Hvis du forstår, at et barn med ADHD ikke er et problem, men snarere en særlig tilstand, kan du bedre fokusere dine strategier og gribe ADHD an på den rigtige måde.
At have et barn med opmærksomhedsforstyrrelses- og hyperaktivitetslidelse (ADHD) kan være en daglig udfordring, der omfatter frustrerende og stressende øjeblikke. Men selv om det kan virke svært, kan nogle enkle strategier være med til at gøre det lettere at give dit barn den bedste opvækst. Forældrene skal vide, hvordan de kan håndtere ADHD effektivt.
Normale rutiner i hjemmet fungerer måske ikke, hvis dit barn har ADHD. Desuden er traditionelle opdragelsesmetoder ikke altid effektive. Derfor skal forældre og pædagoger forstå, at børn med denne tilstand har anderledes behov og reaktioner.
Vi kan ikke forvente, at vores børn ændrer sig. Vi skal snarere justere og tilpasse os for at hjælpe vores børn med ADHD med at trives.
Karakteristika for børn med ADHD
For at kunne håndtere ADHD effektivt skal vi forstå karakteristika for børn med denne tilstand. For det første opfører ikke alle børn med ADHD sig på samme måde. De symptomer, der opstår, kan variere i intensitet og kan endda vise sig uafhængigt af hinanden. Faktisk viser de fleste børn med ADHD kun en af to grupper af symptomer.
De tre vigtigste kendetegn ved ADHD er hyperaktivitet, opmærksomhedsunderskud og impulsivitet. Desuden har de hver især deres egne særlige undersymptomer.
Børn med ADHD har en tendens til at udvise mindst nogle af de symptomer, der er relateret til hyperaktivitet, opmærksomhedsunderskud eller impulsivitet.
Hyperaktivitet
Rastløshed: Børn med ADHD kan have svært ved at holde sig i ro.
Har svært ved at være opmærksom i en længere periode.
Bliver let distraheret af stimuli i omgivelserne.
Er ikke opmærksom på detaljer.
Har en tendens til ikke at følge ordrer eller instruktioner.
De er uorganiserede og har svært ved at organisere opgaver.
Ofte glemmer de, hvor de har lagt ting.
De kan skifte emne på måder, der ikke synes at give mening.
Impulsivitet
Utålmodighed.
De handler impulsivt uden at tænke over, hvad de vil gøre.
Har en tendens til at afbryde andres aktiviteter og samtaler.
Tager ofte fat i alle genstande, der er inden for deres rækkevidde.
Reagerer på aggressive eller dominerende måder.
Afvisning af at lade andre kontrollere dem eller dominere dem.
Desuden har 70 % af dem, der lider af ADHD, andre samtidige lidelser. F.eks. er angst, depression, posttraumatisk stresslidelse osv. almindelige.
Sådan kan du håndtere ADHD effektivt: Hvad du skal og ikke skal gøre
Nogle justeringer i den måde, hvorpå forældre forholder sig til deres børn, kan have en meget positiv effekt på adfærden. Det kan også hjælpe dem til bedre at håndtere situationer, der opstår. Samtidig kan nogle teknikker, der virker i traditionel opdragelse, have negative virkninger hos børn med ADHD.
Brug ikke straffe
Hos børn med ADHD giver positiv forstærkning bedre resultater end straf.
Når børn med ADHD ikke adlyder instruktioner eller gør noget, de ikke bør gøre, skyldes det i de fleste tilfælde distraktion. Med andre ord er det ikke en handling baseret på oprør eller bevidst ulydighed.
Dr. Rusell Barkley, en psykolog med speciale i ADHD, bekræfter, at straf kun er en kortsigtet løsning. I det lange løb mister børn motivationen til at gøre de ting, som folk beder dem om. De føler lige så meget vrede og frustration. De glemmer hurtigt lektien og lærer i stedet at være aggressive.
Brug underholdning og specifik motivation til børn med ADHD
En undersøgelse foretaget af Ohio University viste, at underholdning og belønninger giver positive belønninger. Hvis du vil have dine børn med ADHD til at gøre noget specifikt, så gør det sammen med dem de første par gange. Lykønsk dem med det derefter, når de gør det på egen hånd.
Børn med ADHD kan have svært ved at forstå og huske hjemmets regler og regler om adfærd. Det kan tage tid at lære dem og internalisere dem, og det er endnu sværere, hvis de ændrer sig. Selvfølgelig vil du begå fejl undervejs, men undgå at ændre og tilføje nye regler hele tiden.
Sæt klare regler og giv plads til fleksibilitet
Reglerne skal være klare, enkle og lette at følge. Du kan skrive dem på et stykke papir og placere dem et synligt sted. Husk så, at indlæringsprocessen ikke sker fra den ene dag til den anden. Derfor skal du være fleksibel og tålmodig, når det gælder om at acceptere fejl. Husk også at belønne præstationer på en eller anden måde og undgå straffe.
Individualisér ikke problemer
Når du har et problem – dine børn med ADHD adlyder ikke eller har ikke fulgt instruktionerne – modstå da fristelsen til at give dem skylden. Undgå at kalde dem fraværende eller dovne.
Lad også være med at irettesætte dem for det, de gjorde eller ikke gjorde, med sætninger som “Hvorfor gjorde du ikke dette?” eller “Hvorfor gjorde du dette?”. Det er mere sandsynligt, at dit barn ikke vil have en grund og vil føle sig endnu mere frustreret.
Arbejd som et team, når du vil håndtere ADHD
Forsøg ikke at give barnet skylden. Søg i stedet efter løsninger sammen og invitér dit barn til at være en del af løsningen.
Brug sætninger som “Vi har et problem. Hvordan kan vi løse det?”. Tillad børnene at foreslå, hvilke tiltag der skal iværksættes, og hvis de har ret, så beløn dem verbalt. Hvis de ikke kommer med det bedste svar, må du ikke nedgøre dem. Vejled dem snarere i retning af en passende løsning.
“Men når du går sammen med dit barn om at løse forskellige negative adfærdsproblemer, skaber du et miljø, hvor dit barn føler sig elsket og støttet på trods af sine mangler“, forklarer Carol Brady, der er børnepsykolog.
Sig ikke nej uden at tænke dig om
Nogle gange er du nødt til at sige nej, men det er bedst at tænke dig lidt om, før du bare siger nej med det samme. Nogle gange er et “nej” et produkt af vores egne bekymringer og vores ønske om kontrol snarere end et ægte behov. Derfor er det bedst at spørge sig selv, om der er et andet muligt svar.
En anden ting at overveje er, at børn med ADHD er tilbøjelige til at gøre oprør. Dette er forståeligt, da et overskud af negative svar stimulerer denne form for adfærd.
Sig nej ved at sige ja
Hvis du er sikker på, at svaret skal være “nej”, så find en kreativ måde at svare på ved at bruge et “ja”.
Kom med et forslag og giv mulighed for forhandling, og motivér dit barn ved at lade ham eller hende deltage i dette nye forslag. Det betyder ikke, at du aldrig kan give et negativt svar, men du bør finde en venlig måde at gøre det på.
Vær ikke fleksibel med sengetid
Børn med ADHD har en tendens til at have svært ved at falde i søvn. Og når de ikke får nok søvn, øges deres hyperaktivitet og distraherbarhed.
Det er logisk at tro, at du skal lade dem sove, når de er trætte. Men hvis du gør det, får de ikke nok søvn og får derfor ikke den hvile, som deres hjerne og krop har brug for. Når de er trætte, inden det er tid til at gå i seng, skal du finde andre aktiviteter, der kan fange deres opmærksomhed.
Det er vigtigt at skabe en søvnrutine. Uanset om det er middagslur eller sengetid, skal du fastsætte et bestemt tidspunkt til at gå i seng. Sluk lyset, hold huset så roligt som muligt, og hjælp dit barn med at falde i søvn.
Undgå slik, koffeinholdige drikkevarer og andre stimulerende stoffer, og sluk for tv’et. Kort sagt, skab et ritual, før dit barn går i seng.
Andre overvejelser om, hvordan man kan håndtere ADHD
Tal med din læge om medicinering
Udviklingen inden for medicinering af ADHD gør det muligt at kontrollere mange af symptomerne effektivt.
Hvis dit barns læge anbefaler nogen form for medicin, skal du være streng med hensyn til indgivelsen af den. Medicin er meget nyttig, når det drejer sig om at kontrollere symptomerne. Hvis du er i tvivl eller har bekymringer, skal du sørge for at drøfte dem med lægen.
Skab en specifik motionsrutine som en måde at håndtere ADHD på
Fysiske aktiviteter kan hjælpe børn med ADHD med at forbrænde overskydende energi. Desuden hjælper det dem med at fokusere og reducerer deres impulsivitet.
Opdel opgaver i mindre dele for at håndtere ADHD
Ting, der kan virke enkle for alle andre, kan virke som en stor kamp for børn med ADHD. Derfor er det bedst at opdele opgaverne i mindre aktiviteter, som er lettere for børnene at håndtere.
Hjælp dem med en skriftlig dagsorden med disse aktiviteter, og del dem op efter farve. På den måde bliver de lettere at skelne, så børnene kan krydse dem af som individuelle opgaver. Lav ikke bare en liste, som dit barn vil anse for umulig at håndtere.
Begræns distraktioner
Skab et afslappet miljø, der er fri for mulige synlige distraktioner, især nær sengetid eller studietid.
Alt i omgivelserne for børn med ADHD kan fange deres opmærksomhed. Skab så vidt muligt særlige rum til deres aktiviteter.
Sæt ikke et tv eller videospil i det rum, hvor de sover eller laver lektier. Læg også legetøjet væk, når det er tid til at gå i seng, og sluk for tv’et, når I spiser.
Hold pauser som en del af at håndtere ADHD
Både børn med ADHD og deres forældre har brug for at holde pauser. Børn har brug for at holde en pause midt i deres aktiviteter for at undgå at føle sig overvældet.
Det er heller ikke godt for børn at være konstant afhængige af deres forældre. De skal lære at stole på sig selv. I mellemtiden har du brug for noget fritid til at slappe af og ikke føle dig tynget ned.
Henvend dig til en professionel for at få hjælp til at håndtere ADHD
Selv hvis du tror, at du kan klare det selv, må du erkende, at du måske har brug for hjælp. En psykolog, der har specialiseret sig i ADHD, vil give dig redskaber, der vil åbne en verden af muligheder for dit barn.
Du kan også søge hjælp i dit hjem hos specialiserede barnepiger. Dette vil give dig mulighed for at hvile dig og bruge tid på andre aktiviteter og ansvarsområder i vished om, at dit barn er i trygge hænder.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Quintanar Rojas, L., Gómez Moya, R., Solovieva, Y., & Bonilla Sánchez, M. D. R. (2011). Características neuropsicológicas de niños preescolares con trastorno por déficit de atención con hiperactividad. Revista CES psicología, 4(1), 16-31. https://www.redalyc.org/pdf/4235/423539418003.pdf
