og flødeost
Fordelene ved flødeost
Foruden dets forsyning af næringsstoffer har dette produkt nogle fordele, som vi vil diskutere nedenstående.
Det kan være et potentielt probiotika
Ifølge World Gastroenterology Organisation (WGO) er probiotika mikroorganismer, som kan forbedre tarmenes tilstand og forstærke immunforsvaret.
Ifølge Journal of Biological and Health Sciences er denne type ost fermenteret med bestemte Lactobacillus, som kan have en probiotisk funktion og anses som sikre. Nogle undersøgelser viser resultaterne af at bruge Lactobacillus caseri som et probiotika i dette produkt for at lave det af optimal kvalitet.
Det er fattigt på laktose
Mange personer tolererer ikke laktose i mælk, eftersom de mangler det enzym, som nedbryder det i tarmene. Det forårsager oppustethed, luft i maven og diarré. Uanset hvad slår tidsskriftet, Nutrients, fast, at nogle intolerante personer kun kan modstå 12 gram laktose om dagen.
28 gram flødeost indeholder op til to gram laktose. Så længe personerne, der lider af laktoseintolerance, indtager det i moderate mængder, bør det ikke forårsage nogen problemer.
Der er dog stadig inden studier af dets effekt hos denne type patienter.
Det er rigt på antioxidanter
Astiasarán og Martínez nævnte i deres bog, at fedt i mælk indeholder carotenoider såsom beta-caroten, lutein og zeaxanthin. Young og Loug kommenterer på dets antioxidante aktivitet, eftersom det blokerer handlingen af frie radikaler og deres mulige celleskade. Nogle carotener har en direkte effekt på øjets sundhed.
Kontraindikationer for flødeost
Har denne fødevare nogen kontraindikationer? Ja, det indebærer de følgende:
Det er et mejeriprodukt fattigt på protein
En normal portion af denne ost indeholder kun to gram protein. Ulig andre typer ost såsom gedeost eller cheddar, som indeholder syv gram per portion, anbefales det altså ikke til en kost rig på protein.
Indtag af mættet fedt
Flødeost er rigt på mættet fedt. En portion på 28 gram dækker 30% af den daglige værdi for et indtag på 2000 kalorier.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler at reducere mættet fedt til mindre end 10% af det totale energiindtag for at forebygge kroniske sygdomme.
Flødeost er rigt på kalorier
Denne fødevare er meget rig på kalorier, hvilket betyder, at den ikke inkluderes i kostplaner til vægttab. Hvis man følger sådan en, bør man undgå retter, hvor det er den primære ingrediens. Eksperter anbefaler at erstatte det med flødeost, der er fedtfattigt.
Det har en meget kort holdbarhed
På trods af det faktum, at flødeost er pasteuriseret og ødelægger mikroorganismer, der kan forårsage sygdomme, nævner Choi og andre forfattere, at dets store indhold af vand kan øge risikoen for smitte og gøre holdbarheden kortere.
Ifølge nogle beviser har det en holdbarhed på to uger og skal opbevares i køleskabet, når det er åbnet.
Er flødeost godt for dig?
De kulinære egenskaber og anvendelser af denne fødevare, det giver smag til forskellige retter, er utvivlsom. Men er flødeost nærende?
I moderate mængder er det en god kilde til energi og A-vitamin, som er fattig på laktose. Man kan erstatte traditionel flødeost, der er rigt på mættet fedt og kalorier, med andre fedtfattige versioner for at gøre det til en del af en sund kost.
Selvom det kan gøre det mere konkurrencedygtigt på markedet for sundhedsfremmende mejeriprodukter, hvis man tilføjer probiotiske bakterier, skal eksperter dog stadig udføre nogle studier af det.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Sainani, M. R., Vyas, H. K., & Tong, P. S. (2004). Characterization of Particles in Cream Cheese. Journal of Dairy Science, 87(9), 2854–2863.
- Guía Práctica de la Organización Mundial de Gstroenterología: Probióticos y prebióticos. 2011. Disponible en: https://www.worldgastroenterology.org/UserFiles/file/guidelines/probiotics-spanish-2011.pdf.
- Manrique Vergara, David, & González Sánchez, María Eugenia. (2017). Ácidos grasos de cadena corta (ácido butírico) y patologías intestinales. Nutrición Hospitalaria, 34(Supl. 4), 58-61.
- Granados-Conde, C., González Cuello, R., Galindo W., Pérez D., Pájaro-Castro, N. Obtención de queso crema con propiedades funcionales suplementado con sólidos de lactosuero e inoculado con Lactobacillus casei. ORINOQUIA. 2016, 20 (2), 40-46.
- Gutiérrez-Méndez, N., Balderrama-Carmona, A., García-Sandoval, S. E., Ramírez-Vigil, P., Leal-Ramos, M. Y., & García-Triana, A. (2019). Proteolysis and Rheological Properties of Cream Cheese Made with a Plant-Derived Coagulant from Solanum elaeagnifolium. Foods (Basel, Switzerland), 8(2), 44.
- Parra H., Ricardo A.; Fonseca S., Eliana G. PARRA H., Ricardo A.; FONSECA S., Eliana G. Características fisicoquímica, proximal y sensorial de un queso tipo crema saborizado. Vitae. 2012,vol. 19, núm. 1, S216-S218.
- Brighenti M, Govindasamy-Lucey S, Jaeggi JJ, Johnson ME, Lucey JA. Effects of processing conditions on the texture and rheological properties of model acid gels and cream cheese. J Dairy Sci. 2018 Aug;101(8):6762-6775.
