Sådan kan man forebygge pludselige dødsfald indenfor sport

Forebyggelse af pludselige dødsfald indenfor sport er blevet et emne af videnskabelig betydning de seneste år. Mest af alt er kardiologer dem, som er mest involveret i søgen efter en måde at opdage det på tidligt, så man kan undgå disse tragedier.
Sådan kan man forebygge pludselige dødsfald indenfor sport

Sidste ændring: 25 februar, 2021

Nyheder om atleter, der dør, mens de motionerer, er ofte blevet delt på sociale netværk og nyhedssider. Som et resultat af det er mange specialister begyndt at diskutere forskellige måder, hvorpå man kan forebygge pludselige dødsfald indenfor sport.

Men er det muligt? Er der virkelig en måde at opdage problemet på i tide for at forebygge dette fatale resultat? Og hvis der er, bør det så ikke være de samme tiltag, som læger følger for den almene befolkning?

I denne artikel vil vi se på dette emne.

Nogle fakta om pludselige dødsfald indenfor sport

Pludselige dødsfald, hvor end det opstår, er, når en ellers sund persons hjerte stopper pludseligt, mens de motionerer eller dyrker sport. Det betyder, at der tilsyneladende ikke er nogen sygdom, som kan forklare hændelsen.

Når der bliver udført obduktioner, finder eksperter dog som regel ud af, at der var noget bag det hele.

Når vi ser på atleter som en generel gruppe, er der ingen betydelig forskel i tilfældene, hvis vi sammenligner dem med resten af befolkningen. Blandt dem, som udfører intens motion, øges tilfældene dog, hvor de når mere end et pludseligt dødsfald per 100.000 person.

Optegnelser rapporterer, at de fleste af disse dødsfald opstår i foråret og om eftermiddagen. Det er de sædvanlige tidpsunkter, hvor konkurrencer finder sted alle steder på jorden.

Når en atlet dør under sport uden nogen åbenlys årsag til dødsfaldet, er der i op til 90% af tilfældene en underliggende kardiovaskulær årsag. Det er meget aldersafhængigt, eftersom risikoen er næsten ikke-eksisterende blandt personer under 35. Hos den ældre befolkning kan tallene dog være så høje som et dødsfald per 18.000 mennesker.

Kvinde på gulv i motionscenter illustrerer pludselige dødsfald indenfor sport

Måske denne artikel også vil interessere dig: Hjerterehabilitering; Aktivitet efter et indgreb

Årsager til pludselige dødsfald indenfor sport

Når alt kommer til alt, er pludselige dødsfald, uanset om de sker indenfor sport eller ej, udløst af en arytmi, som er ventrikulær fibrillation. Ved denne lidelse slår den nederste del af hjertet (ventriklerne) ujævnt, og organet er ikke i stand til at sende blod til vævene.

Åreforkalkning blev fundet som den primære årsag hos de fleste patienter, når der blev udført obduktioner. Det er en ophobning af propper, som sidder i blodårerne, der består af blodlegemer, blodplader, fibrøst væv og kolesterol.

Eksperter mistænker, at når man motionerer, nedbrydes åreforkalkningen og blokerer blodomløbet pludseligt. Når det sker i kranspulsårerne, som er dem, der forsyner hjertet med blod, afskærer de forsyningen af ilt og næringsstoffer. Det endelige resultat her er cellenekrose – celledød.

I en mindre grad er der arvelige årsager, som ikke kan forebygges, ved pludselige dødsfald indenfor sport. Som vi vil se nedenstående, kan de dog også blive opdaget i tide med et elektrokardiogram.

To af de bedst kendte former fra et genetisk synspunkt er:

  • Arytmogen kardiomyopati. Cellerne i hjertet bliver nedbrudt og omdannes fra muskler til fedt. I det lange løb mister disse områder i hjertet funktionalitet og producerer gentagende arytmier især under intens anstrengelse.
  • Hypertrofi. Hos disse patienter øges væggen i hjertet gradvist i størrelse. Det gør det gradvist sværere for blod at forlade ventriklerne og blive spredt ud i kroppen. Når hjertet ikke kan udvide sig mere, opstår pludselige dødsfald.

Hvordan kan man forebygge pludselige dødsfald indenfor sport?

Når man kender årsagerne og måderne, som de opstår på, er det værd at se på, hvordan man kan forebygge pludselige dødsfald indenfor sport. Det første skridt her er næsten altid at udføre en fysisk undersøgelse af alle atleter ved at bruge et elektrokardiogram.

Sandheden er, at af juridiske grunde kræver mange lande denne undersøgelse for at certificere for professionelle aktiviteter. Der er dog på nuværende tidspunkt en betydelig videnskabelig diskussion om dets sande værdi på dette område. I tilfælde af genetik og arv kan testen hjælpe, men åreforkalkning udsender ikke nogen elektriske signaler.

Af den grund er der på nuværende tidspunkt snak om en grundigere medicinsk undersøgelse, som inkluderer flere elementer end blot et elektrokardiogram. Folk beder om en god fysisk undersøgelse med alderspassende laboratorier og muligheden for særlige supplerende metoder, hvis der opstår nogen mistanke.

Vi bliver nødt til at huske, at åreforkalkning er mere hyppigt i en ældre alder, men det er ikke så nemt at opdage. På den anden side gælder de samme anbefalinger for sportsmænd og -kvinder som for den almene befolkning med hensyn til risikofaktorer. På grund af det bør alle overveje de følgende vejledninger:

  • At kontrollere overvægt.
  • Regulere blodtryk og blodsukkerniveauer.
  • Reducere dårligt kolesterol.
  • At følge en sund kost.
  • Undgå alkohol og tobak.
Mand, der ligger på vej, får tjekket sin puls

Forebyggelse på et socialt niveau

Automatiske hjertestartere bør blive installeret på sportsfaciliteter, og personale bør være bekendt med de grundlæggende trin til genoplivning. Ligeledes bør trænere også undervises i genoplivning.

Et advarselssystem er essentielt. Det er essentielt at etablere procedurer til at underrette nødtjenester indenfor sport og andre offentlige virksomheder. Ansatte bør vide, hvordan man udfører disse procedurer hurtigt og præcist.

Det bør være tydeligt på ethvert stadion og fitnesscenter med personer ansvarlige for at ringe, som også er trænet i de trin, de bør tage.

En fjern mulighed, men en, som findes

Hvis vi ser på tallene, kan vi sige, at forekomsten af pludselige dødsfald indenfor sport er lav. Og måske er den lav for den almene befolkning som en helhed. Tallene for personer over 50 år, der udfører intens sport, er dog bemærkelsesværdige.

Af den grund skal denne aldersgruppe være ekstra forsigtig. De skal få lavet regelmæssige tjek og anse dem som vigtige – ikke blot ren formalitet. Læger bør udføre alle de supplerende metoder, der bedes om, og vurdere dem i forhold til den pågældende patient.

Der er også et overordnet ansvar i samfundet især for motionscentre og dem, som organiserer sportsbegivenheder. Elementer, som kan bidrage til at reducere problemet, er blandt andet at have hjertestartere på synlige steder samt at undervise i dette emne og de procedurer, der skal udføres i tilfælde af problemer.

Det kan interessere dig ...
3 situationer hvor du bør undgå at dyrke sport
Bedre Livsstil
Læs den på Bedre Livsstil
3 situationer hvor du bør undgå at dyrke sport

Motion er ikke en moderne vane: Den fysiske aktivitet har altid været vigtig for samfund. Her får du 3 situationer hvor du bør undgå at dyrke sport...



  • Suárez-Mier, M. Paz, and Beatriz Aguilera. “Causas de muerte súbita asociada al deporte en España.” Revista española de cardiología 55.4 (2002): 347-358.
  • Iglesias, Diego Esteban. “Muerte súbita en el deporte.” La Revista del Hospital Italiano de Buenos Aires 36 (2016): 91-98.
  • de Luna, Antoni Bayés, et al. “Actualización de la muerte súbita cardiaca: epidemiología y estratificación del riesgo.” Revista española de medicina legal 44.1 (2018): 5-12.
  • Morentin, Benito, Ma Paz Suárez-Mier, and Beatriz Aguilera. “Muerte súbita por enfermedad ateromatosa coronaria en jóvenes.” Revista Española de Cardiología 54.10 (2001): 1167-1174.
  • Manonelles Marqueta, P., et al. “Estudio de la muerte súbita en deportistas españoles.” Investigación cardiovascular 9 (2006): 55-73.
  • Sitges, Marta, et al. “Consenso para prevenir la muerte súbita cardíaca de los deportistas.” Apunts: Medicina de l’esport 48.177 (2013): 35-41.
  • Aparicio Rodrigo, María, and Enrique Rodríguez-Salinas Pérez. “Dudas sobre la utilidad del cribado masivo con electrocardiograma en deportistas para prevenir la muerte súbita.” Pediatría Atención Primaria 18.71 (2016): 275-278.
  • Serratosa-Fernández, Luis, et al. “Comentarios a los nuevos criterios internacionales para la interpretación del electrocardiograma del deportista.” Revista Española de Cardiología 70.11 (2017): 983-990.
  • de Viguri, Narciso Perales Rodríguez, José Luis Pérez Vela, and Cristina Pérez Castaño. “Respuesta comunitaria a la muerte súbita: resucitación cardiopulmonar con desfibrilación temprana.” Revista Española de Cardiología Suplementos 10 (2010): 21A-31A.
  • Armengol, Juan Jorge González, Antonio López Farré, and Fernando Prados Roa. “Síncope de esfuerzo y riesgo de muerte súbita en deportistas jóvenes: perspectiva clínica y genética.” Emergencias: Revista de la Sociedad Española de Medicina de Urgencias y Emergencias 23.1 (2011): 47-58.