Hyperemesis gravidarum: Alvorlig graviditetskvalme
Hvis du i de første måneder af graviditeten oplever kvalme eller opkastninger om morgenen, er det helt normalt. Men når dette er konstant eller forværres, kaldes det hyperemesis gravidarum.
Der kan også være andre ledsagesymptomer, såsom svimmelhed, takykardi, dehydrering og vægttab. Hvis der ikke gribes ind, kan kvindens eller fostrets helbred blive påvirket.
Hvad betyder hyperemesis gravidarum?
Hyperemesis gravidarum er betegnelsen for alvorlig graviditetskvalme, der forekommer hyppigt eller overdrevent ofte, sammen med andre symptomer, som vi vil gennemgå nedenstående. Selv om det ofte kaldes “morgenkvalme”, kan det faktisk forekomme på alle tidspunkter af dagen.
Kvalme opstår derimod normalt mellem uge 6 og 8 i graviditeten og har en tendens til at forsvinde, når du går ind i andet trimester.
Hyperemesis gravidarum varer derimod længere. Nogle gange forsvinder det i uge 20, men andre gange varer det hele graviditeten igennem.
Forekomsten af denne tilstand kan variere. Ifølge forskning lider ca. 70 % af gravide af kvalme, men mellem 0,3 % og 2 % af tilfældene er forværret. Det er muligt, at flere er ramt, da det sandsynligvis ikke er alle, der går til lægen.
Symptomer på hyperemesis gravidarum
Udover den stærke kvalme om morgenen eller på andre tidspunkter af dagen, ledsaget af opkastninger og forstyrrelser i fordøjelsessystemet, kan der forekomme andre symptomer ved hyperemesis gravidarum, som f.eks:
- Svært ved at spise eller drikke.
- Overdreven spytdannelse.
- Dårlig smag i munden.
- Vedvarende tørst.
- Øget følsomhed over for lugte.
- Lav urinproduktion.
- Forstoppelse.
- Lavt blodtryk.
- Takykardi.
- En følelse af svimmelhed.
Du er måske også interesseret i: Placentas placering: Hvad betyder det i graviditeten?
Årsager og tilknyttede risikofaktorer
Kvalme under graviditet menes at være forårsaget af en stigning i produktionen af humant choriongonadotropin (hCG), der frigives af moderkagen. Begyndelsen af symptomerne svarer til en hurtig stigning i dette stof.
Man mener også, at andre hormoner kan være involveret. Disse omfatter bl.a. kortisol, prostaglandiner, østrogener (forbundet med øget olfaktorisk følsomhed) og progesteron (påvirker tarmbevægelser).
Den nøjagtige årsag til forværringen af kvalme og opkastninger er ukendt. Der er dog blevet identificeret nogle risikofaktorer, der er forbundet med hyperemesis gravidarum:
- Personlig og familiemæssig historie.
- Tilbøjelighed til at lide af svimmelhed (køresyge) eller migræne.
- En flerfoldsgraviditet.
- Molagraviditet.
- Gestationel trofoblastsygdom.
- Lavt blodsukkerniveau.
- Tilstedeværelse af Helicobacter pylori.
- Overvægt eller fedme.
- Stress.
Kvalmen i denne tilstand er overdreven og gør det svært for kvinden at spise, så det betragtes som risikabelt for graviditeten.
Endnu en god artikel: Mundhygiejne under graviditet: Hvad skal du vide?
Diagnosticering af hyperemesis gravidarum
Diagnosen stilles ved at tage hensyn til patientens historie og ved at foretage både anamnese og en detaljeret fysisk undersøgelse. Fosterets tilstand og tilstedeværelsen af dehydrering vurderes.
Ved udelukkelse bør kvalme og opkastninger udelukkes, hvis de er relateret til andre tilstande i fordøjelsessystemet eller det endokrine system eller til neurologiske eller psykologiske problemer. Flere sygdomme kan forårsage disse symptomer.
Med hensyn til undersøgelser anbefales bl.a. blod- og urinprøver, ultralyd og nyrefunktionstest.
Behandlingsmuligheder
Behandlingen af hyperemesis gravidarum vil afhænge af, hvor stærk kvalmen er. Med andre ord, hvor alvorlige symptomerne og konsekvenserne er.
Intravenøs eller sondeernæring
En af de første foranstaltninger kan omfatte ophør af fødeindtagelse og indgivelse af væske via sonde eller intravenøst. Afhængigt af behovene vil elektrolytter, vitaminer samt medicin blive administreret.
Når patienten er stabiliseret, kan hun genoptage væskeindtagelsen. Hvis det tolereres, begynder hun meget gradvist at indtage fast føde igen.
Medicinering
Blandt de lægemidler, der kan gives, altid efter lægelig anbefaling, er B-vitamintilskud, antihistaminer og antiemetika eller prokinetika, f.eks. doxylamin, promethazin eller metoclopramid.
Hvis denne behandling er ineffektiv, kan der gives kortikosteroider (f.eks. methylprednisolon). Disse bør dog anvendes med forsigtighed, i en kort periode og med den mindste dosis.
Beslutningen om at anvende medicin er i nogle tilfælde kompliceret, da de ikke altid er uden virkninger for fosteret eller moderen. Derfor bør det kun ske, når det vurderes, at de potentielle fordele opvejer de mulige risici.
Naturmedicin
Nogle naturlægemidler kan anvendes, når lægen har givet tilladelse hertil. I denne henseende viser forskning, at ingefærpræparater er blevet afprøvet med succes, når man har forsøgt at håndtere visse symptomer ved hyperemesis gravidarum.
Andre alternative muligheder
Muligheder som psykoterapi, afslapningsteknikker og akupressurbånd kan overvejes, især når psykiske problemer er involveret i udviklingen af denne tilstand.
Kosttilpasninger
Det anbefales at være opmærksom på fødevarer, hvis lugt eller smag kan være relateret til kvalme og opkastning. Undgå dem så vidt muligt.
Det er også tilrådeligt at erstatte store måltider med mindre, hyppigere måltider. I stedet for tre store måltider bør du spise ca. seks små måltider plus snacks.
Derudover bør du undgå krydret og stærk mad samt stegte fødevarer og koffein. I stedet er småkager, grøntsagsmos og næringsrige smoothies med frugt gode muligheder.
Hvad angår væsker, bør de indtages hyppigt, om end i små mængder. Du bør dog ikke drikke noget til måltiderne, men rigeligt på andre tidspunkter.
Som det sidste er det bedre ikke at gå i seng umiddelbart efter at have spist, men at vente lidt. Du bør heller ikke udskyde måltiderne eller gå længe med tom mave.
Generelle foranstaltninger
Ud over medicin kan nogle foranstaltninger som f.eks. følgende være nyttige:
- At bede en anden om at lave mad.
- Få masser af hvile og undgå stress.
- Børstning af tænder efter at have spist.
- Tage medicin om aftenen og ikke om morgenen.
- Undgå stærke lugte, f.eks. parfume.
- Ikke at bære tøj, der trykker på maven.
- Undgå lyde, skarpt lys og at køre i bil.
Frisk mad er altid den bedste løsning, men det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, om det giver anledning til ubehag, kvalme eller er ledsaget af en stærk lugt.
Risici, komplikationer og konsekvenser
Generelt er prognosen ved hyperemesis gravidarum god, og komplikationer er ret sjældne. Man bør dog stadig være forsigtig, og lægens anbefalinger bør følges.
Der er observeret en øget forekomst af galdeblæreproblemer og nyre- og leverskader under og efter graviditeten. Der kan også forekomme nethindeblødning.
Tilstande som følge af hyperemesis gravidarum er oftest forbundet med dehydrering og vægttab. Dette kan føre til anæmi.
Andre konsekvenser opleves også socialt, mentalt eller psykosomatisk, hvilket påvirker kvindens livskvalitet. Det drejer sig bl.a. om træthed, angst og modløshed.
Hvad angår virkningerne for fosteret, er hyperemesis gravidarum forbundet med for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og en lille baby. Der kan også forekomme elektrolytforstyrrelser.
Hvis kvalme, opkastninger og vægttab fortsætter på trods af behandling og forholdsregler, kan der træffes yderligere foranstaltninger.
Hvornår skal jeg gå til lægen, hvis jeg har mistanke om hyperemesis gravidarum?
Følgende er advarselstegn, som du skal være opmærksom på, og i disse tilfælde skal du straks kontakte din læge:
- Kvalme i løbet af dagen.
- Hyppige opkastninger: 4 eller flere gange på 24 timer.
- Ikke at kunne holde maden nede.
- Svimmelhed eller besvimelse.
- Mavesmerter.
- Vægttab på mere end 2,5 kg.
- En følelse af forvirring.
Hvis du oplever stærk kvalme, kan det være mere end blot et forbigående ubehag. Og selv om komplikationer i forbindelse med hyperemesis gravidarum ikke er alt for almindelige, kan det aldrig skade at forsøge at forebygge yderligere komplikationer. Det er muligt, men årsagerne til tilstanden er ikke altid klare.
De foranstaltninger, der skal træffes, vedrører den daglige pleje: Indtagelse af vitaminer og folinsyre, spisning på de rigtige tidspunkter og regelmæssigt og forsøg på at undgå det, der forårsager kvalmen.
Flere af disse foranstaltninger har at gøre med en ændring af vaner. Kort sagt er det alt det, vi skal gøre for at sikre et sundt liv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ezpeleta1 J, López Cousillas A. Enfermedad trofoblástica gestacional. Aspectos clínicos y morfológicos. Rev Esp Patol. 2002; 35(2): 187-200
- Fejzo M, Ingles S, Wilson M, et al. High prevalence of severe nausea and vomiting of pregnancy and hyperemesis gravidarum among relatives of affected individuals. European Journal of Obstetrics & Gynecology and Reproductive Biology. 2008; 141(1): 13-17.
- González-González A, Álvarez-Silvares E, Veiga-Vázquez A, Gómez-Mosquera M. Síntomas y signos digestivos durante la gestación: náuseas y vómitos/hiperémesis gravídica. SEMERGEN – Medicina de Familia. 2011; 37(10): 559-564.
- Pacheco J, Alegre J, Paniagua G. Características clínicas y anatomopatológicas en mola hidatiforme. Anales de la Facultad de Medicina. 2002; 63(4): 275-280.
- Sibaja M, Vargas Q. Manejo de la hiperémesis gravídica. Rev Med Cos Cen. 2011; 68(599): 441-445.
- Rashid M, Rashid MH, Malik F, Herath R. Hyperemesis gravidarum and fetal gender: A retrospective study. Journal of Obstetrics and Gynaecology. 2012; 32(5): 475-478.
- Silva C, Pagés G. Hiperémesis gravídica. Rev Obstet Ginecol Venez. 2006; 66( 3): 178-186.
- Velázquez N. La hormona gonadotrofina coriónica humana. Una molécula ubicua y versátil. Rev Obstet Ginecol Venez. 2014; 74(2): 122-133.
