Hud mod hudkontakt: Essentielt efter fødslen

Hud mod hudkontakt har altid fundet sted i menneskernes eksistens. På grund af medicinsk fødselspleje forsømmes det dog nogle gange. I denne artikel forklarer vi hvorfor og dets fordele.
Hud mod hudkontakt: Essentielt efter fødslen

Sidste ændring: 14 februar, 2021

Hud mod hudkontakt, som også kaldes kængurupleje, bør blive udført lige efter fødslen. Det består af at placere den nyfødte på moderens mave eller bryst. Sundhedsfagfolkene kan gøre det, selv før navlestrengen er blevet klippet.

Denne handling kan faktisk også udføres dagene efter fødslen. Det har mange fordele både for babyens helbred og for båndet mellem mor og baby. I denne artikel vil vi forklare alt, hvad du skal vide om denne handling.

Hud mod hudkontakt

Hud mod hudkontakt mellem mor og baby efter fødslen er noget, som mennesker har gjort gennem tiderne. Det bliver næsten udført ubevidst, eftersom moderen ønsker at vise sin kærlighed for og beskytte sin nyfødte.

En fødsel er en kompliceret situation for babyen, eftersom den afslutter tilstanden med den ro og tryghed, som de oplevede i månederne i graviditeten. Den første kontakt med deres mor kan derfor få dem til at føle ro og fred. Denne handling er derfor meget vigtig.

Selvom teknikken er gavnlig på mange måder, er mange personer i virkeligheden ikke klar over det. Det blev derfor udført udelukkende baseret på et instinkt. Så snart assisteret fødsel blev til, stoppede mange sundhedsfagfolk med at gøre det.

Mor krammer nyfødt for at opnå hud mod hudkontakt

Sådan udøver man denne teknik med en nyfødt baby

Hud mod hudkontakt består af at placere den nyfødte på moderens bryst eller mave. Sundhedsfagfolk gør det som regel uden at klippe navlestrengen først. De bør placere babyen mod hovedet opad på moderens brystkasse.

Det er ideelt for babyen også at komme i kontakt med moderens brystvorte. De behøver dog ikke at sutte på den. Det bør blive gjort både ved vaginale fødsler og kejsersnit. Eksperter anbefaler at bevare denne stilling i mindst en time.

Det kan endda blive udført i de første dage af babyens liv. Det behøver dermed ikke at ske lige efter fødslen. Det er ideelt at finde det perfekte øjeblik i løbet af dagen til at nyde denne fredelige tid.

Moderen bør også lade brysterne være helt frie for tøj og placere babyen på brystet. Moderen bør dække sig selv og babyen med et tæppe for at undgå at ændre reguleringen af kropstemperaturen. Husk, at i de første dage er systemet, der tilpasser organerne til omgivelserne, stadig under udvikling.

På den måde er det sandsynligt, at de begge vil gå ind i en tilstand af fuldkommen ro. Vi vil nu kommentere på de mange fordele ved dette. Det er dog logisk at gå ud fra, at denne grad af intimitet reducerer stress. Hud mod hudkontakt kan endda hjælpe med hensyn til de temperatursvingninger, vi nævnte ovenstående, eftersom det er et hjælpestof til homøostase.

Måske denne artikel også vil interessere dig: Tegn og symptomer på for tidlig fødsel

Fordelene ved denne teknik

Adskillige videnskabelige artikler har de seneste år studeret fordelene ved hud mod hudkontakt. Ifølge et studie udgivet i Cochrane Library  reducerer hud mod hudkontakt mellem mor og baby gråd og forbedrer interaktionen mellem mor og baby.

Eksperter siger, at det øger det kærlige bånd mellem de to betydeligt. For eksempel forstår moderen bedre babyens signaler, og kommunikationen bliver mere flydende. Moderen er dermed i stand til at reagere på babyens behov.

Ifølge en artikel fra Pontificial Catholic University of Chile reducerer det faktisk muligheden for efterfødselsdepression. Det lader ligeledes til, at det reducerer antallet af dage på sygehuset efter fødslen.

En anden fordel, vi nævnte ovenstående, er reguleringen af babyens temperatur. Med andre ord hjælper det med at opretholde passende homøostase i kroppen, hvilket er essentielt i dette stadie i livet for normal udvikling.

Som det sidste indikerede et studie fra Enfermería Universitariaat kontakt gennem hud mellem mor og baby efter fødslen fører til større initiativ til at amme. 

Det kommenterer også på, at det fremmer sammentrækningen af livmoderen, og at det reducerer risikoen for infektioner, hvilket fører til reduceret anvendelse af lægemidler af kvinder i perioden efter fødslen.

Mor sover med nyfødt baby

Vi anbefaler, at du læser: Hvordan man bader en nyfødt

Hud mod hudkontakt hver gang, det er muligt

Kængurupleje er naturligt og instinktivt i tiden efter fødslen. Både mor og baby får gavn af det. Det er dog sandt, at det har sine ulemper.

En udgivelse i Progresos de obstetricia y ginecología forklarer, at i lige netop det øjeblik kan der også opstå komplikationer, som kan sætte babyens liv i fare. Det er for eksempel muligheden for hedeture. Denne teknik bør dog alligevel blive udført.

Hvis du skal have en baby, bør du derfor prøve at læse mere om denne teknik, og hvordan man udfører den. Efter fødslen bør du også nyde den første kontakt med din nyfødte. På den måde kan du sikre dig, at denne første kontakt med den ydre verden ikke er traumatiserende for din nyfødte.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Brundi M, Ma, G., & Am, L. (n.d.). CONTACTO PIEL A PIEL MADRE/HIJO PREMATURO. CONOCIMIENTOS Y DIFICULTADES PARA SU IMPLEMENTACIÓN.
  • Martínez-Martínez, T., & Damian-Ferman, N. (2014). Beneficios del contacto piel a piel precoz en la reanimación neonatal. Enfermería Universitaria, 11(2), 61–66. https://doi.org/10.1016/s1665-7063(14)72666-1
  • Biblioteca Cochrane Plus, L., & con, contacte. (n.d.). Contacto piel-a-piel temprano para las madres y sus recién nacidos sanos.
  • Rodriguez-Alarcón Gómez, J., Elorriaga, I., Fernández-Llebrez, L., Fernández, A., Avellanal, C., & Sierra, C. (2011). Episodios aparentemente letales en las primeras dos horas de vida durante el contacto piel con piel. Incidencia y factores de riesgo. Progresos de Obstetricia y Ginecología, 54(2), 55–59. Retrieved from https://medes.com/publication/64855
  • Raies, C. L., Doren, F. M., & Torres, C. U. (2012). Efectos del contacto piel con piel del recién nacido con su madre. Index de Enfermeria. Fundación Index. https://doi.org/10.4321/s1132-12962012000300007
  • Abdulghani, Nawal, Kristina Edvardsson, and Lisa H. Amir. “Worldwide prevalence of mother-infant skin-to-skin contact after vaginal birth: A systematic review.” PloS one 13.10 (2018): e0205696.
  • Guala, Andrea, et al. “Skin-to-skin contact in cesarean birth and duration of breastfeeding: A cohort study.” The Scientific World Journal 2017 (2017).
  • Safari, Kolsoom, et al. “The effect of mother and newborn early skin-to-skin contact on initiation of breastfeeding, newborn temperature and duration of third stage of labor.” International breastfeeding journal 13.1 (2018): 32.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.