Hvorfor er det, at nogle børn bliver uvenner med deres forældre?

Manglende kommunikation under opvæksten og endda traumatiske oplevelser kan være grunde til, at nogle børn beslutter sig for at glemme deres forældre. Lad os se nærmere på nogle af de årsager, der kan føre til dette, og hvordan man kan styrke båndet til sine forældre i voksenalderen.
Hvorfor er det, at nogle børn bliver uvenner med deres forældre?

Sidste ændring: 10 juli, 2024

I overgangen til voksenlivet er det almindeligt, at familiedynamikken undergår betydelige forandringer. En af de realiteter, der er dukket op i dagens samfund, er børn, der bliver uvenner med deres forældre. Det er et komplekst fænomen, der fortjener at blive udforsket i dybden.

Der er flere årsager til denne begivenhed, lige fra situationer som traumer eller forskelle i tro til indflydelse fra andre og venner, og selvom denne afstandstagen kan skabe bekymring og forvirring, kan forståelse af oprindelsen og konsekvenserne kaste lys over dette problem.

Hvad er årsagerne til børns afstandtagen?

Før vi dykker ned i de vigtigste årsager til børns afstandtagen, er det vigtigt at huske, at dette fænomen ikke skal fortolkes som en simpel undladelse af at tage ansvar ved alle lejligheder. I stedet kan det forstås som et udtryk for personlig vækst. Børn søger at finde deres egen stemme, uafhængighed og lykke.

Med dette i tankerne vil vi dele nogle situationer med dig, som ofte er årsagen til disse “brud” i familien, og som kan give dig mulighed for at evaluere og træffe foranstaltninger til at styrke din families kommunikation.

Vi tror også, at du vil have glæde af at læse denne artikel: Mobning i familien: Hvordan man genkender og håndterer det

Traumatiske oplevelser og behovet for at lægge afstand mellem forældre og børn

Forholdet mellem forældre og børn er afgørende for dannelsen af identitet og selvopfattelse. Men når traumatiske oplevelser præger barndommen, kan dette bånd blive skrøbeligt. Nogle gange vælger børn at distancere sig som en måde at hele fortidens sår på.

I denne proces er søgen efter uafhængighed flettet sammen med behovet for at etablere sunde grænser for at beskytte deres følelsesmæssige velbefindende.

Undersøgelser har vist, at de hyppigste årsager til disse traumer kan omfatte forældrenes separation, nære familiemedlemmers død, udsættelse for vold i hjemmet og misbrugsproblemer, samt at have været hovedperson eller vidne til vold i hjemmet og at leve med en familie med flere problemer.

Familiemiljøet spiller også en vigtig rolle. Et svagt eller usundt familiesystem kan føre til løsrivelse og en følelse af ensomhed i voksenalderen.

I forhold til forældrenes sepration kan dette udløse problematiske faktorer såsom manipulation af børn til at fremsætte påstande om den anden forælder. Når en af parterne i separationen finder en ny partner, og barnet ikke sympatiserer med denne partner, kan det også føre til fremmedgørelse.

Hvordan separationen håndteres, og hvordan kommunikationen etableres mellem forældre og børn i denne proces, kan have stor indflydelse på udviklingen af forholdet mellem dem.

Tvungen migration og geografisk afstand

I en stadig mere globaliseret verden kan jobmuligheder, politiske og sociale konflikter samt andre faktorer få folk til at søge et liv på steder, der ligger fjernt fra deres oprindelsessted. Selvom denne situation ofte er uundgåelig, kan den have en dybtgående indvirkning på familierelationer.

Tvungen migration, som følge af situationer som væbnet konflikt, politisk forfølgelse eller naturkatastrofer, kan føre til brat adskillelse mellem forældre og børn. Behovet for at søge sikkerhed og et bedre liv kan få familiemedlemmer til at sprede sig til forskellige regioner eller endda lande. Det fører til et brud i den tætte sameksistens og gør det umuligt at opretholde regelmæssig kontakt.

På den anden side kan geografisk afstand også opstå på grund af jobmuligheder i fjerne områder. Mange gange flytter børn til forskellige byer eller lande for at forfølge deres professionelle og uddannelsesmæssige mål.

Derudover spiller det økonomiske aspekt også en afgørende rolle her. Udgifterne til flybilletter og andre rejserelaterede udgifter kan gøre det vanskeligt at besøge forældre, der bor langt væk, regelmæssigt.

Forskelle i værdier og løbende skænderier er grunde til, at børn bliver uvenner med deres forældre

Med voksenlivet følger dannelsen af personlige værdier og overbevisninger, som kan afvige fra dem, der blev indpodet under opdragelsen. Når besøg hos forældrene udløser konstante skænderier, kan nogle børn vælge at udskyde deres møder for at undgå unødvendige spændinger. Det er i denne proces, at de lærer at sætte grænser og beskytte deres egen sindsro.

Forskelle opstår normalt fra ungdomsårene og frem, da det er på dette tidspunkt, at barnet søger uafhængighed, ud over det tilknytningsbånd, der er blevet dannet under opdragelsen. Det er her, familiemiljøet og respekten fra forældrene har den største indflydelse på, hvordan forholdet vil være i fremtiden.

Undersøgelser er positive i denne forstand. De beskriver, at generationskløften har mindre og mindre indflydelse på familiebrud, fordi den ideologiske kløft mellem forældre og børn i modsætning til tidligere årtier bliver stadig mindre, da emner som religion, politik og seksualitet, som tidligere var tabu, bliver taget op.

Kunne du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Hvad man kan forvente efter en skilsmisse

Konflikter med partnere og spændinger i forholdet

Kærlighed og romantiske forhold kan skabe komplikationer i båndet mellem forældre og børn. Værdisammenstød og vanskeligheder med at acceptere de valgte partnere kan udløse en gradvis afstandtagen. Forældrenes modstand mod forholdet eller partnernes utilfredshed med deres elskedes familie kan lægge pres på familiebåndene. Det kan få nogle til at reducere hyppigheden for besøg.

Børn eller forældre med psykiske problemer eller vanskelige personligheder

Familiekonteksten kan være udfordrende for børn, der kæmper med psykiske problemer eller har vanskelige personligheder – eller især børn, der har forældre med disse problemer.

Den komplekse dynamik, der opstår i disse tilfælde, kan påvirke forholdet til forældrene negativt. Personlighedsforstyrrelser og andre tilstande kan påvirke folks beslutningstagning og bidrage til distancering som en beskyttende foranstaltning.

Faktisk har det vist sig, at manglen på forening og kommunikation i en familie kan afspejle forældre med tilfælde af depression. Det resulterer normalt i børn med følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer. Det genererer en progressiv nedbrydning af relationer.

Forældres præferencer og yndlingssøskende kan føre til, at børn bliver uvenner med deres forældre

Dynamikken med foretrukne børn kan udløse vrede og konflikter i familien. Når forældre favoriserer et barn frem for andre, kan familiebåndene lide skade, og ligeværdigheden kompromitteres. Følelsen af at være dårligt stillet kan påvirke nogle børns beslutning om at distancere sig for at finde deres egen identitet og værdi uden for dette mønster.

Vigtigheden af balance og kommunikation, når børn bliver uvenner med deres forældre

Selv om der kan være mange årsager til, at forældre og børn ikke kan enes, er det vigtigt at bevare et afbalanceret perspektiv. I må erkende, at det moderne familieliv byder på udfordringer og muligheder. Det giver begge parter mulighed for at reflektere over deres rolle i forholdet.

Åben og ærlig kommunikation, hvor bekymringer og forventninger deles, kan bane vejen for gensidig forståelse og omdefinering af forholdet på voksnes præmisser.

Sådan opretholder du et sundt forhold, når du genforenes med dine familiemedlemmer

Forsoning og styrkelse af båndet mellem forældre og børn er ønskelige mål for begge parter. For at opnå dette er det vigtigt at etablere et solidt fundament af kommunikation og gensidig forståelse. Her er nogle tips, der kan hjælpe jer med at få mest muligt ud af jeres tid sammen.

  • Hold kommunikationen åben: Udtryk dine tanker og følelser ærligt og respektfuldt. Lyt aktivt til de andre parter, og giv dem mulighed for at udtrykke deres synspunkter.
  • Udtryk klare forventninger: Før mødet skal I diskutere de emner, der kan skabe konflikt under besøget. I skal sætte grænser, der sikrer fred i familien.
  • Søg gensidig respekt: Anerkend forskelle og individuelle perspektiver, og undgå at dømme og konstant kritisere.
  • Søg kvalitetstid: I stedet for at fokusere på mængden af besøg, så prioritér kvaliteten af den tid, I tilbringer sammen. Deltag i meningsfulde aktiviteter og nyd de delte øjeblikke.
  • Udtryk taknemmelighed: Anerkend og værdsæt den indsats og de ofre, som hvert familiemedlem har gjort. Bevar en tilstand af taknemmelighed for kærlighed og støtte.

Forældre-barn-forholdet er en kompleks dans af kærlighed, udfordringer og personlig udvikling. Der kan være mange forskellige grunde til, at børn bliver uvenner med deres forældre. Men muligheden for at genopbygge båndene er altid til stede. Ved at indtage en åben, empatisk og engageret holdning er det muligt at opdyrke et nærende og meningsfuldt forhold, der vil vare i mange år fremover.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Cantón-Cortés, D., Cortés Arboleda, M. D., & Cantón Duarte, J. (2010). Experiencias traumáticas, ambiente familiar y ajuste psicológico. Revista INFAD de Psicología International Journal of Developmental and Educational Psychology, 1(1), 363-369. https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=349832324039
  • Montañés-Sánchez, M., Bartolomé-Gutiérrez, R., Montañés-Rodríguez, J., Parra-Casado, M. (2008). Influencia del contexto familiar en las conductas adolescentes. Revista de la Facultad de Educación de Albacete. https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=3003557
  • Weissman, M. M., Wickramaratne, P., Nomura, Y., Warner, V., Pilowsky, D., & Verdeli, H. (2006). Offspring of depressed parents: 20 years later. The American journal of psychiatry163(6), 1001–1008. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16741200/

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.