Atrieflimren: Symptomer og årsager

02 juli, 2020
Atrieflimren kan forårsage svaghed, svimmelhed og hjertebanken. Lær mere i denne artikel.
 

Atrieflimren er en arytmi, en hjerterytmeforstyrrelse. Det består af produktionen af unormal og hurtig elektrisk udladning i atrium. Disse udladninger forårsager en hurtigere sammentrækning af atrium. Kun nogle af disse elektriske impulser når derfor ventriklerne. Det får dem til at sammentrækkes uregelmæssigt, hurtigere og mindre effektivt end normalt.

Atrieflimren minder om atrieflagren. Rytmen er dog mere organiseret under flimren end flagren. Det er en relativt gængs lidelse. Faktisk, er forekomsten højst ved midaldrende mænd (60 år gamle).

I denne artikel, vil vi forklare, hvad atrieflimren er, sammen med dets symptomer og årsager.

Hvordan opstår atrieflimren?

Under normale omstændigheder, sammentrækkes hjertekamrene (atria og ventrikler) rytmisk og synkronisk af en elektrisk impuls. Denne impuls opstår i atrium og bevæger sig derefter hen til ventriklen – et hjerteslag. Dets normale frekvens er mellem 50 og 100 slag i minuttet.

Mekanismen ændrer sig dog under en arytmi. Hjertet stopper med at sammentrækkes regelmæssigt. Hvis rytmen er højere end 100 slag i minuttet, så refererer vi til det som takykardi.

Atriaens aktivitet forbliver koordineret, når det kommer til atrieflimren. Problemet er, at atrium sammentrækkes ved en rytme på mere end 250 slag i minuttet. Impulserne kan derfor ikke nå ventriklerne ordentligt.

Faktisk, når ventriklerne kun omkring en ud af to impulser. Dette forårsager en puls på omkring 150 slag i minuttet. I kliniske begreber, er atrieflimren takykardi udløst af makro-reentry.

 

Hvad forårsager atrieflimren?

Atrieflimren er en gængs arytmi hos patienter med basale hjerteproblemer. For eksempel er det mere gængst hos personer med højt blodtryk, iskæmisk hjertelidelse og kardiomyopati. Det kan, dog, også opstå hos personer med et sundt hjerte.

Nogle af årsagerne til denne lidelse er:

  • Som vi nævnte ovenfor, alle tidligere hjertesygdomme. Dette inkluderer sygdomme i hjerteventilerne og koronararterielidelser. Ligeledes, kan kardiomyopatier, som er ændringer i hjertemusklen, have en indflydelse.
  • Højt blodtryk i pulsårerne.
  • Alkoholindtag. Atrieflimren er i særdeleshed forbundet med overdrevet indtag på kort tid.
  • Andre sygdomme såsom lungesygdomme eller hyperthyroidisme.
  • At have lidt af en tidligere myokardieinfarkt. Det kan også opstå hos personer, som har opelvet en revaskularisering af koronararterierne.
  • Nogle typer medicin.
  • Hjernehindebetændelse.

Du vil måske også synes om: Stillesiddende livsstil: Sådan påvirker det hjertet

Symptomer på atrieflimren

Symptomerne vil afhænge af hastigheden, hvorved ventriklerne sammentrækkes. Det mindsker hjertets evne til at pumpe blod. Faktisk, kan symptomer stoppe eller begynde pludseligt.

De mest typiske symptomer er svimmelhed og forstyrret vejtrækning. Andre symptomer er:

  • Svaghed
  • Smerter i brystet, især hos dem, som tidligere har haft hjerteproblemer.
  • Øget puls, bankende og uregelmæssig.
  • Hjertebanken.
  • Forvirring eller besvimelse.
  • Tab af evne til at motionere.

Atrieflimren kan også blive forværret, hvis blodpropper finder sted i atria. Dette kan ske, fordi atria ikke bliver tømt, og stillestående blod ender med at danne propper, når hjertet slår hurtigt.

 

Dele af proppen kan også bryde fri og bevæge sig gennem blodkredsløbet. Hvis disse dele blokerer en pulsåre, kan de føre til iskæmiske problemer i andre områder af kroppen, såsom lungetromboembolisme eller slagtilfælde.

Hvordan stiller læger diagnosen?

Lægen vil først lytte til hjertet og måle pulsen. Frekvensen, symptomer og elektrokardiogrammer er grundlaget for diagnose.

Atrieflimren kan dog være sporadisk. Derfor, kan andre metoder aflæse pulsen i en længere perioder. Højdepunkter:

  • Begivenhedsmonitor (3 til 4 uger)
  • Holter-apparat (24 timers undersøgelse)
  • Implanterbar subkutan monitor (omfattende overvågelse)

Som vi nævnte ovenfor, rammer atrieflimren også som regel personer med eksisterende hjertesygdomme. Læger udfører, derfor, som regel tests såsom ekkokardiografi og angiografi. Ligeledes, udfører de også blodprøver, som en læge bruger til at evaluere aktiviteten i skjoldbruskkirtlen.

Du er måske også interesseret i at læse: Styrk hjertet: 9 tricks til at hjælpe dig

Konklusion

Atrieflimren er en relativt gængs hjerterytmeforstyrrelse. Du bør, derfor, kende til symptomerne og gå til en læge, hvis du bemærker noget mistænksomt. Dette er den bedste måde at undgå mulige problemer med hjertet på.

 
  • Aleteo auricular – Trastornos cardiovasculares – Manual MSD versión para profesionales. (n.d.). Retrieved May 28, 2019, from https://www.msdmanuals.com/es/professional/trastornos-cardiovasculares/arritmias-y-trastornos-de-la-conducción-cardíaca/aleteo-auricular
  • Fibrilación auricular y aleteo auricular – Trastornos del corazón y los vasos sanguíneos – Manual MSD versión para público general. (n.d.). Retrieved May 28, 2019, from https://www.msdmanuals.com/es/hogar/trastornos-del-corazón-y-los-vasos-sanguíneos/arritmias/fibrilación-auricular-y-aleteo-auricular
  • MedlinePlus. Fibriloaleteo auricular. https://medlineplus.gov/spanish/ency/article/000184.htm
  • Fundación Española del Corazón.Tromboembolismo pulmonar.https://fundaciondelcorazon.com/informacion-para-pacientes/enfermedades-cardiovasculares/tromboembolismo-pulmonar.html
  • Fundación Española del Corazón. Holter. https://fundaciondelcorazon.com/informacion-para-pacientes/metodos-diagnosticos/holter.html
  • Manual MSD. Fibrilación auricular y aleteo auricular. https://www.msdmanuals.com/es-ar/hogar/trastornos-del-coraz%C3%B3n-y-los-vasos-sangu%C3%ADneos/arritmias/fibrilaci%C3%B3n-auricular-y-aleteo-auricular
  • Manual MSD. Aleteo auricular. https://www.msdmanuals.com/es-ar/professional/trastornos-cardiovasculares/arritmias-y-trastornos-de-la-conducci%C3%B3n-card%C3%ADaca/aleteo-auricular